Hinsides teori og praksis

tid og sted – har den anden type ledelsesteori brug for forskellige filosofier (jf.
ambitionen om at belyse livet i organisationer fra forskellige teoretiske perspektiver).
Derfor bruges filosofi på to forskellige måder i den aktuelle ledelsesteori: Som den
enkelte filosofs søgen efter sandheden og som forskellige filosoffers søgen efter
sandheden.
Figur 2 og 3.
Det kan illustreres på følgende måde:
Når man bruger den enkelte filosofs søgen efter sandheden til at forstå og beskrive
ledelse, fokuserer man på filosoffen og den sandhed, filosoffen søger (jf. punkt 1 og 2 i
starten af dette afsnit). Som eksempel herpå kan nævnes Kirstine Andersens bog om
Kierkegaard og det at træde i karakter som leder (Andersen 2009). Når man bruger
forskellige filosoffers søgen efter sandheden til at forstå og beskrive ledelse, er det det,
at filosoffer søger – og bliver ved med at søge – sandheden, der er i fokus (jf. punkt 3 i
starten af dette afsnit). Dermed er det hverken den enkelte filosof eller sandheden, der
udstikker rammerne for ledelse, men derimod det filosofiske spørgsmål, som fx: Hvad
er god ledelse? Hvad er ansvar? Hvad er en begivenhed? (Larsen 2009; Kirkeby 2006;
Kessels & Mostert 2009 m.fl.; se kapitel 2).
Selvom der er åbenlyse forskelle på at bruge den enkelte filosof og hans
forståelse af fx eksistens til at indfange det, der er konstant i ledelse, og at bruge
filosofiske spørgsmål til at forstå og håndtere forskellige ledelsessituationer, er
tilgangen til filosofi den samme, nemlig filosoffens søgen efter sandheden. Det betyder,
at man forholder sig på samme måde til filosofi, uanset om den praktiseres i det antikke
Grækenland eller i 80´ernes Frankrig. Sagt med andre ord: Man bruger hvem og hvad,
fx Platons hulelignelse og Deleuzes rhizome, til at vise, hvordan nogle spørgsmål er
vigtigere end andre (i socialkonstruktionistiske teorier er spørgsmål om relationer og
cirkularitet fx vigtigere end spørgsmål om individer og linearitet).
61