Hinsides teori og praksis

Kapitel 5: Et spørgsmål om at lede – mellem ledelsesfilosofi og -
praksis
Som det første af de fire kapitler, der udfolder afhandlingens transcendental-historiske
tilgang til filosofi i ledelse, giver kapitel 5 et bud på, hvorfor de tre grundlæggende
antagelser, jeg kritiserer ledelsesteori og -praksis for at være underlagt, ser ud, som de
gør. 77 I kapitlet udfoldes Nietzsches pointe om, at der er en sammenhæng mellem den
vesterlandske tendens til at betragte alting som ”noget” og de grammatiske strukturer i
de indoeuropæiske sprog. Det fører til en anden forståelse af og tilgang til sprog og
udvikling, end den man finder i bl.a. socialkonstruktionistiske og poststrukturalistiske
ledelsesteorier, og til en kritisk analyse af konsekvenserne af ledelsesteoriernes fokus på
det, ledere og medarbejdere er (teorier om det personlige lederskab, se Del II) frem for
det, ledere og medarbejdere gør.
Afsnit 1: Sprog – tænkning – organisationsudvikling
En undersøgelse af de stærke strukturer i vores måde at tænke og organisere os på i
Vesten er samtidig en undersøgelse af de grammatiske strukturer i vores sprog (jf.
Indledning, afsnit 3.2). Det kan og skal forstås på to måder, som begge behandles i dette
kapitel: 1) De grammatiske strukturer i de indoeuropæiske sprog får os til at tænke på en
bestemt måde, som får os til at organisere os på en bestemt måde, som får os til at forstå
og skabe udvikling på en bestemt måde:
Figur 10.
77 De resterende ”afslutningskapitler” eksemplificerer hhv., hvornår de tre grundlæggende antagelser
kommer til udtryk i ledelse og organisationer (kapitel 9 om Damcos arbejde med talenter), og hvordan de
kan udfordres i det konkrete ledelsesarbejde (kapitel 13 om STAFETANALYSE® i Center for Parkering
og kapitel 17 om nye måder at arbejde med værdier og strategi på i virksomheder og organisationer).
114