Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

samarbejde, hvor lærergruppens samlede didaktiske aktivitet er på dagsordenen, og hvor teambegrebet bliver forståelsesrammen omkring lærerarbejdet. I de mindre omfattende former for lærersamarbejde er målsætningen ofte at få noget til at fungere i sammenhæng. At få kittet enkeltdele sammen til (lidt) større helheder. I de mere ambitiøse udgaver er målet flersidet: dels at få skabt gode (tvær)faglige sammenhænge, og dels samtidig at arbejde med lærergruppens egen, indre dynamik og udvikling. Lærernes egen samarbejdskultur, om man vil. Nedenfor beskriver en gruppe gymnasielærere i en overskuelig model, hvordan et lærersamarbejde i praksis kan udfolde sig på mange niveauer 2 : Lærersamarbejde Udvidet lærersamarbejde Lærerteam Det lærende team Arbejdsmål Arbejdsmål Arbejdsmål Arbejdsmål Udviklingsmål for Udviklingsmål for Udviklingsmål for kursisterne kursisterne kursisterne Udviklingsmål for Udviklingsmål for lærerrollen lærerrollen Udviklingsmål for teamet Betingelsen for at anvende begrebet lærerteam er altså, at lærerarbejdet - ud over at sætte arbejdsmål og udviklingsmål for kursisterne - netop også formulerer udviklingsmål for lærerrollen. En definition 3 af teamarbejde, når talen er om pædagogisk aktivitet, kunne altså være: Et længerevarende og forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række tilhørende aktiviteter arbejder med kursisternes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer. 2) Uddannelse nr. 9, 1998, s. 29 f. 3) Se Andersen & Petersson (1997a) 157
158 Lærerteam skaber de udviklingsrum, der er så nødvendige for, at lærere sammen kan reflektere over de skridt, der skal tages, dels i det udadrettede forhold til kursisterne, dels i den interne afstemning af lærergruppens egen balance og samspil. Det lærende team En forudsætning for at kunne udvikle og forbedre undervisning og læreprocesser er, at lærerne indhenter og bearbejder deltagernes respons på undervisningen. Hvad fungerer? Og hvor er der brug for yderligere støtte og professionel didaktisk opmærksomhed? Evalueringer er nøglen til at justere, udvikle og hæve undervisningens kvalitet 4 . Men samarbejde i lærerteam sætter evaluering i et nyt perspektiv. For det første tilbyder teamorganiseringen langt mere facetterede muligheder for at arbejde med evaluering. Iagttagelser fra og synsvinkler på det pædagogiske arbejde kan nuanceres, systematiseres og udvikles bedre af den enkle årsag, at flere øjne ser mere. Hvad én lærer måtte have som “blind plet”, kan en anden se skarpt. Lærerteamet kan og bør fungere som et åbent dialogforum for evaluering, hvor kursisters og læreres respons på og refleksioner over den pædagogiske praksis kan bearbejdes og analyseres. For det andet kan og bør lærerteamet være rammen om drøftelsen af teamets egne udviklingsmål - som team. Hvor godt er samspillet i lærergruppen? Hvad kan forbedres? Fungerer vi som et lærende team, der forholder sig kritisk og konstruktivt til de erfaringer, vi gør? Har vi for meget fokus på fagligheden på bekostning af samspillet, eller forholder det sig lige omvendt? Evalueringspraksis: erfaringer og redskaber I en række af de senere års forsøgs- og udviklingsarbejder er der indhøstet erfaringer med evalueringspraksis i teamsammenhæng. Såvel evaluering af undervisning som evaluering af teamets egen formåen som team. 4) For konkrete ideer hertil, se Andersen & Petersson (1997b)
Page 1 and 2:
Nærværende antologi retter søgel
Page 3 and 4:
Intern evaluering i andetsprogsunde
Page 5 and 6:
4 et billede af det store og broged
Page 7 and 8:
6 81 Evaluering og udvikling af sam
Page 9 and 10:
8 Læring, evaluering og udvikling
Page 11 and 12:
10 seværelset bedre. Det drejer si
Page 13 and 14:
12 gøre hvilke handlinger og hvilk
Page 15 and 16:
14 tenceudvikling det gælder og en
Page 17 and 18:
16 Fra prøver til evaluering Af He
Page 19 and 20:
18 Test af sammensatte færdigheder
Page 21 and 22:
20 ved konstruktionen af en test op
Page 23 and 24:
22 Bekendtgørelsen om undervisning
Page 25 and 26:
24 Indkredsning af evalueringsbegre
Page 27 and 28:
26 Ekstern og intern evaluering En
Page 29 and 30:
28 ringer omsættes til en konkret
Page 31 and 32:
30 gøre rede for væsentlige forsk
Page 33 and 34:
32 Evalueringens rolle i den kommun
Page 35 and 36:
34 Beslutningerne skal træffes på
Page 37 and 38:
36 sere rammerne for deres sprogtil
