Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Danmark</strong> at færdes afklædt på stranden. Omvendt virker stranden<br />
formildende på det forhold at disse mennesker er helt afklædte. På<br />
Rådhuspladsen ville de være tossede eller vulgære.<br />
Afklædte mennesker på en strand i godt vejr er alt sammen<br />
elementer i en „normaldansk‟ feriekode. Det at de holder hinanden<br />
i hånden, bliver frisindet <strong>og</strong> friskt, når det kombineres <strong>med</strong> denne<br />
feriekode <strong>og</strong> den dansende eller legende samværsform.<br />
Nøgenheden bliver samtidig trukket i retning af en<br />
naturlighedskode i dette naturscenarium. Den heteroseksuelle<br />
strukturering af menneskekæden konnoterer <strong>og</strong>så naturlighed i<br />
denne sammenhæng – hvis to mænd havde holdt hinanden i<br />
hånden, ville naturligheden sandsynligvis være sat over styr, <strong>og</strong><br />
obskøniteten ville trænge sig på. Så meget for billedets<br />
tilsyneladende aseksualitet. De forskellige koder: en heteroseksuel<br />
kode, en naturkode, en feriekode, en lege- eller dansekode<br />
afbalancerer således hinanden. Herved opnås blandt andet at man<br />
kan vise nøgenhed uden at det afkodes som erotisk, at man kan<br />
vise leg eller dans uden at det virker latterligt, men bare pjattet, <strong>og</strong><br />
man kan vise frisindethed uden at det virkelig er<br />
grænseoverskridende.<br />
Kombinationen af mennesker <strong>med</strong> forskellige hudfarver giver<br />
konnotationer til en „internationalitetskode‟ som kombineres <strong>med</strong><br />
menneskekædens signal om fællesskab. Den glider <strong>og</strong>så i et eller<br />
andet omfang ind i naturkoden, fordi den giver et bud på den<br />
menneskelige ‟biodiversitet‟. Hudfarvernes fordeling etablerer<br />
imidlertid en farveskala der kulminerer <strong>med</strong> manden i midten. Det<br />
er tydeligst fra venstre mod højre, hvor mændene bliver stadigt<br />
lysere ind mod midten. Fra midten <strong>og</strong> videre ud bliver de mørkere<br />
igen.<br />
Der er generelt flest „normaludenlandske‟ mænd, <strong>og</strong> det har<br />
den effekt at den ‟normaldanske‟ mand i midten bliver så særlig<br />
som muligt. Den anden „normaldanske‟ mand, nr. 2 mand fra højre,<br />
adskiller sig således tydeligt fra manden i midten ved at have<br />
begge ben på jorden <strong>og</strong> armene nedad. Det er bemærkelsesværdigt<br />
at manden i midten ikke skiller sig ud i kraft af klassiske<br />
kropsidealer for mænds udseende. Han er ikke højest, mest<br />
muskuløs eller specielt bredskuldret. Han er vendt mod<br />
betragteren, men han bestræber sig heller ikke i sin positur på at<br />
være specielt seværdig. Han poserer ikke. Han skiller sig ud ved at<br />
have et ansigt – <strong>og</strong> et højt humør, ved at vise sin afslappede<br />
tissemand, ved at hoppe højere <strong>og</strong> kækkere end de andre. Han<br />
skiller sig <strong>og</strong>så ud ved simpelthen at bryde <strong>med</strong> menneskekæden.<br />
Han symboliserer der<strong>med</strong> ret direkte værdier som „at turde skille<br />
92