Hinsides teori og praksis

Kapitel 14: Hvad er kultur?
Dette kapitel ser med afsæt i ledelseslitteraturens præmis om, at vi kan afdække og
påvirke en virksomheds kultur, hvis vi gør os tilstrækkelig umage med at forstå og
beskrive den, nærmere på de grundlæggende antagelser, der ligger bag Scheins
beskrivelse af virksomheders kultur som bestående af tre kulturniveauer. Det bruges til
at udfolde den udvidede isbjergmodel, jeg introducerede i kapitel 1, dvs. til at kigge
nærmere på, hvad det er i vores måde at tænke på, der gør, at vi får og bliver fastholdt i
nogle grundlæggende antagelser om ledelse og organisationer.
Afsnit 1: Fra centralisering til adhocrati
Kreiner skelner i en kronik fra juni 2008 mellem to forskellige organisationsformer,
som bryder med hinanden i disse år. De to organisationsformer beskrives som følger:
Den simple organisationsform, hvor lederen er uundværlig, idet det er ham, der
bestemmer det hele, ved det hele og styrer alle relationerne udadtil. I den simple
organisationsform er magten og initiativet centraliseret. Det betyder (i teorien), at når
lederen forlader virksomheden, så forsvinder også al den viden, information og
autoritet, som muliggør funktionerne. Centraliseringen vil ofte give lederen en følelse af
at have kontrol, men den simple struktur, som ifølge Kreiner oprindeligt var en
hensigtsmæssig, enkel organisationsform, bliver til en primitiv organisationsform, når
omgivelsesbetingelserne er dynamiske og komplekse. Derved går lederen nemlig fra at
være omdrejningspunkt til at blive flaskehals for arbejdet. Mens centraliseringen (i
teorien) sikrede ham kontrol over medarbejderne, mister de nu alle sammen kontrollen
over situationen og processen (Kreiner 2008). 117
Den anden aktuelle organisationsform kalder Kreiner, inspireret af Mintzberg,
for adhocratiet. Den bygger på en udpræget specialisering af kompetencer og
decentralisering af beslutningsansvaret. Lederen har en mindre central og synlig rolle,
men kan (i teorien) siges at have genvundet lidt af kontrollen over beslutningerne. Når
117 Når jeg har sat ”(i teorien)” ind forskellige steder i Kreiners beskrivelse er det for at markere, at
lederen, set i lyset af den transcendental-historiske tilgang til filosofi, aldrig har bestemt, vidst og styret
det hele (det er ikke muligt for noget menneske), men at både han og organisationsteoretikere har troet,
han har, og derfor har beskrevet, formet og udviklet organisationer som simple.
239