Hinsides teori og praksis

Scheler bestemmer værdierne i forhold til følelsers dybde og opererer med forskellige
følelsestrin, som ordner værdierne. Gældende for disse følelser er, at de indeholder
deres værdi umiddelbart:
”Og det er på dem, etikken må bygge, ikke på formål, som vi skal stræbe efter.
Derfor afviser Scheler enhver tale om mål eller formål i oplevelsen af værdi”
(Kemp 2007, 66).
At denne afvisning af ”enhver tale om mål eller formål” er svær at sluge i ledelses- og
organisationssammenhæng er der nok ingen tvivl om. Ikke desto mindre er det et
nødvendigt stadie i forhold til at forstå og drage nytte af værdibegrebet, at vi ikke
forsøger at kontrollere værdierne, men overlader dem til de mennesker og
sammenhænge, de skabes i.
Afsnit 8: Værdier som kulturelle strukturer (stadie 5)
Problemet ved at ”give værdierne fri”, som Scheler ifølge Gadamer gør, er, at det bliver
overladt til filosoffens forgodtbefindende at finde ud af, hvad der er etik. Derfor vil
Gadamer vende tilbage til Aristoteles og ”lade etikken bestemmes af det, der kan
anvendes i samfundet for derved at indse, at det er samfundet, der giver etikken
indhold” (Kemp 2007, 69).
Hvis man i stedet for ”filosoffens forgodtbefindende” skriver ”lederens
forgodtbefindende” og erstatter ”samfundet” med ”organisationen”, så er ovenstående
en meget præcis beskrivelse af det, jeg mener, ledere og organisationer skal fokusere på
i deres fremtidige arbejde med værdier. Værdierne skal løsrives fra såvel de absolutte
idealer som ledernes fortolkninger af, hvad der skaber værdi i organisationen. I stedet
skal de overlades til den etik, der giver dem indhold svarende til det, der sker mellem
virksomhedens ansatte, når de tager ansvar for sig selv og hinanden.
individet:
Det formulerer Petersen på en lidt anden måde med udgangspunkt i
267