Hinsides teori og praksis

magten på en bestemt måde. Tanken synes at være, at vi for at undgå den farlige
magtudøvelse skal af med dette ”noget”, løsrive ”centraliseringen” fra ”magten”, så
magten kan være det, den er, når den er ”god”, nemlig ”en nødvendig forudsætning for
opretholdelsen og udviklingen af organisatoriske enheder” (jf. Christensen og Jensen).
I lyset af Nietzsches begreb om viljen til magt er det åbenlyst, at man ikke kan
skille magt fra centralisering. Det svarer til at skille viljen fra magten, dét at ville noget
fra det ”noget”, man vil og ham, der udfolder sig selv, fra det selv, der udfoldes.
Som for viljen gælder det for magten, at den ikke er, hvad den er, uden
”noget”, der kan bemægtiges. 97 Det betyder, at magt altid er forbundet med ”noget”. I
traditionel organisationsteori og -praksis er den forbundet med hierarki. I moderne
ledelse og organisationer er den forbundet med ”noget andet”. Således bliver også
ingenting (fx flade hierarkier) til ”noget”, når det handler om magt – hvilket det med
Nietzsches betragtning af viljen som metafysisk urkraft altid gør.
Afsnit 4: Når magten bliver sin egen herre
Konsekvensen af ledelsesteoriens forsøg på at adskille ”det farlige” i magten fra
”magten selv” er, at ledere, selv når de forsøger at slippe af med den centraliserede magt
– ved fx at indføre flade organisationsstrukturer med dertilhørende brede ledergrupper –
ender med at styrke centraliseringen og de stærke centraliserende strukturer. Det viser
sig bl.a. i følgende hypotese og citater, som er formuleret om topledelsen i en stor
offentlig virksomhed i forlængelse af en STAFETANALYSE®:
97 Bemærk parallel til Vattimos forståelse af hermeneutik som dér, hvor man har noget at spørge til (jf.
Indledning).
179