Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

seren må gennemføre i forbindelse med denne målanalyse, ofte
er en stor hjælp med hensyn til at ordne stoffet i forhold til
kursisternes forudsætninger og potentiale.
Rent praktisk gennemføres denne målanalyse ud fra følgende
spørgsmål:
1) Hvilken situation skal deltagerne kunne anvende det lærte
i?
2) Hvilke ressourcer/erfaringer hos kursisterne kan inddrages i
undervisningen?
3) Hvilken blokering/modstand kan der være i forhold til
emnet og formen?
4) Hvilke faglige elementer skal med i undervisningen?
5) Hvad kunne være et mål for denne del af undervisningen?
Alt efter kursisternes forudsætninger og ressourcer bør de inddrages
i forbindelse med de enkelte spørgsmål i målanalysen.
Hvilke tanker har kursisternes f.eks. gjort sig om, hvilken situation
de skal anvende sproget i? Hvor tæt på eller hvor langt
befinder kuristernes forestillinger sig fra lærerens? Hvilken
kontrakt for læringen kan kursister og lærer på baggrund heraf
så formulere i fællesskab?
Målanalysen kan i praksis anvendes både i forhold til enkelte
sekvenser og lektioner af et undervisningsforløb, men også i
forhold til at formulere mål i forhold til hele undervisningsforløbet.
Målanalysen har på dette niveau til hensigt at give lærere
og kursister nogle pejlemærker, som de kan orientere sig ud fra
- fra hvert deres udgangspunkt: læreren som iscenesætter af
læreprocessen og deltagerne som hovedaktører i den.
Der er dog ingen garanti for, at undervisning tilrettelagt efter
en sådan overordnet målanalyse på alle områder resulterer i
den tilsigtede læring hos kursisterne. Det er derfor også nødvendigt
at foretage en løbende evaluering i forhold til de
opstillede delmål.
Evaluering af delmål
Foruden den evaluering, som den enkelte underviser foretager
af kursisternes læringsresultater via test, øvelser og opgaver, er
55