Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Lærerens baggrund At være lærer på spor 2 trin 1 kan være en meget ensom affære. Man underviser alene, kan ikke snakke med kursisterne, og i en meget lang begyndelsesfase ligger hovedvægten på instrumental imitation, selvom mangen en fantasifuld sprogforsker gerne ville det anderledes. På grund af disse omstændigheder sidder sproglæreren ofte som en anden Narcissos i klassen og lytter til sit eget ekko og ekkoet fra de valgte materialer - det er derfor ofte hensigtsmæssigt, at man som lærer vælger at anvende materialer, hvis semantiske værdiunivers ligger langt fra ens eget, for på den måde at udvide det sproglige rum mest muligt. Dette meget snævre sproglige arbejdsrum og den dermed forbundne isolationsfølelse afstedkommer selvfølgelig et behov for at snakke med kollegerne i pausen, ikke så meget om tør metodik og pædagogiske problemer, men om noget sjovt, saftigt og farverigt, der kan udvide det smalle bevidsthedsrum, arbejdet har hensat én i. En sådan snak er ikke altid let at få, for kollegerne har det ofte på samme måde. En spor 2-lærer bliver så at sige automatisk udstyret med en stor længsel efter at snakke om noget væsentligt på en nuanceret måde, efter at modtage venlig og lyttende opmærksomhed, og efter at blive forstået, når man siger noget. En spor 2-lærer er med andre ord det rene nam-nam for en samtaleterapeut - og det er bl.a. her, et åben-dør-projekt kan komme ind som en spændende mulighed. Hvad er det, man åbner døren til? Hvis man går i gang med et åben-dør-projekt, bør man være opmærksom på, at undervisningen hovedsagelig udgør fire felter, man kan blive observeret i. Iagttaget som et overskåret løg med fire ringe kan man kalde: • den yderste ring for: Fagligheden • den næste ring for: Didaktikken • den tredje for: Pædagogikken • og den fjerde og inderste ring for: Lærerens personlighed og livshistorie. Før man begynder sine observationer, er det hensigtsmæssigt, at man aftaler, hvilken ring man ønsker at blive observeret i. 167
168 Disse aftaler eller kontrakter om observationsstedet lægges der altid meget stor vægt på under åben-dør-projekter, og det forstår jeg godt, for min påstand er, at spor 2-lærere pga. den nævnte længsel drages lige ind i systemets minefelt, skæringspunktet mellem den tredje ring og den inderste: det pædagogiske og det personlige - som sværmere mod et lys! Denne tur ind i minefeltet er måske også delvist indbygget i situationen. For sandheden er jo, at når man som i åben-dørprojekter vælger at se bort fra de sædvanlige efteruddannelsesmidler som bøger, artikler, foredrag og video, og i stedet vælger at arbejde direkte med sin egen og sine kollegers bevidsthed, ja, så befinder man sig pr. tradition i et område, der kortest lader sig beskrive som afstanden mellem sansning og fortolkning i det enkelte menneske. En afstand, der kan forekomme ubetydelig og ligegyldig sprogligt set, men som ikke desto mindre er en gammel velkendt slagmark i dansk åndsliv. Det var her forfatterne til dannelses- og udviklingsromaner hentede deres brændstof i det nittende århundrede, og det var her, Grundtvig slog sine åndelige kolbøtter, da han blev forelsket på Langeland i 1805. På den mark vader vi alle rundt i vores dagligdag, og vi krydser den bestandigt, når vi underviser. Det er her terapeuterne arbejder, og det er her muligheder for projektion, illusion og forførelse er uendelige. De mange døre Nu slap Grundtvig godt fra sine kolbøtter i dette minefelt, takket være en næsten overmenneskelig fortolkningsevne, men det er langtfra alle, der er så heldige. For ham var det en stor forelskelse, der åbnede døren til dette område, men der findes mange andre døre ind til samme område. I løbet af mine 3 åben-dør-projekter kan jeg i dag se, at jeg selv og mine medkombattanter var havnet i dette minefelt 4 gange. Den ene gang fik vi detoneret minerne og forløst situationen optimalt, ikke mindst takket være den person, der var kommet i klemme, men som var stærk og frygtløs nok til at holde fast på sit personlige pædagogiske problem og blotlægge det på en måde, der tvang os andre udi opmærksomhedsfelter, hvorfra vi kunne overskue problemet og foreslå løsninger, der
Page 1 and 2:
Nærværende antologi retter søgel
Page 3 and 4:
Intern evaluering i andetsprogsunde
Page 5 and 6:
4 et billede af det store og broged
Page 7 and 8:
6 81 Evaluering og udvikling af sam
Page 9 and 10:
8 Læring, evaluering og udvikling
Page 11 and 12:
10 seværelset bedre. Det drejer si
Page 13 and 14:
12 gøre hvilke handlinger og hvilk
Page 15 and 16:
14 tenceudvikling det gælder og en
Page 17 and 18:
16 Fra prøver til evaluering Af He
Page 19 and 20:
18 Test af sammensatte færdigheder
Page 21 and 22:
20 ved konstruktionen af en test op
Page 23 and 24:
