Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

Int: Jeg vil gerne spørge dig om noget personligt, så kan du se om du vil svare
på det.
Ø: Ja.
Int: Når du har kærester, hvad gør du så? Kysser du med dem, går du i seng
med dem?
Ø: Nej, det gør jeg ikke, jeg går selvfølgelig ikke i seng med dem, på grund af
at jeg skal være jomfru hvis jeg bliver gift. Og hvis jeg gør det, så tror jeg jeg
ville ødelægge min fremtid på en måde, for så ville jeg aldrig finde en mand
der ville giftes.
Int: Nej, men vil du godt være med til sådan at kysse og sådan nogle ting?
Ø: Ja... Så længe der ikke er nogen der ved det, så vil jeg gerne.
Ø fortæller videre at hun af den grund bestemt ikke kan være
kæreste med hvem som helst. Fyren skal være en hun ”virkelig kan
stole på”, for hvis forældrene hører noget sladder, får hun et
virkeligt stort problem. Hvis hendes forældre havde vidst hun
havde en kæreste, var de ”flippet helt ud”. Så det at kunne stole på
en eventuel ny kæreste er fuldstændigt afgørende. Og meget svært.
Oveni kommer så besværet med rent praktisk at ses i dagligdagen.
Jeg spurgte Ø om det var svært at holde det hemmeligt:
Ø: ”... Ja, fordi man kunne ikke - man kunne ikke være sig selv, sådan, man
kunne ikke gå hvor man ville, f.eks. når vi mødtes så var det bare altid
hemmeligt.
Int: Ja, hvor kunne I mødes henne?
Ø: Han havde en bil, så vi kørte altid rundt med den. Alle mulige steder, i
skoven og sådan noget.
Int: Ja, ja okay, det lyder besværligt.
Ø: Ja, det lyder rigtigt besværligt [...] – jeg var altid bange for – fordi vi
kendte en masse – jeg var altid bange for hvem der så mig. Så vi var tit
sammen om aftenen hvor det var mørkt, så fandt jeg bare på et eller andet, jeg
sagde til mine forældre: ’Jeg skal over til min veninde’, eller på skolen eller et
eller andet, så jeg kunne være sammen med ham [hun griner].
Int: Ej det lyder besværligt... men I havde det godt? Behandlede han dig godt
mens I var kærester?
Ø: Ja, det synes jeg, men det var sådan, nogen gange var vi helt væk fra
hinanden, og så var vi ikke sammen, og så nogen gange var vi rigtigt tæt på
hinanden. Fordi, jeg ved det ikke, han kunne ikke rigtig bestemme sig. Der var
sådan et par gange hvor han skulle forloves, så blev det ikke til noget”.
Selvom Ø kunne stole på kæresten med hensyn til om han
ville sladre, var forholdet forbundet med en konstant frygt for at
nogle de kendte skulle se dem sammen. Her gælder nogle af de
samme problematikker som blev præsenteret i kapitel 6 omkring
gaderummet. Der er ikke bare for Ø, men for hovedparten af
undersøgelsens respondenter klare og ret snævre grænser for hvad
de kan foretage sig i det offentlige rum uden at blive genstand for
sladder. Det at sidde i en bil med en mand man ikke er i familie
med eller gift med, er absolut opsigtsvækkende hvis ’nogen’ ser
det.
229