Lovtidende A

474 475
korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i
forhold til låntageren.
Kreditderivater
103. De minimumskrav for garantier, der er beskrevet i denne del, gælder også for »single-name»-kreditderivater.
Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen
for det pågældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder
kravene i bilag VIII, del 2, punkt 21, anvendelse. Med hensyn til detailengagementer og anerkendte erhvervede
fordringer gælder bestemmelserne i dette punkt for inddelingen af engagementer i risikogrupper eller
puljer.
104. Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering
af de konsekvenser, denne struktur har for, hvor mange fordringer der inddrives, og hvornår det sker. Kreditinstituttet
skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.
2.2.5. Minimumskrav for erhvervede fordringer
Retssikkerhed
105. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at kreditinstituttet under alle tænkelige forhold bevarer
den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne.
Såfremt låntageren betaler direkte til en sælger eller servicevirksomhed, skal kreditinstituttet regelmæssigt
kontrollere, at samtlige betalinger foretages, og at de kontraktmæssige vilkår overholdes. Ved servicevirksomhed
forstås en enhed, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller af de
underliggende låneengagementer. Kreditinstitutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten
til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan
betyde, at långiveren i længere tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at
overtage kontrollen over de modtagne midler.
Overvågningssystemers effektivitet
106. Kreditinstituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og servicevirksomhedens
finansielle situation. Det omfatter bl.a. følgende opgaver:
a) Kreditinstituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens
og servicevirksomhedens finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som
yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risikoratings
for hver enkelt sælger og servicevirksomhed.
b) Kreditinstituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere
og servicevirksomheder der kan anerkendes. Kreditinstituttet eller dets befuldmægtigede skal føre regelmæssigt
tilsyn med sælgere og servicevirksomheder for at kontrollere, om sælgerens eller servicevirksomhedens
indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kontrollere
kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og servicevirksomhedens indsamlingsstrategier og procedurer. Resultaterne
af dette tilsyn skal dokumenteres.
c) Kreditinstituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælgerens
tidligere restancer, uerholdelige fordringer og afskrivninger af uerholdelige fordringer; betalingsvilkår
og eventuelle modkonti.
d) Kreditinstituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrationer
på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer, og
218
e) Kreditinstituttet skal sørge for, at servicevirksomheden forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detaljerede
oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af
kreditinstituttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et
effektivt middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.
Gældsomlægningsordningers effektivitet
107. Kreditinstituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens
finansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede
problemer. Kreditinstituttet skal navnlig fastsætte klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer
for at føre tilsyn med overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer
for anlæggelse af retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.
Effektiviteten af systemer til kontrol af sikkerhedsstillelse, kreditmuligheder og likvide midler
108. Kreditinstituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede
fordringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med
fokus på alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser,
anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af udbetalte
midler. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyn til alle relevante og væsentlige faktorer,
herunder sælgerens og servicevirksomhedens finansielle situation, risikokoncentrationer og udviklingen i
kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal sikre, at der
kun ydes lån, såfremt den krævede sikkerhed og dokumentation foreligger.
Overholdelse af kreditinstituttets interne politikker og procedurer
109. Kreditinstituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker
og procedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i kreditinstituttets
købsprogram, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren og
servicevirksomheden og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og servicevirksomheden
og den eksterne kontrol af sælgeren og servicevirksomheden samt evaluering af »back
office»-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende automatiserede
systemer.
3. VALIDERING AF INTERNE ESTIMATER
110. Kreditinstitutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af
ratingsystemer, procedurer og estimater af alle relevante risikoparametre. Kreditinstituttet skal godtgøre
over for den kompetente myndighed, at den interne validering gør det muligt for den at foretage en konsekvent
og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.
111. Kreditinstitutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed
for misligholdelse (PD)-estimater for hver risikogruppe. Såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger
uden for de rammer, der er fastlagt for denne risikogruppe, skal kreditinstitutterne iværksætte en nærmere
undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde
af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende
disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som
muligt. Kreditinstituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger.
Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.
219