Lovtidende A

472 473
85. I forbindelse med erhvervede fordringer på detailmarkedet kan kreditinstitutter gøre brug af både
interne og eksterne referencedata til estimering af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD).
86. Estimater af LGD skal baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne i punkt
73 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den
kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Medlemsstaterne
kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de
gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante
data dækker en periode på fem år.
2.2.3. Særlige krav vedrørende egne estimater af omregningsfaktorer
87. Kreditinstitutterne skal foretage estimater af omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje
på grundlag af de gennemsnitlige faktiske omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage
alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af misligholdelsen).
88. Kreditinstitutterne skal anvende de estimater af omregningsfaktorer, der er passende for en økonomisk
afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem
sigter mod at tilvejebringe faktiske omregningsfaktorer på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper
eller puljer over tid, skal kreditinstitutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller
puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen.
89. Kreditinstitutternes estimater af omregningsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager
yderligere træk på sit lån, både før og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse, er indtrådt.
Estimatet af omregningsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente
en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og omregningsfaktorens størrelse.
90. Kreditinstitutterne skal ved beregningen af estimater af omregningsfaktorer inddrage de særlige politikker
og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Kreditinstitutterne skal
også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke
er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.
91. Kreditinstitutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb,
aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere
og grupper af låntagere. Kreditinstituttet skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige
tilgodehavender.
92. Hvis kreditinstitutterne benytter forskellige estimater af omregningsfaktorer til beregning af risikovægtede
værdier af engagementer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres, og det skal
godtgøres over for den kompetente myndighed, at de er hensigtsmæssige.
Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker
93. Estimater af omregningsfaktorer skal baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som
øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én
datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende
data er relevante, anvendes den lange periode.
216
Detailengagementer
94. Uanset bestemmelserne i punkt 89 kan kreditinstitutterne tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter
enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater.
95. Estimater af omregningsfaktorer baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne
i punkt 87 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan
overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af fremtidige træk på
kreditfaciliteter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode
på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år,
indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
2.2.4. Minimumskrav for vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning
Engagementer med virksomheder, institutioner og centralregeringer og centralbanker, der anvender egne
tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, samt detailengagementer
96. Kravene i punkt 97-104 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutioner samt centralregeringer
og centralbanker, hvis kreditinstituttet har fået tilladelse til at anvende reglerne i artikel 78-83 for
engagementer med sådanne foretagender. I så fald anvendes kravene i artikel 90-93.
97. For garantier på detailmarkedet gælder disse krav også for inddeling af engagementer i risikogrupper
eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
Anerkendte garantistillere og garantier
98. Kreditinstitutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med
henblik på beregning af risikovægtede engagementer.
99. Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. punkt 17-29.
100. Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, indtil
forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens ordlyd), og den skal kunne håndhæves
retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde
en dom. Garantier, som er underlagt betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser
(betingede garantier), kan anerkendes efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Kreditinstituttet
skal godtgøre, at der i ratingkriterierne tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den risikoreducerende
effekt.
Justeringskriterier
101. Kreditinstituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af risikogrupper, puljer eller tab i tilfælde
af misligholdelse (LGD)-estimater og — i forbindelse med anerkendte erhvervede detailfordringer — for
inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på
beregningen af risikovægtede engagementer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i punkt 17-29.
102. Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og
vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle
betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er
217