Hinsides teori og praksis

Afsnit 3: Ensartethed i vestlige virksomheder og organisationer
At indisk, græsk og tysk såvel som engelsk, fransk og dansk lægger op til en særlig
indoeuropæisk måde at tænke på kan være vanskeligt at forstå – og det bliver ikke
lettere af, at denne særlige måde at tænke på kobles sammen med en særlig måde at
drive og udvikle virksomheder på. Er der da ingen forskel på en tysk og en engelsk
virksomhed? For slet ikke at tale om en dansk og en indisk? Jo, bestemt. Der er store
forskelle, hvilket enhver, der har været udstationeret i Europa, kan bekræfte. Faktisk
skal man ikke længere væk end til Sverige eller Norge for som dansker at opdage, at der
på trods af det sproglige slægtskab er en anden forståelse af såvel virksomhedskultur
som drift.
Spørger man imidlertid en leder, som pendler mellem to afdelinger i
København og Hobro i den samme virksomhed, vil han sige det samme: Der er store
forskelle mellem storbyens og provinsens indstilling til at arbejde og drive forretning,
og man kan komme frygtelig galt af sted ved at opføre sig, som om det er det samme.
Når jeg, sammen med Nietzsche, alligevel insisterer på en ensartethed i
vestlige virksomheder og organisationer, er det, fordi forskellene mellem en dansk og
en indisk virksomhed, og en københavnsk og en jysk afdeling, ikke vedrører måden at
tænke på, men det faktum, at forskellige virksomheder består af forskellige mennesker,
som forholder sig forskelligt til sig selv og hinanden afhængigt af den sammenhæng, de
er en del af. Selvom forskellen på at arbejde to dage om ugen på en bomuldsfabrik i
Indien og at arbejde 37 timer om ugen i en dansk kommune er til at få øje på, er der
noget, der rækker ud over de åbenlyse forskelle i befolkningstal, fattigdom og
arbejdsløshed. Når ”de indoeuropæiske lande” i modsætning til fx Kina og Grønland
både har opnået selvstyre, industrialisering og demokrati, er det, fordi de er fælles om
en bestemt måde at tænke på, som bl.a. kommer til udtryk i følgende citat fra en dagbog
skrevet af en nyudnævnt brasiliansk leder:
På det tidspunkt bestod teamet af en dansk kvinde, en amerikansk kvinde, en kvinde
fra Singapore og en mand fra Dubai. Og kun de to første stillede spørgsmål, inden de
besluttede sig for at fortsætte eller udfordrede mig til at genoverveje. De andre to
nikkede som regel, men de gjorde ikke, hvad jeg havde bedt dem om. Det begyndte at
skabe ubehagelige situationer for mig. Var det, fordi de ikke havde forstået, hvad jeg
sagde? Eller gad de ganske enkelt ikke gøre, som jeg bad dem om?
116