Set og overset. Unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark ...

man føler sig dårligt tilpas, man føler sig forkert, billig og får
dårlig samvittighed.
Positioneringers historie og forankring spiller en markant
rolle som synes at begrænse de fortællende kvinders
handlemuligheder betydeligt hvad angår mulighederne for at
påvirke eller afværge positioneringen. Som påpeget flere gange
ovenfor lægger de unge mænd sig i kølvandet på traditionelle
diskurser om kønnethed, som holdes i hævd af blandt andet
forældregenerationen (se 7. kapitel) i de ’indvandrersamfund’ de
unge kvinder tilhører, og dermed vælger de en magtfuld strategi.
Selvom kvinderne tilhører forskellige etniske grupper og har
forskellige religiøse baggrunde (de opfatter sig som religiøse i ret
forskellig grad, og J er kristen), tegner der sig en fælles tilknytning
til nogle principper omkring ære og skam som sætter den
kvindelige seksualitet som det helt centrale parameter for hendes
respektabilitet, hendes ærefuldhed. Som vi har set, har disse
principper en række konsekvenser for hvilke kønspositioner der er
tilgængelige i specifikke situationer. I det følgende vil jeg give
nogle bud på hvilke generelle tendenser der tegner sig i det
præsenterede materiale hvad angår kønspositioneringer blandt de
unge kvinder og mænd.
EN BINÆR KVINDELIGHED: LUDEREN OG DEN
ÆRBARE KVINDE
To klart aftegnede figurer for kvindelighed tegner sig i
materialet, nemlig ’luderen’ og ’den ærbare eller ordentlige pige’.
Et klart modsætningsforhold mellem disse to præger en af de
diskurser der er på færde i beretningerne, men som vi skal se, er
også andre former for kvindelig positionering på færde i
kvindernes beretninger. Den binære forståelse af kvindeligheden
som enten ’ordentlig’ eller ’løs på tråden’ er traditionel og
velkendt, også i vestlige samfund, og den kan skitseres på følgende
måde ud fra materialet: Den ordentlige pige har hjemmet som sin
helt primære sfære hvor hun bruger den overvejende del af sin tid.
Hun tager vare på hjemmets funktioner og drager omsorg for de
andre familiemedlemmer. Disse opgaver er hendes
hovedinteresser, og hun handler i overensstemmelse med familiens
ønsker. Hun er høflig og hensynsfuld, men hun er også svag og har
brug for familiens kontrol for at opføre sig ordentligt.
’Luderen’ har gaderummet som sin primære sfære hvor hun
tilbringer det meste af sin tid. Hun er styret af sin seksualitet, af sin
lyst og sit begær og er på den måde ude af kontrol og utilregnelig i
sine bestræbelser og handlinger. Hun forskønner sit udseende og
161