Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Danmark at færdes afklædt på stranden. Omvendt virker stranden
formildende på det forhold at disse mennesker er helt afklædte. På
Rådhuspladsen ville de være tossede eller vulgære.
Afklædte mennesker på en strand i godt vejr er alt sammen
elementer i en „normaldansk‟ feriekode. Det at de holder hinanden
i hånden, bliver frisindet og friskt, når det kombineres med denne
feriekode og den dansende eller legende samværsform.
Nøgenheden bliver samtidig trukket i retning af en
naturlighedskode i dette naturscenarium. Den heteroseksuelle
strukturering af menneskekæden konnoterer også naturlighed i
denne sammenhæng – hvis to mænd havde holdt hinanden i
hånden, ville naturligheden sandsynligvis være sat over styr, og
obskøniteten ville trænge sig på. Så meget for billedets
tilsyneladende aseksualitet. De forskellige koder: en heteroseksuel
kode, en naturkode, en feriekode, en lege- eller dansekode
afbalancerer således hinanden. Herved opnås blandt andet at man
kan vise nøgenhed uden at det afkodes som erotisk, at man kan
vise leg eller dans uden at det virker latterligt, men bare pjattet, og
man kan vise frisindethed uden at det virkelig er
grænseoverskridende.
Kombinationen af mennesker med forskellige hudfarver giver
konnotationer til en „internationalitetskode‟ som kombineres med
menneskekædens signal om fællesskab. Den glider også i et eller
andet omfang ind i naturkoden, fordi den giver et bud på den
menneskelige ‟biodiversitet‟. Hudfarvernes fordeling etablerer
imidlertid en farveskala der kulminerer med manden i midten. Det
er tydeligst fra venstre mod højre, hvor mændene bliver stadigt
lysere ind mod midten. Fra midten og videre ud bliver de mørkere
igen.
Der er generelt flest „normaludenlandske‟ mænd, og det har
den effekt at den ‟normaldanske‟ mand i midten bliver så særlig
som muligt. Den anden „normaldanske‟ mand, nr. 2 mand fra højre,
adskiller sig således tydeligt fra manden i midten ved at have
begge ben på jorden og armene nedad. Det er bemærkelsesværdigt
at manden i midten ikke skiller sig ud i kraft af klassiske
kropsidealer for mænds udseende. Han er ikke højest, mest
muskuløs eller specielt bredskuldret. Han er vendt mod
betragteren, men han bestræber sig heller ikke i sin positur på at
være specielt seværdig. Han poserer ikke. Han skiller sig ud ved at
have et ansigt – og et højt humør, ved at vise sin afslappede
tissemand, ved at hoppe højere og kækkere end de andre. Han
skiller sig også ud ved simpelthen at bryde med menneskekæden.
Han symboliserer dermed ret direkte værdier som „at turde skille
92