Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

men hun bevæger sig ikke på kanten af den genkendelige
kvindelighed.
KVINDELIGHEDSHYBRIDER
Jeg har nu vist hvordan også den seksualiserede kvinde
fremstår som en mulig sethedspraksis blandt unge kvinder med
indvandrerbaggrund i Danmark. Jeg har vist at det også i
forbindelse med denne figur kan iagttages at visse forskelle ikke
søges overskredet; kønnetheden fremtræder tydeligt med denne
praksis. Samtidig kunne det igen tematiseres i forhold til
majoriserede betragtninger af denne praksis at de ’racialiserbare’
dimensioner af udseendet for kvinder med indvandrerbaggrund kan
have en overskridende effekt i det majoriserede blik.
Michael Taussig’s (1993: 67) perspektiv på racisme sætter
disse oplevelser i perspektiv. Taussig påpeger at de vestlige
samfund i dag er præget af at synsmåderne bliver ensrettede i kraft
af at stereotype figurationer reproduceres massivt. Det sker i de
reproducerende og elektroniske medier. Det betyder at det vestlige
menneske lever i et visuelt miljø præget af forudsigelighed. Denne
forudsigelighed, funderet på stereotyper, skaber snævre rammer for
hvornår et menneske opfattes som underligt, hvornår det skiller sig
ud og forstyrrer den visuelle vanlighed. Taussig mener at racisme i
de vestlige samfund netop er reaktioner på disse forstyrrelser. Den
snævre visuelle forudsigelighed giver grundlag for mange mulige
afvigelser. Afvigelserne består i at der i den visuelle fremtoning er
elementer som ikke passer ind i typeforventningen. Det kunne
f.eks. være et ansigt med asiatiske eller centralafrikanske træk som
en del af en ung kvindes krop. Reaktionerne på afvigelserne er igen
præget af den ensrettende synsmåde, fordi en anden
typeforventning, som i disse tilfælde vil være en ’racialiseret’
stereotyp, tager over. Den uendelige variation i menneskelige
udseender bliver altså i dette visuelle miljø til potentielle
forstyrrelser af de visuelle typificerede figurer som bærer selve den
vestlige synsmåde.
De sethedspraksisser der kan analyseres frem omkring
projektets respondenter, kan forstås i dette perspektiv på det
samfund respondenterne deltager i. Det at bestræbe sig på en
kønnet tydelighed kan ses som udtryk for nødvendigheden af at
komme en typificerende synsmåde i møde. Jeg har i det foregående
optegnet sethedspraksisser der kan siges at manifestere sig
typemæssigt ret klart: den respektable femininitet, den kyske,
muslimske kvindelighed og den seksualiserede kvindelighed. Dette
har jeg gjort for dels at vise variationen i kvindernes praksisser,
261