Hinsides teori og praksis

Afsnit 2: Mellem linjerne
Der er især tre af de utrolig mange interessante aspekter, ledergruppen er inde på i
ovenstående dialog, jeg vil fremhæve som relevante for ledelsesteoriens fokus på og
tilgang til det personlige lederskab:
1) Forestillingen om, at ledere kan italesætte og overbevise medarbejdere om en
anden fortælling om virkeligheden end deres egen.
2) Forestillingen om, at man som person og virksomhed er noget særligt, som ikke
kan underkastes de samme vilkår som alle andre personer og virksomheder.
3) Forestillingen om, at ansvaret for, at noget er uhensigtsmæssigt, kan og skal
placeres et (andet) sted.
Afsnit 3: ”Medarbejderne ved ikke, at vi mener noget andet end det, vi
siger”
Forestillingen om, at man som leder, eller ledergruppe, kan være lodret uenig i en
beslutning og samtidig sende et signal til medarbejderne om, at alt er i den skønneste
orden, forekommer mig at være temmelig udbredt. Således synes de fleste ledere og
konsulenter at mene, at det er o.k. at være uenig undervejs i en beslutningsproces, men
at man i samme øjeblik, beslutningen er truffet, skal være 100 % loyal over for såvel
beslutning som beslutningstager (som oftest topledelsen). Denne opfattelse bygger på en
grundlæggende antagelse om, at man som leder kan og skal identificere sig med
udefrakommende verdenssyn uafhængigt af, hvordan det måtte hænge sammen med det,
man selv har. Dette forudsætter endvidere, at udefrakommende verdenssyn, for så vidt
de repræsenterer beslutninger fra en overordnet, har større indflydelse på lederes adfærd
(som er det, medarbejderne har at forholde sig til) end lederens
indre/personlige/subjektive verdenssyn.
Til dette vil jeg stille og give et kort svar på tre spørgsmål:
Er det muligt at identificere sig med et verdenssyn, man er uenig i? Hvis ja, hvad gør
det ved ens egen dømmekraft og lyst/evne til at tage ansvar for eget arbejde? Hvis nej,
er det muligt at repræsentere (kommunikere og tage ansvar for) et verdenssyn, man ikke
148