Lovtidende A

328 329
(29) I dette direktiv skelnes der på grundlag af soliditeten af de komponenter, der udgør egenkapitalen,
mellem de komponenter, der udgør kerneegenkapitalen, og dem, der udgør den supplerende egenkapital.
(30) For at tage hensyn til det forhold, at de komponenter, der udgør den supplerende egenkapital, ikke er
så solide som dem, som udgør kerneegenkapitalen, bør de ikke medregnes i egenkapitalen med et beløb, der
overstiger 100 % af kerneegenkapitalen. Endvidere må visse komponenter i den supplerende egenkapital
kun medregnes med op til 50 % af kerneegenkapitalen.
(31) For at undgå konkurrencefordrejning bør offentlige kreditinstitutter ved beregningen af egenkapitalen
ikke medregne garantier, som medlemsstaterne eller lokale myndigheder har stillet.
(32) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af en kreditinstitutkoncerns konsoliderede
egenkapital, bør den beregnes i overensstemmelse med dette direktiv.
(33) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af egenkapitalen og egenkapitalgrundlaget i
forhold til den risiko, kreditinstituttet løber, samt ved evaluering af engagementer, bør tage hensyn til bestemmelserne
i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 7) , der indeholder visse tilpasninger af
bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 8) eller
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder 9) afhængig af, hvilken af de to retsakter der gælder for kreditinstitutter efter
national ret.
(34) Minimumskapitalkravene spiller en central rolle i forbindelse med tilsynet med kreditinstitutter og
gensidig anerkendelse af tilsynsmetoder. I den forbindelse bør bestemmelserne om minimumskapitalkrav
ses sammen med andre særlige instrumenter, der også harmoniserer de grundlæggende metoder for tilsyn
med kreditinstitutter.
(35) For at forhindre konkurrencefordrejning og styrke banksystemet i det indre marked er det hensigtsmæssigt
at fastsætte fælles minimumskapitalkrav.
(36) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte minimumskapitalkrav, hvor aktiver og
ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograden.
(37) I den forbindelse har Basel-udvalget om banktilsyn den 26. juni 2004 vedtaget en rammeaftale om
den internationale konvergens af kapitalberegning og kapitalkrav. Bestemmelserne i dette direktiv om minimumskapitalkrav
til kreditinstitutter samt minimumkravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 10)
svarer til Basel-rammeaftalen.
(38) Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at give
dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af minimumskapitalkravene i forbindelse
med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad.
Brug af eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer
en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og et bedre tilsyn. Kreditinstitutterne
bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Der er behov for, at kreditinstitutterne,
når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i dette direktiv
på kreditrisiko, tilpasser deres databehandlingsbehov til deres kunders legitime interesse i beskyttelse af
oplysninger i henhold til gældende EF-lovgivning om databeskyttelse, samtidig med at de forbedrer kre-
72
ditinstitutters måling og forvaltning af kreditrisiko for at sikre, at der findes metoder til at fastsætte
kreditinstitutternes behov for lovbestemt egenkapital, der afspejler den nærmere udformning af de enkelte
kreditinstitutters processer. Databehandlingen skal være i overensstemmelse med reglerne for overførsel af
personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. 11) I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af engagementer
med kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikoforvaltnings- og -
målingssystemer. Dette ligger både inden for kreditinstitutters legitime interesse og direktivets målsætning
om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også anvende disse i forbindelse med
bestemmelser om egenkapital.
(39) Ved anvendelsen af både eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater eller interne ratings
bør der tages hensyn til, at det for tiden kun er sidstnævnte, der udarbejdes af en enhed — kreditinstituttet
selv — der er underlagt en EF-godkendelsesprocedure. I tilfælde af eksterne ratings anvendes produkter fra
såkaldte ratingagenturer, som for tiden ikke er underlagt en godkendelsesprocedure i Fællesskabet. På grund
af de eksterne ratings vigtige rolle for beregningen af minimumskapitalkravene efter dette direktiv er der
behov for løbende at vurdere relevante fremtidige godkendelses- og tilsynsprocedurer.
(40) Minimumskapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det
er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små engagementer.
(41) Bestemmelserne i dette direktiv overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn
til kreditinstitutternes forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang samt kreditinstitutternes
forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle
ratingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings (»IRB-metoden«), kan anvendes
for detailengagementer.
(42) Dette direktivs »evolutionære karakter« gør det muligt for kreditinstitutter at vælge mellem tre metoder
af forskellig beskaffenhed. For navnlig at give mindre kreditinstitutter mulighed for at vælge den mere
risikofølsomme IRB-metode bør de kompetente myndigheder gennemføre bestemmelserne i artikel 89,
stk. 1, litra a) og b), når dette er relevant. Disse bestemmelser bør forstås således, at de i artikel 86, stk. 1,
litra a) og b) anførte risikoklasser omfatter alle risici, som — direkte eller indirekte — sidestilles med dem
i dette direktiv. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder,
når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden,
ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.
(43) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestemmelser,
der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en tilfældig anerkendelse. Så vidt
muligt bør sædvanlig sikkerhed i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen anerkendes i standardmetoden,
men også i andre metoder.
(44) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af kreditinstitutternes securitisationsaktiviteter
og investeringer på passende vis afspejles i minimumskapitalkravene til kreditinstitutter, er det nødvendigt
at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter
og investeringer.
(45) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for kreditinstitutter, som skal dækkes via egenkapitalen.
Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at
give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kravene i forbindelse med den
73