Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
84<br />
2. Sproglig bevidsthed spiller en rolle i sprogtilegnelse. Meget<br />
tyder på, at bevidsthed om sproglige strukturer, og hvad de<br />
kan betyde, kan gavne tilegnelsesprocessen. Det vil imidlertid<br />
ikke sige, at man skal være bevidst om alt, man tilegner<br />
sig. Tilegnelse af sproglige strukturer kan <strong>for</strong>egå bevidst<br />
(dvs. at den lærende lægger mærke til dem) eller mere ubevidst,<br />
når man kommunikerer. I <strong>for</strong>skellige teorier om<br />
sprogtilegnelse kan man læse mere om betydningen af<br />
sproglig bevidsthed i sprogtilegnelsen (fx Ellis 1997,<br />
Mitchell & Myles 1998, Lightbown & Spada 1999).<br />
3. Meget tyder på, at sprogtilegnelse <strong>for</strong>egår i en bestemt rækkefølge.<br />
De lærende tilegner sig bestemte sproglige elementer<br />
(fx datidsbøjning af verber) før andre, og undervisning kan<br />
ikke lave om på den rækkefølge. Man har nogle ideer om,<br />
hvilke faser der gennemløbes (se fx Lund 1999, s. 39-45),<br />
men <strong>for</strong>skerne har ikke defineret en præcis rækkefølge, hvilket<br />
ville være et meget omfattende arbejde.<br />
For talesprogsundervisningen er det første punkt relevant, <strong>for</strong>di<br />
det kan konkluderes, at samtale i sig selv spiller en væsentlig<br />
rolle i sprogtilegnelsen. I <strong>for</strong>bindelse med punkt 2 har det vist<br />
sig, at almindelig samtale giver de lærende optimale muligheder<br />
<strong>for</strong> at lægge mærke til bestemte sproglige strukturer og<br />
også optimale muligheder <strong>for</strong> at få hjælp og støtte til at <strong>for</strong>stå<br />
og producere disse strukturer. “Stilladsbygning” (også kaldet<br />
“scaffolding”) er <strong>for</strong> eksempel en ganske særlig måde, hvorpå<br />
de lærende kan blive hjulpet med at producere syntaktiske<br />
enheder (en beskrivelse af stilladsbygning findes i undervisningsvejledningerne).<br />
Desuden tager de lærende selv initiativ til at blive rettet eller<br />
lære et nyt ord i ganske almindelige dagligdags samtaler. Så ud<br />
over, at dagligdags samtale giver mulighed <strong>for</strong> at praktisere<br />
dansk (“learning by doing”), er der samtidig optimale muligheder<br />
<strong>for</strong> at tilegne sig sproglige strukturer bevidst. Da de<br />
lærende selv kan sætte sproglige strukturer på dagsordenen i<br />
løbet af en samtale, vil det ske i <strong>for</strong>hold til deres eget stadium i<br />
sprogtilegnelsesprocessen. En vigtig pointe er, at fokus på <strong>for</strong>men<br />
finder sted med udgangspunkt i og i <strong>for</strong>hold til menings-