Lovtidende A

1.8. Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget
466 467
40. Kreditinstituttet skal indføre sunde metoder til krisesimulation (stresstest) til brug ved vurderingen af
dets kapitalgrundlag. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer
i de økonomiske forhold, som kunne påvirke kreditinstituttets krediteksponering i negativ retning, og at
vurdere kreditinstituttets evne til at modstå sådanne ændringer.
41. Kreditinstituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan
bestemte forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges
af kreditinstituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld
og forholdsvis konservativ og som et minimum indbefatte virkningerne af milde recessionsscenarier. Kreditinstituttet
skal analysere ændringer af sine ratings ved hjælp af stresstestscenarier. De stresstestede
porteføljer skal omfatte den altovervejende del af kreditinstituttets samlede eksponering.
42. Kreditinstitutter, der anvender fremgangsmåden i del 1, punkt 4, skal som led i deres stresstestsystem
undersøge virkningen af en forringelse af den kreditkvalitet, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning
og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder kriterierne.
2. KVANTIFICERING AF RISICI
43. Kreditinstitutter skal opfylde følgende krav i forbindelse med beregningen af de risikoparametre, der
skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:
2.1. Definition af misligholdelse
44. Det betragtes som en »misligholdelse« fra låntagerens side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder
har fundet sted:
a) kreditinstituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for
kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, medmindre kreditinstituttet griber ind
ved f.eks. at realisere en eventuel sikkerhed
b) låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for kreditinstituttet,
moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
Med hensyn til overtræk, anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte
grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb
uden at have tilladelse hertil og hvis det underliggende beløb er betydelig.
Den »meddelte grænse« er den grænse, skyldneren er blevet gjort bekendt med.
For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.
For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder skal de kompetente myndigheder
fastsætte antallet af restancedage som anført i punkt 48.
For erhvervsengagementer kan de kompetente myndigheder fastsætte antallet af restancedage som anført
i artikel 154, stk. 7.
I forbindelse med detailengagementer kan kreditinstitutterne anvende definitionen af misligholdelse på
faciliteter.
210
Under alle omstændigheder skal engagementet i restance have overskredet en grænse, som fastlægges af
de kompetente myndigheder, og som afspejler et acceptabelt risikoniveau.
45. Følgende faktorer indikerer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
a) kreditinstituttet sætter gældsforpligtelsen i bero
b) kreditinstituttet foretager en værdiregulering, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af
kreditkvaliteten, efter at kreditinstituttet indgik engagementet
c) kreditinstituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab
d) kreditinstituttet indvilliger i en omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske den finansielle
forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller (i givet fald)
gebyrer. I forbindelse med aktiepositioner, der vurderes efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i
tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en omlægning af selve aktierne
e) kreditinstituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning
vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets
datterselskaber, og
f) låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse,
som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for
kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
46. Kreditinstitutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre opfylder definitionen af misligholdelse,
skal godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de har foretaget passende justeringer for at
bringe dem i generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.
47. Mener kreditinstituttet, at et engagement, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet
med øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som et ikkemisligholdt
engagement. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er
opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
48. For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder kan de enkelte medlemsstaters
kompetente myndigheder fastsætte det nøjagtige antal af restancedage, som alle kreditinstitutter på deres
område skal være underlagt efter den definition af misligholdelse, der er fastsat i punkt 44, for engagementer
med modparter, som er etableret på medlemsstatens område. Det konkrete antal skal være på mellem 90 og
180 dage afhængigt af, hvilket produktområde der er tale om. For engagementer med modparter, der er
etableret på en anden medlemsstats område, fastsætter de kompetente myndigheder et antal restancedage,
som ikke må være højere end det antal, der er fastsat af den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat.
2.2. Generelle krav til estimater
49. Kreditinstituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab i tilfælde
af misligholdelse, omregningsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og
metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke
bare overlades til kreditinstituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på
de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et kreditinstitut har, jo mere
konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.
50. Kreditinstituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab
i tilfælde af misligholdelse, omregningsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab,
211