Lovtidende A

– og 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
460 461
Med henblik på dette punkt henføres de ikke-balanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag II.
2. AKTIEPOSITIONER
12. Værdien af engagementer baseres på den værdi, der er anført i årsregnskabet. Det omfatter følgende
aktiepositioner:
a) for investeringer, der ansættes til dagsværdi (»fair value«), og hvor værdiændringer henregnes direkte
til indtægterne og derfra til egenkapitalen, baseres engagementsværdien på den dagsværdi, der er opført
på balancen
b) for investeringer, der ansættes til dagsværdi, og hvor værdiændringer ikke henregnes til indtægterne,
men til et særligt skattejusteret aktieelement, baseres engagementsværdien på den dagsværdi, der er
opført på balancen, og
c) for investeringer, der ansættes til kostpris eller markedsværdi eller til den laveste af disse værdier, baseres
engagementsværdien på den kostpris eller markedsværdi, der er opført på balancen.
3. ANDRE AKTIVER, DER IKKE ER GÆLDSFORPLIGTELSER
13. Værdien af engagementer vedrørende andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, baseres på den
værdi, der er anført i årsregnskabet.
1. RATINGSYSTEMER
DEL 4
Minimumskrav i forbindelse med metoden med interne ratings
1. Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, tilsyns- og dataindsamlingsforanstaltninger
og IT-systemer, der er nødvendige for at vurdere kreditrisici, henføre engagementer til risikogrupper eller
puljer (rating) og kvantificere estimater af misligholdelse og tab for en bestemt type engagementer.
2. Hvis et kreditinstitut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan
en låntager eller en transaktion henføres under et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan
måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
3. Ratingkriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige
set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
1.1. Ratingsystemernes struktur
4. Anvender et kreditinstitut direkte estimater af risikoparametre, svarer det til at opstille risikogrupper på
en kontinuert ratingskala.
1.1.1. Engagementer med virksomheder, institutter samt centralregeringer og centralbanker
5. Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.
6. Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for,
at låntagerne misligholder deres forpligtelser. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 risikogrupper
for låntagere, der ikke er i restance, og 1 risikogruppe for låntagere, der er i restance.
204
7. Ved »låntagerrisikogruppe« forstås en risikokategori på den ratingskala for låntagere, der indgår i et
ratingsystem. Låntagerne fordeles på grupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier, som danner
grundlag for udarbejdelse af estimater af sandsynligheden for misligholdelse. Kreditinstituttet skal dokumentere
forholdet mellem de forskellige låntagerrisikogrupper, nærmere bestemt hvilken risiko for misligholdelse
der gælder for hver gruppe, og hvilke kriterier der er anvendt ved fastlæggelsen af denne risiko for
misligholdelse.
8. Kreditinstitutter, der har store porteføljer inden for et bestemt markedssegment og interval for misligholdelsesrisici,
skal opdele dette interval i et passende antal låntagerrisikogrupper for at undgå for store
koncentrationer af låntagere inden for en bestemt gruppe. Forekommer der omfattende koncentrationer inden
for en bestemt risikogruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at sandsynligheden
for misligholdelse (PD) inden for låntagerrisikogruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at
den risiko for misligholdelse, der er forbundet med samtlige låntagere i gruppen, ligger inden for dette bånd.
9. Ratingsystemet skal, for at de kompetente myndigheder kan anerkende det til beregning af kapitalkravet
ved hjælp af egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, omfatte en særlig ratingskala for faciliteter,
som udelukkende afspejler tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-relaterede transaktionskarakteristika.
10. Ved »facilitetsgruppe« forstås en risikokategori på den ratingskala for faciliteter, der indgår i et ratingsystem.
Engagementer fordeles på facilitetsgrupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier,
som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). Definitionen
af facilitetsgrupper skal indeholde en beskrivelse af, hvordan engagementer henføres til en gruppe, og hvilke
kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoniveauet for de forskellige grupper.
11. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsgruppe, skal der fremlægges
overbevisende empirisk dokumentation for, at tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) inden for facilitetsgruppen
dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige engagementer
i gruppen, ligger inden for dette bånd.
12. Kreditinstitutter, som anvender de metoder, der er anført i del 1, punkt 6, til risikovægtning af specialiserede
udlånsengagementer, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med
det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagerne misligholder deres forpligtelser i forbindelse med
disse engagementer. Uanset bestemmelserne i punkt 6 skal disse kreditinstitutter for disse engagementer
fastsætte mindst 4 risikogrupper for låntagere, der ikke er i restance, og mindst 1 risikogruppe for låntagere,
der er i restance.
1.1.2. Detailengagementer
13. Ratingsystemer skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle
relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.
14. Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af engagementer i en given risikogruppe eller
pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene
for den pågældende gruppe eller pulje. Fordelingen af engagementer og låntagere på risikogrupper
eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.
15. Kreditinstitutterne skal godtgøre, at den måde, hvorpå de henfører engagementer til risikogrupper eller
puljer, gør det muligt at foretage en meningsfuld sondring mellem risici, klassificere engagementer, der er
tilstrækkelig ensartede, og foretage nøjagtige og konsekvente vurderinger af tabskarakteristikaene for de
205