Hinsides teori og praksis

”Et vigtigt element i Whiteheads arbejde var, at handling transcenderer
subjektet og bevæger processen fremad (Whitehead 1925, 90); desuden at
subjektivitet skabes i mødet mellem fortiden, nutiden og fremtiden” (Hernes
2008, 121).
– men processen fører altid til ”noget”
Lighederne mellem Weick (og Whitehead, som jeg har valgt ikke at beskæftige mig
med i denne omgang) og den transcendental-historiske tilgang til filosofi er ikke til at
komme udenom: Begge understreger pointen om, at den substantielle forståelse af og
tilgang til organisationer hverken kan eller skal erstattes af den processuelle, og begge
placerer mennesket i ”mødet mellem fortiden, nutiden og fremtiden”. Derudover synes
betragtningen af meningsskabelse som bevægelse at minde om det, jeg tidligere har
benævnt erkendelsens bevægelse fra før til efter (kapitel 1), og ordet menings-skabelse
leder tankerne i retning af den tilblivelsesproces, der ifølge Heidegger har været ”glemt”
siden førsokratikerne (kapitel 2).
Men måske er det alligevel her, der er en forskel. Heideggers pointe om
tilblivelse indebærer, som ordet siger, at ”noget” bliver til. 104 Det er ikke lige så
åbenlyst i Weicks behandling af meningsskabelse. Således kan man sige, at ”den
fortløbende proces med at konstruere og udforme” (Hernes 2008, 115) er adskilt fra det
”noget”, der konstrueres og udformes, når man betragter det ene som verber og det
andet som navneord. Når Heidegger ikke talte om navneord og verber, men om værens
verbale wesen, var det for at gøre opmærksom på, at de strukturer i vores måde at tænke
på, der gør, at vi både tænker i entiteter og i processer, netop ikke er adskilt. Det kan
også formuleres sådan, at tilblivelsen altid allerede er indeholdt i det ”noget”, der bliver
til. Eller at verbet er indeholdt i navneordet. Derfor var det ikke ved at tænke ud over
begrebet ”motivation”, jeg i kapitel 2 forsøgte at illustrere forskellen på ”hvad er…?”-
og hvordan-spørgsmål, men ved at omformulere det til ”motivere” og ”motiveres”. Det
svarer, som jeg var inde på i kapitel 5, til at lytte til, hvad (navne)ordene fortæller om
104 Jf. beskrivelsen af de tre tilblivelsesprocesser fra ”ikke noget” til ”noget” (tænkningens tilblivelse), fra
”noget” til ”noget bestemt” (den teoretiske/videnskabelige tilblivelse) og fra ”noget bestemt” til ”noget
andet” (den teoretisk-praktiske tilblivelse) (Indledning, afsnit 2).
203