Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

ingerne kan bestå af observationer, selvevalueringer, portfolio, test, dagbøger, skemaer og så videre. Alt efter formålet kan evalueringerne sættes i værk af kursisten og læreren i fællesskab eller af en ekstern myndighed. En evaluering vil typisk indeholde flere input som grundlag for bedømmelse, da det antages, at flere bedømmelser tilsammen kan give et bredere billede af sprogfærdigheden end fx én test. Evalueringen kan bestå af en portfolio, en selvevaluering og en test, som tilsammen danner grundlag for fx en evalueringssamtale eller en sproglig profil. I denne tilgang er validitet vigtig, men ikke reliabilitet. Den danske tradition Undervisningsministeriets bekendtgørelse fra 1995 om undervisning af voksne indvandrere specificerede, at det var amterne, som var ansvarlige for undervisningen, og at kursisterne skulle tilbydes en afsluttende evaluering af undervisningens resultat for at give den enkelte og uddannelsesstedet et billede af de opnåede kundskaber, viden og færdigheder ud fra ensartede kriterier. Lovgivningen specificerer ikke, hvordan den afsluttende evaluering skulle foregå i forhold til aftagerinstitutionerne, og det var derfor meget op til de enkelte amter at tolke lovgivningen. Til trods for lovens ordlyd om at evaluere, så det også gav kursisten et billede af de opnåede færdigheder, vendte man sig i nogen grad i mange af landets amter mod den amerikanske tradition. Der blev udviklet en lang række forskellige prøver, som blev afprøvet på landets sprogskoler. Mange af disse prøver blev bygget op efter princippet om at måle sprogfærdighed objektivt ved undervisningens ophør ved hjælp af et enkelt testformat, at sammenligne kursisterne på tværs uden hensyn til deres forskelligheder og at arbejde på at sikre, at validitet og reliabilitet var til stede. Bedømmelserne i disse prøver var baseret på scorede tal som resultater eller en profil af kursistens sprogfærdighed og lignede derfor ikke det eksaminationssystem, som anvendtes inden for de øvrige uddannelsesområder. Indsatsen var ikke målrettet og koordineret centralt, og det var derfor mere eller mindre tilfældigt, hvilke prøver der blev udviklet og brugt i de forskellige amter. 21
22 Bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge, som trådte i kraft 1. januar 1999, er langt mere specifik i forbindelse med prøver og evalueringer. Af bekendtgørelsen fremgår det, at undervisningen skal tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov, og at holdundervisningen skal suppleres med fleksible arbejdsformer, så kursisten får mulighed for at arbejde selvstændigt med sprogtilegnelsen (§ 4). I bekendtgørelsen tales der om prøve og ikke test og desuden anvendes termen vurdering, når kursisten skal indplaceres på spor, trin og niveau. I bekendtgørelsen står der desuden, at undervisningen skal gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål og sproglig udvikling er tydelige for kursisten, og at kursisten skal opnå forståelse af egen læreproces. I § 5 står der, at sproglæreren og den enkelte kursist løbende skal evaluere undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces. I denne bekendtgørelse indgår der således både den interne løbende evaluering, hvor kursistens egen bedømmelse også skal indgå og det eksterne nationale prøvesystem. Den nye bekendtgørelse er på mange områder i tråd med de strømninger, som er inden for den internationale prøve- og evalueringsdisciplin. Der er, hvad angår den interne evaluering, en bevægelse væk fra de standardiserede prøver til procesorienteret evaluering i en undervisningssituation, hvor kursisten også inddrages. Men der udvikles samtidig et nationalt prøvesystem, som dog stadig i både prøvekonstruktionen og de formater, som anvendes, minder meget om de klassiske prøver inden for den psykometriske tradition. Det er dog værd at hæfte sig ved, at det hedder prøver og ikke test, og det leder tanken hen på det, vi kender og benytter her i landet i stort set alle andre dele af uddannelsessystemet, nemlig eksamination og lærers og censors subjektive bedømmelser. Hvor går vi hen nu Som det er fremgået, har der været en bevægelse fra prøver til evaluering internationalt, en bevægelse, som også er tydelig inden for dansk som andetsprog. Der har været meget turbulens på bedømmelsesområdet, men dansk som andetsprog er
Page 1 and 2: Nærværende antologi retter søgel
Page 3 and 4: Intern evaluering i andetsprogsunde
Page 5 and 6: 4 et billede af det store og broged
Page 7 and 8: 6 81 Evaluering og udvikling af sam
Page 9 and 10: 8 Læring, evaluering og udvikling
Page 11 and 12: 10 seværelset bedre. Det drejer si
Page 13 and 14: 12 gøre hvilke handlinger og hvilk
Page 15 and 16: 14 tenceudvikling det gælder og en
Page 17 and 18: 16 Fra prøver til evaluering Af He
Page 19 and 20: 18 Test af sammensatte færdigheder
Page 21: 20 ved konstruktionen af en test op