Page 39 and 40:
38 Kursistrefleksion
Page 41 and 42:
40 medindflydelse; og reel medindfl
Page 43 and 44:
42 “Brobygningen” forudsætter
Page 45 and 46:
44 tigt, at evalueringen “ser til
Page 47 and 48:
46 Men er disse kompetencer, kombin
Page 49 and 50:
48 Det er en vanskelig opgave at ko
Page 51 and 52:
50 gode huskeregler, god tavleorden
Page 53 and 54:
52 rende retning, hvor det er kursi
Page 55 and 56:
54 er mellem lærer og kursister. D
Page 57 and 58:
56 der samtidig den væsentlige del
Page 59 and 60:
58 Når kursisterne tages med på r
Page 61 and 62:
60 Hvad nu, hvis kursisterne har et
Page 63 and 64:
62 • Hvordan kan jeg fremme, at a
Page 65 and 66:
64 Og på den måde giver det mere
Page 67 and 68:
66 Litteratur Genesee, Fred & John
Page 69 and 70:
68 Daglig mundtlig evaluering på h
Page 71 and 72:
70 har løst. Dette kan f.eks. gør
Page 73 and 74:
72 undervisning. Formålet med quiz
Page 75 and 76:
74 Der ligger store pædagogiske ud
Page 77 and 78:
76 forudsætter skriftsproglige fæ
Page 79 and 80:
78 På denne måde lægges grunden
Page 81 and 82:
80 7. Vi fortæller om ældreomsorg
Page 83 and 84:
82 tion i (sam)tale. I Holland fand
Page 85 and 86:
84 2. Sproglig bevidsthed spiller e
Page 87 and 88:
86 som andetsprog. Man bliver nødt
Page 89 and 90:
88 mer er, men også hvor deres sty
Page 91 and 92:
90 samtalerne, eller om vedkommende
Page 93 and 94:
92 Evaluering og udvikling af læse
Page 95 and 96:
94 er det ud fra vores erfaring rel
Page 97 and 98:
96 det rigtigt stavede ord. Alle fi
Page 99 and 100:
98 Iagttagelse Læreren kan - ud fr
Page 101 and 102:
100 Litteratur Bekendtgørelse nr.
Page 103 and 104:
102 Kursisterne må diskutere: - Hv
Page 105 and 106:
104 ser over den sproglige udviklin
Page 107 and 108: 106 Evaluering i projektarbejdet Af
Page 109 and 110: 108 Før projektet iværksættes b
Page 111 and 112: 110 Hvorfor er det gået godt? Kan
Page 113 and 114: 112 Indhold: Fremgår problemstilli
Page 115 and 116: 114 IKT, læring og evaluering Af N
Page 117 and 118: 116 mel, hvor de vigtigste former e
Page 119 and 120: 118 nationale koncerner, vi præsen
Page 121 and 122: 120 i konferencesystemet både kan
Page 123 and 124: 122 En europæisk sprogportfolio? A
Page 125 and 126: 124 Men der er mange andre ting, ma
Page 127 and 128: 126 En mulighed ville være, at del
Page 129 and 130: 128 Lærere: - den officielle statu
Page 131 and 132: 130 cipper inden for sprogundervisn
Page 133 and 134: 132 både indflydelse på og ansvar
Page 135 and 136: 134 arbejdsindsats, undervisningens
Page 137 and 138: 136 en gruppe med henblik på begre
Page 139 and 140: 138 Monolog Endelig er der testen i
Page 141 and 142: 140 det antal gange, der bruges fø
Page 143 and 144: 142 godt i tråd med, at det er en
Page 145 and 146: 144 tenderer mod at forholde sig pa
Page 147 and 148: 146 Centralt stillede prøver og in
Page 149 and 150: 148 direkte, og ikke i de underligg
Page 151 and 152: 150 Lærerrefleksion
Page 153 and 154: 152 vendigvis de bedste lærere ell
Page 155 and 156: 154 hviler på et fintmasket system
Page 157: 156 Evaluering er lærerteamets dri
Page 161 and 162: 160 At registrere erfaringer fra un
Page 163 and 164: 162 Det lærende team er tydeligvis
Page 165 and 166: 164 Åben dør - eller terapien ind
Page 167 and 168: 166 komst for sit indre blik. Såda
Page 169 and 170: 168 Disse aftaler eller kontrakter
Page 171 and 172: 170 Åbn en ny dør mod fremtiden -
Page 173 and 174: 172 Lærerdagbog - et redskab til s
Page 175 and 176: 174 Vores evaluerings indhold mått
Page 177 and 178: 176 Projektet strakte sig over 9 ug
Page 179 and 180: 178 Øvrige erfaringer Erfaringerne
Page 181 and 182: 180 Sprogcenterledelse og instituti
Page 183 and 184: 182 En oplagt mulighed er, at visit
Page 185 and 186: 184 Ved denne samtale har sagsbehan
Page 187 and 188: 186 Hvorfor vil vi gerne være lær
Page 189 and 190: 188 og forventninger til fremtiden
Page 191 and 192: 190 men hovedsageligt benytter vi o
Page 193 and 194: 192 Kollegial supervision De senest
Page 195 and 196: 194 og diskutere, hvordan den perso
Page 197 and 198: 196 Sprogcentret som et selvudvikle
Page 199 and 200: 198 kompetence-i-personen usynlig.
Page 201 and 202: 200 hjemme: Udviklingsøvelser i re
Page 203 and 204: 202 er i denne sammenhæng snarere
Page 205 and 206: 204
Page 207 and 208: Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 209 and 210:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?