Lovtidende A

Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1-2, er
omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke
oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til
stk. 1.
§ 119. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives
uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen
er berettiget efter § 117, stk. 1, eller § 118, stk. 2.
§ 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds
modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder
i koncernen, såfremt modervirksomheden er en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed.
Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.
Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives
til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde,
hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser,
der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles
mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne,
til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering
og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling
af oplysninger med disse virksomheders finansielle
holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger
kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån
eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse ved
udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter
og indehavere af kapitalandele i det pågældende
penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere
er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder
mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling
af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber,
der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk. 1 og 2 omfatter ikke
oplysninger som nævnt i § 119.
Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er
omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
§ 120 b. Et långivende pengeinstitut kan videregive oplysninger
om en låntager til det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut, hvis der er indgået en låneaftale, hvoraf det
fremgår, at lånet kan finansieres ved et andet pengeinstituts
eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer
eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling
af oplysninger mellem det långivende pengeinstitut og det
pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer,
hvormed lånet finansieres, kan ske, i det omfang det er
nødvendigt af hensyn til risikostyring og administration af
porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie eller gruppe
af serier med seriereservefond.
§ 121. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives
til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden
har givet samtykke hertil.
Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt
som nævnt i § 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere
274 275
30. august 2009 18 Nr. 830.
finansielle virksomheder eller investeringsforeninger, specialforeninger,
godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger
i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed,
som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed,
eller en virksomhed, der er accessorisk til den
finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som
nævnt i § 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden
samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der
danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen
er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger
videregives til, kan forfølge en berettiget interesse,
og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold
kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til
en finansiel virksomhed, der er underlagt tavshedspligt som
nævnt i § 117, stk. 1.
§ 122. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer
for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden.
Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives
i skriftlig form.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansielle virksomhed
oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der
kan videregives med kundens samtykke, til hvilket formål videregivelsen
kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger
på baggrund af kundens samtykke.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved indhentelse af
skriftligt samtykke oplyse kunderne om muligheden for efter
stk. 3 at få oplysninger om samtykkets rækkevidde.
Afsnit V
Finansielle virksomheders kapitalforhold
Kapitel 10
Solvens
Generelle regler om solvens
§ 124. Pengeinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre,
at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne
procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse,
type og fordeling, som er passende til at dække instituttets
risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og
2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december
1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet
basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede
basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med
en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er
omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte
institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen,
hvis ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapitalkravet
i henhold til stk. 2, nr. 2.
30. august 2009 19 Nr. 830.
Stk. 4. Pengeinstitutters bestyrelse og direktion skal på baggrund
af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre instituttets
individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes
som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede
poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet
efter stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i
stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav
end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet at foretage
nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
basiskapitalen.
Stk. 7. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet
af stk. 3, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person,
skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsen
opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2,
jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters
offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle
solvensbehov, jf. stk. 4, og individuelle solvenskrav,
jf. stk. 5.
§ 125. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers
bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet
har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer
til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og
opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling,
som er passende til at dække selskabets risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet), jf. dog
stk. 5,
2) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber,
der ønsker at blive medlem af en fondsbørs,
en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at
udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og
9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser,
3) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber,
der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i
bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive
medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral,
hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog
stk. 3, og
4) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kravet
i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapitalkravet
på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf.
§ 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte
selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fradrag på
875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan foretage
et fradrag på 175.000 euro. Tillægget kan maksimalt
udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal
årligt justere tillægskapitalen på baggrund af det reviderede
årsregnskab. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det
efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget
efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditinstitut
eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet
skal have hjemsted i et land inden for Den Europæiske
Union, i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område og som har indgået aftale med Færøerne,
eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået en
sådan aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne
i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab
skal uanset kravene i stk. 2 og 3 have en basiskapital
svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i
tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden
det foregående år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal
det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af de
faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års
drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samt
investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægtede
poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risiko,
jf. § 142, stk. 1.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers
bestyrelse og direktion skal på baggrund af
vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle
solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen
i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan
ikke være mindre end solvenskravet i stk. 2, nr. 1, minimumskapitalkravet
i stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3 eller kravet til basiskapitalen
i stk. 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav
end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet
eller investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger
af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af basiskapitalen.
§ 126. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 127. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet
i §§ 124 og 125 til den finansielle virksomhed
samt for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
tillige kravet til basiskapitalen i § 125,
stk. 5.
§ 128. Basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf.
§§ 129 og 131, tillagt den reducerede supplerende kapital, jf.
§ 135, og fratrukket beløb i henhold til § 139.
Stk. 2. Kernekapital og opskrivningshenlæggelser skal være
fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt,
hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt
tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne
kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.
§ 129. Kernekapitalen i pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber består af
1) indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital,
2) overkurs ved emission,