Page 25 and 26: 24 Indkredsning af evalueringsbegre
Page 27 and 28: 26 Ekstern og intern evaluering En
Page 29 and 30: 28 ringer omsættes til en konkret
Page 31 and 32: 30 gøre rede for væsentlige forsk
Page 33 and 34: 32 Evalueringens rolle i den kommun
Page 35 and 36: 34 Beslutningerne skal træffes på
Page 37 and 38: 36 sere rammerne for deres sprogtil
Page 39 and 40: 38 Kursistrefleksion
Page 41 and 42: 40 medindflydelse; og reel medindfl
Page 43 and 44: 42 “Brobygningen” forudsætter
Page 45 and 46: 44 tigt, at evalueringen “ser til
Page 47 and 48: 46 Men er disse kompetencer, kombin
Page 49 and 50: 48 Det er en vanskelig opgave at ko
Page 51 and 52: 50 gode huskeregler, god tavleorden
Page 53 and 54: 52 rende retning, hvor det er kursi
Page 55 and 56: 54 er mellem lærer og kursister. D
Page 57 and 58: 56 der samtidig den væsentlige del
Page 59 and 60: 58 Når kursisterne tages med på r
Page 61 and 62: 60 Hvad nu, hvis kursisterne har et
Page 63 and 64: 62 • Hvordan kan jeg fremme, at a
Page 65 and 66: 64 Og på den måde giver det mere
Page 67 and 68: 66 Litteratur Genesee, Fred & John
Page 69 and 70: 68 Daglig mundtlig evaluering på h
Page 71 and 72: 70 har løst. Dette kan f.eks. gør
Page 73 and 74:
72 undervisning. Formålet med quiz
Page 75 and 76:
74 Der ligger store pædagogiske ud
Page 77 and 78:
76 forudsætter skriftsproglige fæ
Page 79 and 80:
78 På denne måde lægges grunden
Page 81 and 82:
80 7. Vi fortæller om ældreomsorg
Page 83 and 84:
82 tion i (sam)tale. I Holland fand
Page 85 and 86:
84 2. Sproglig bevidsthed spiller e
Page 87 and 88:
86 som andetsprog. Man bliver nødt
Page 89 and 90:
88 mer er, men også hvor deres sty
Page 91 and 92:
90 samtalerne, eller om vedkommende
Page 93 and 94:
92 Evaluering og udvikling af læse
Page 95 and 96:
94 er det ud fra vores erfaring rel
Page 97 and 98:
96 det rigtigt stavede ord. Alle fi
Page 99 and 100:
98 Iagttagelse Læreren kan - ud fr
Page 101 and 102:
100 Litteratur Bekendtgørelse nr.
Page 103 and 104:
102 Kursisterne må diskutere: - Hv
Page 105 and 106:
104 ser over den sproglige udviklin
Page 107 and 108:
106 Evaluering i projektarbejdet Af
Page 109 and 110:
108 Før projektet iværksættes b
Page 111 and 112:
110 Hvorfor er det gået godt? Kan
Page 113 and 114:
112 Indhold: Fremgår problemstilli
Page 115 and 116:
114 IKT, læring og evaluering Af N
Page 117 and 118:
116 mel, hvor de vigtigste former e
Page 119 and 120:
118 nationale koncerner, vi præsen
Page 121 and 122:
120 i konferencesystemet både kan
Page 123 and 124:
122 En europæisk sprogportfolio? A
Page 125 and 126:
124 Men der er mange andre ting, ma
Page 127 and 128:
126 En mulighed ville være, at del
Page 129 and 130:
128 Lærere: - den officielle statu
Page 131 and 132:
130 cipper inden for sprogundervisn
Page 133 and 134:
132 både indflydelse på og ansvar
Page 135 and 136:
134 arbejdsindsats, undervisningens
Page 137 and 138:
136 en gruppe med henblik på begre
Page 139 and 140:
138 Monolog Endelig er der testen i
Page 141 and 142:
140 det antal gange, der bruges fø
Page 143 and 144:
142 godt i tråd med, at det er en
Page 145 and 146:
144 tenderer mod at forholde sig pa
Page 147 and 148:
146 Centralt stillede prøver og in
Page 149 and 150:
148 direkte, og ikke i de underligg
Page 151 and 152:
150 Lærerrefleksion
Page 153 and 154:
152 vendigvis de bedste lærere ell
Page 155 and 156:
154 hviler på et fintmasket system
Page 157 and 158:
156 Evaluering er lærerteamets dri
Page 159 and 160:
158 Lærerteam skaber de udviklings
Page 161 and 162:
160 At registrere erfaringer fra un
Page 163 and 164:
162 Det lærende team er tydeligvis
Page 165 and 166:
164 Åben dør - eller terapien ind
Page 167 and 168:
166 komst for sit indre blik. Såda
Page 169 and 170:
168 Disse aftaler eller kontrakter
Page 171 and 172:
170 Åbn en ny dør mod fremtiden -
Page 173 and 174:
172 Lærerdagbog - et redskab til s
Page 175 and 176:
174 Vores evaluerings indhold mått
Page 177 and 178:
176 Projektet strakte sig over 9 ug
Page 179 and 180:
178 Øvrige erfaringer Erfaringerne
Page 181 and 182:
180 Sprogcenterledelse og instituti
Page 183 and 184:
182 En oplagt mulighed er, at visit
Page 185 and 186:
184 Ved denne samtale har sagsbehan
Page 187 and 188:
186 Hvorfor vil vi gerne være lær
Page 189 and 190:
188 og forventninger til fremtiden
Page 191 and 192:
190 men hovedsageligt benytter vi o
Page 193 and 194:
192 Kollegial supervision De senest
Page 195 and 196:
194 og diskutere, hvordan den perso
Page 197 and 198:
196 Sprogcentret som et selvudvikle
Page 199 and 200:
198 kompetence-i-personen usynlig.
Page 201 and 202:
200 hjemme: Udviklingsøvelser i re
Page 203 and 204:
202 er i denne sammenhæng snarere
Page 205 and 206:
204
Page 207 and 208:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 209 and 210:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Intern evaluering - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?