Hinsides teori og praksis

Arbejdet i ledergruppen ser ud til at være præget af frustration over, at ikke alle har lige
meget indflydelse
Min hypotese er, at det skyldes, at topledelsen ikke vedkender sig det uformelle
hierarki, der er trådt i stedet for det klassiske formelle hierarki
Ved at lægge vægt på den flade struktur og at det er lyst og evner, der er afgørende for
indflydelse snarere end fastlåste hierarkier og strukturer, har XXs vurdering af, hvem
der har lyst og evner, fået mere betydning
Det medfører, at det er blevet vigtigere at have en uformel relation til XX, og at det er
vanskeligt at gennemskue de reelle magtforhold, og at arbejdet taber i effektivitet
Hypotesen blev bekræftet med udsagn som:
Jeg fornemmer, at XX lytter mere til nogle frem for andre. Dette kan skyldes, at de
pågældende har gode synspunkter eller har gode formuleringsevner. Der har været
tendenser til, at XX har valgt ikke at lytte, når nogle i chefgruppen har fremsat
synspunkter.
Hvad der gør et synspunkt godt eller dårligt, er det op til XX at vurdere, hvilket også
formuleres som:
Vi sidder så mange, og der er så mange holdninger, at XX kan vælge dem, han
synes bedst om. Det påvirker vores relationer til hinanden.
Konsekvensen af den flade struktur er med andre ord nye, mere uigennemskuelige
magtstrukturer. Man slipper ikke af med den centraliserede magt eller skaber plads til
flere stemmer og mere ansvar, man gør det bare vanskeligere at gennemskue, hvor
magten reelt er placeret. Det formulerer antropolog Marie Stender på en lidt anden
måde, når hun betragter kontorer med glasvægge som:
”et eksempel på, at selvom man lader de traditionelle grænser ophæves, så
opstår grænserne på en anden måde. Vi har et stærkt ideal om, at vi skal
nedbryde alle grænserne. Men gennemsigtigheden er en illusion. I
virkeligheden bliver magtudøvelsen og kontrollen bare mere subtil, når
usynlige grænser træder i stedet for en konkret mur eller dør” (Stender 2009).
180