Lovtidende A

330 331
operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Kreditinstitutterne
bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne
til måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres
og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige
forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt
tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse
med den operationelle risiko.
(46) For at sikre, at kreditinstitutterne i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at minimumskapitalkravene
anvendes på grundlag af koncernens konsoliderede finansielle situation. For at sikre, at
egenkapitalen er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse
af opsparinger, bør minimumskapitalkravene gælde for det individuelle kreditinstitut i en koncern, medmindre
dette mål kan nås effektivt på en anden måde.
(47) De væsentligste regler om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer bør
harmoniseres. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere bestemmelser end dem, der foreskrives i dette
direktiv.
(48) Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters engagementer bør indgå som et integreret led i
tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts engagementer derfor i alt for høj grad koncentreres på
en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko
for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et kreditinstituts solvens.
(49) Da der mellem kreditinstitutterne på det indre marked hersker direkte konkurrence, bør tilsynskravene
være lige byrdefulde i hele Fællesskabet.
(50) Selv om det er hensigtsmæssigt for at sætte loft over store engagementer at basere definitionen af
engagementer på definitionen af kreditrisiko med henblik på minimumsegenkapitalkravene, er det principielt
ikke hensigtsmæssigt at anvende risikovægtningerne og risikograderne. Formålet med disse vægtninger og
disse risikograder er at opstille et generelt solvenskrav for kreditinstitutters kreditrisici. For at begrænse et
kreditinstituts maksimale risiko for tab på en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er det
hensigtsmæssigt at vedtage regler for medregning af store engagementer, hvor der tages hensyn til deres
pålydende værdi, uden nogen risikovægtning eller klassificering efter risikograd.
(51) Selv om det, indtil der sker en yderligere gennemgang af bestemmelserne vedrørende store engagementer,
er ønskeligt, at det bliver muligt at anerkende virkningerne af kreditrisikoreduktion på samme måde,
som det er tilfældet i forbindelse med minimumskapitalkravene for derved at begrænse beregningskravene,
blev reglerne vedrørende kreditrisikoreduktion udformet på baggrund af den generelle forskelligartede kreditrisiko
som følge af engagementer over for et stort antal modparter. Der bør derfor gælde en række
forsigtighedshensyn for anerkendelse af virkningerne af sådanne teknikker for at begrænse store engagementer
og derved det maksimumstab, kreditinstituttet kan lide som følge af en enkelt kunde eller en gruppe
af indbyrdes forbundne kunder.
(52) Når et kreditinstitut indgår engagementer med sit moderselskab eller med andre datterselskaber af
dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle kreditinstitutters engagementer bør forvaltes autonomt
i overensstemmelse med god bankpraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dersom personer, der
direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel af et kreditinstituts kapital, gør deres indflydelse gældende
på en måde, der vil kunne skade en sund og forsigtig ledelse af instituttet, skal de kompetente
myndigheder træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Der bør desuden
74
opstilles særlige regler, herunder strengere restriktioner for et kreditinstituts store engagementer med andre
virksomheder inden for samme koncern. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt
holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter
eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med
kreditinstituttet.
(53) Kreditinstitutterne bør sikre, at de har en intern kapital, som i lyset af de risici, de er eller kan blive
udsat for, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. Kreditinstitutter bør derfor
etablere strategier og processer for evaluering og opretholdelse af en passende intern kapital.
(54) De kompetente myndigheder har ansvaret for at forvisse sig om, at kreditinstitutter har en god organisation
og en passende egenkapital i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for.
(55) For at sikre, at det indre marked på bankområdet fungerer effektivt, bør Det Europæiske Banktilsynsudvalg
bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og konvergens i tilsynspraksis i hele
Fællesskabet, og det bør hvert år aflægge rapport til Fællesskabets institutioner om de fremskridt, der er
sket.
(56) Af samme årsager og for at sikre, at kreditinstitutter i Fællesskabet, der er aktive i flere medlemsstater,
ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder som følge af det ansvar, der fortsat påhviler den enkelte medlemsstats
myndigheder med kompetence for tilladelser og tilsyn, er det vigtigt i væsentlig grad at øge
samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør den konsoliderede tilsynsmyndigheds
rolle styrkes. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bør støtte og udvide et sådant samarbejde.
(57) Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag tager især sigte på at beskytte kreditinstitutternes
indskydere og sikre stabiliteten af det finansielle system.
(58) Med henblik på at sikre effektiviteten af tilsynet på et konsolideret grundlag bør det derfor kunne
anvendes over for samtlige bankkoncerner, herunder sådanne, hvor moderselskabet ikke er et kreditinstitut.
De kompetente myndigheder bør have adgang til de retsmidler, der er nødvendige for at gennemføre et
sådant tilsyn.
(59) Hvad angår koncerner, der driver virksomhed af forskelligartet karakter, og hvis moderselskaber
kontrollerer mindst ét datterselskab, der er et kreditinstitut, bør de kompetente myndigheder sikres mulighed
for at vurdere kreditinstituttets finansielle situation inden for rammerne af disse koncerner. De kompetente
myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder i koncernen,
der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv. Der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige
tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af virksomheder,
der udøver forskellige typer finansiel virksomhed. Mens medlemsstaterne afventer en senere
samordning, kan de foreskrive passende konsolideringsmetoder med henblik på at nå det med dette direktiv
tilstræbte mål.
(60) Medlemsstaterne bør kunne tilbagekalde eller undlade at meddele tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed,
hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, bl.a. fordi der
ikke vil kunne føres et tilfredsstillende tilsyn med denne virksomhed. Med henblik herpå bør de kompetente
myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstitutter.
(61) For at øge effektiviteten af det indre marked på bankområdet og sikre borgerne i Fællesskabet en
passende grad af gennemsigtighed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder på en måde, der gør
75