Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

90
samtalerne, eller om vedkommende egentlig fik sagt det, vedkommende
gerne ville - selv om der i mange tilfælde også vil
være antydninger i samtalerne. Dette kan kun belyses i samarbejde
med kursisten selv. Kursisten er den eneste, som reelt
kan sige noget om, hvad vedkommende gerne ville have sagt
på et bestemt tidspunkt.
Ideelt set består et evaluerings- og udviklingsforløb for den
enkelte kursist af:
1. Kursisten optager adskillige samtaler mellem sig selv og
andre (danskere såvel som ikke-modersmålstalende) - gerne
flere typer samtaler.
2. Båndet lyttes igennem af kursisten selv, kursisten tager
notater om, hvad vedkommende syntes gik godt, og hvad
der ikke gik så godt.
3. Kursistens lærer lytter båndet igennem, laver notater og
udskriver evt. små passager.
4. Kursisten og læreren snakker sammen om samtalerne, hvor
båndet kan bruges til at belyse bestemte forhold ved samtalerne.
5. Kursist og lærer bliver enige om, hvordan man kan komme
videre.
I øvrigt kan det i nogle tilfælde være en fordel at lade kursisten
optage nogle samtaler på sit modersmål - for sammenligningens
skyld.
Konklusionerne fra et sådant forløb kan være meget forskellige.
For nogle gælder det måske, at de skal arbejde på at få
udvidet deres ordforråd, andre skal arbejde med deres udtale
og prosodi, og nogle skal arbejde mere på at kunne forstå,
hvad en anden siger i samtalen. For nogle vil gælde, at de skal
trænes til at være mere opmærksomme over for (bestemte) fejl,
mens andre netop skal træne den mere flydende tale. For kursisten
er det vigtigt, at man i høj grad prøver at belyse, hvad
der er gennemgående problematisk i vedkommendes samtaler.
Det er således ikke frugtbart at påpege alle sproglige fejl over
for kursisten. Samtidig er det væsentligt også at fremhæve,
hvad der er gennemgående uproblematisk - og hvordan dette
kan udnyttes strategisk som en ressource.