22 Bekendtgørelsen om undervisning
Page 25 and 26:
24 Indkredsning af evalueringsbegre
Page 27 and 28:
26 Ekstern og intern evaluering En
Page 29 and 30:
28 ringer omsættes til en konkret
Page 31 and 32:
30 gøre rede for væsentlige forsk
Page 33 and 34:
32 Evalueringens rolle i den kommun
Page 35 and 36:
34 Beslutningerne skal træffes på
Page 37 and 38:
36 sere rammerne for deres sprogtil
Page 39 and 40:
38 Kursistrefleksion
Page 41 and 42:
40 medindflydelse; og reel medindfl
Page 43 and 44:
42 “Brobygningen” forudsætter
Page 45 and 46:
44 tigt, at evalueringen “ser til
Page 47 and 48:
46 Men er disse kompetencer, kombin
Page 49 and 50:
48 Det er en vanskelig opgave at ko
Page 51 and 52:
50 gode huskeregler, god tavleorden
Page 53 and 54:
52 rende retning, hvor det er kursi
Page 55 and 56:
54 er mellem lærer og kursister. D
Page 57 and 58:
56 der samtidig den væsentlige del
Page 59 and 60:
58 Når kursisterne tages med på r
Page 61 and 62:
60 Hvad nu, hvis kursisterne har et
Page 63 and 64:
62 • Hvordan kan jeg fremme, at a
Page 65 and 66:
64 Og på den måde giver det mere
Page 67 and 68:
66 Litteratur Genesee, Fred & John
Page 69 and 70:
68 Daglig mundtlig evaluering på h
Page 71 and 72:
70 har løst. Dette kan f.eks. gør
Page 73 and 74:
72 undervisning. Formålet med quiz
Page 75 and 76:
74 Der ligger store pædagogiske ud
Page 77 and 78:
76 forudsætter skriftsproglige fæ
Page 79 and 80:
78 På denne måde lægges grunden
Page 81 and 82:
80 7. Vi fortæller om ældreomsorg
Page 83 and 84:
82 tion i (sam)tale. I Holland fand
Page 85 and 86:
84 2. Sproglig bevidsthed spiller e
Page 87 and 88:
86 som andetsprog. Man bliver nødt
Page 89 and 90:
88 mer er, men også hvor deres sty
Page 91 and 92:
90 samtalerne, eller om vedkommende
Page 93 and 94:
92 Evaluering og udvikling af læse
Page 95 and 96:
94 er det ud fra vores erfaring rel
Page 97 and 98:
96 det rigtigt stavede ord. Alle fi
Page 99 and 100:
98 Iagttagelse Læreren kan - ud fr
Page 101 and 102:
100 Litteratur Bekendtgørelse nr.
Page 103 and 104:
102 Kursisterne må diskutere: - Hv
Page 105 and 106:
104 ser over den sproglige udviklin
Page 107 and 108:
106 Evaluering i projektarbejdet Af
Page 109 and 110:
108 Før projektet iværksættes b
Page 111 and 112:
110 Hvorfor er det gået godt? Kan
Page 113 and 114:
112 Indhold: Fremgår problemstilli
Page 115 and 116:
114 IKT, læring og evaluering Af N
Page 117 and 118: 116 mel, hvor de vigtigste former e
Page 119 and 120: 118 nationale koncerner, vi præsen
Page 121 and 122: 120 i konferencesystemet både kan
Page 123 and 124: 122 En europæisk sprogportfolio? A
Page 125 and 126: 124 Men der er mange andre ting, ma
Page 127 and 128: 126 En mulighed ville være, at del
Page 129 and 130: 128 Lærere: - den officielle statu
Page 131 and 132: 130 cipper inden for sprogundervisn
Page 133 and 134: 132 både indflydelse på og ansvar
Page 135 and 136: 134 arbejdsindsats, undervisningens
Page 137 and 138: 136 en gruppe med henblik på begre
Page 139 and 140: 138 Monolog Endelig er der testen i
Page 141 and 142: 140 det antal gange, der bruges fø
Page 143 and 144: 142 godt i tråd med, at det er en
Page 145 and 146: 144 tenderer mod at forholde sig pa
Page 147 and 148: 146 Centralt stillede prøver og in
Page 149 and 150: 148 direkte, og ikke i de underligg
Page 151 and 152: 150 Lærerrefleksion
Page 153 and 154: 152 vendigvis de bedste lærere ell
Page 155 and 156: 154 hviler på et fintmasket system
Page 157 and 158: 156 Evaluering er lærerteamets dri
Page 159 and 160: 158 Lærerteam skaber de udviklings
Page 161 and 162: 160 At registrere erfaringer fra un
Page 163 and 164: 162 Det lærende team er tydeligvis
Page 165 and 166: 164 Åben dør - eller terapien ind
Page 167: 166 komst for sit indre blik. Såda
Page 171 and 172: 170 Åbn en ny dør mod fremtiden -
Page 173 and 174: 172 Lærerdagbog - et redskab til s
Page 175 and 176: 174 Vores evaluerings indhold mått
Page 177 and 178: 176 Projektet strakte sig over 9 ug
Page 179 and 180: 178 Øvrige erfaringer Erfaringerne
Page 181 and 182: 180 Sprogcenterledelse og instituti
Page 183 and 184: 182 En oplagt mulighed er, at visit
Page 185 and 186: 184 Ved denne samtale har sagsbehan
Page 187 and 188: 186 Hvorfor vil vi gerne være lær
Page 189 and 190: 188 og forventninger til fremtiden
Page 191 and 192: 190 men hovedsageligt benytter vi o
Page 193 and 194: 192 Kollegial supervision De senest
Page 195 and 196: 194 og diskutere, hvordan den perso
Page 197 and 198: 196 Sprogcentret som et selvudvikle
Page 199 and 200: 198 kompetence-i-personen usynlig.
Page 201 and 202: 200 hjemme: Udviklingsøvelser i re
Page 203 and 204: 202 er i denne sammenhæng snarere
Page 205 and 206: 204
Page 207 and 208: Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 209 and 210: Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?