Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

124
Men der er mange andre ting, man ligeledes kunne inkludere i
en sådan portfolio, for eksempel om de ovennævnte færdigheder
også kunne inkluderes, hvis de var foregået på den lærendes
modersmål. Man er nemlig i stigende grad blevet opmærksom
på, at de såkaldte socio-kulturelle kompetencer ofte slet
ikke bliver taget i betragtning, når en persons viden og kunnen
skal evalueres. Derfor er det også vigtigt, at folk uden for
undervisningssystemet bliver inddraget i den endelige udformning
af en sprogportfolio, for både forældre, arbejdsgivere og
samfundet i almindelighed er med til at bedømme andre menneskers
kompetence, når det drejer sig om sprog og kommunikation.
For at en sådan portfolio skal få virkelig betydning internationalt,
er det afgørende, at den udformes og organiseres på en
klar og overskuelig måde samtidig med, at den hele tiden kan
opdateres. Nogle går ind for en fortrykt standardbog eller
-hæfte, hvor en del oplysninger er trykt på forhånd, f.eks. skemaer,
hvor man kan skrive, hvilke kurser man har fulgt etc.
En sådant format er nok det, der vil give de færreste problemer
for indehaveren at udfylde, men til gengæld begrænser det
også indholdet, både hvad angår omfang og opdatering.
En anden løsning er et løsbladsystem, som er mere fleksibelt,
men også mere krævende, når en vis konsistens skal overholdes.
Afhængigt af nationale og uddannelsespolitiske forhold har
man opereret med forskellige varianter i 20 pilotprojekter i
perioden 1997-2000, og resultaterne af disse pilotprojekter
viser, at det er formålstjenligt med tre grundmodeller:
1. En “junior-model” for de helt unge, der lægger vægt på
dossier’et som en indførelse i fremmedsprog og kulturforskelle.
2. En model for de 12-16-årige, centreret om sprogbiografi og
et dossier, som er knyttet til klassetrin og pensum.
3. En model for dem over 16, der fokuserer på pas-delen og
sprogbiografien, og som er tæt knyttet til de seks niveauer i
Framework.