Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

prøvet nye strategier i en målrettet arbejdsproces, og sidst men
ikke mindst er der opnået konsensus vedrørende betydning af
begreber i forbindelse med kompetencer.
Hvis en kursist har portfolier fra flere projekter, vil det senere
være lettere at samtale om hans progression, da projektarbejder
er umiddelbart sammenlignelige, ligesom vurderinger og anbefalinger
er givet på et ensartet grundlag.
En projekt-portfolio har yderligere den fordel, at en ny lærer
kan danne sig et indtryk af kursistens færdigheder i en sammenhæng,
der afspejler hverdagens brogede krav til kvalifikationer.
Etik
Projektarbejdet stiller store krav til den enkelte, og i mange
tilfælde tvinges kursisten ind i nogle undervisningstraditioner,
som måske ligger vedkommende meget fjernt. Dette kan resultere
i modstand og barrierer, hvis bagvedliggende årsager det
ikke altid er let for underviseren at gennemskue. Modstanden
kan forveksles med manglende socioaffektive kompetencer - og
måske resultere i utålmodighed og irritation fra underviserens
side. Men også når socioaffektive kompetencer som f.eks. samarbejdevne
og initiativrighed sættes eksplicit på undervisningens
dagsorden, drejer det sig om at mødes i en ligeværdig dialog
og få kortlagt og diskuteret målene og eventuelle årsager til
modstand og misforståelser. Kun derved kan undervisningens
karakter af “forfør” undgås, og grobunden for kompetenceudvikling
i et voksenpædagogisk miljø etableres.
Litteratur
Andersen, Frode B., Søren Fanø & Birgit Frederiksen: Projektopgavetænkning.
København, Danmarks Lærerhøjskole, 1998.
Engberg, Erik m.fl.: Det gør en forskel, Sprogcenter Horsens Forlag, 2000.
Lund, Torbjørn & Siv Skrøvset: Projektarbejde. København, Munksgaard,
1998.
Olsen, Poul Bitsch & Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde.
Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 1999.
113