Hinsides teori og praksis

Kriteriet om udbredelse i forskning og praksis må derfor suppleres med
kriterierne om genkendelighed og erfaring (jf. afsnit 5). Disse gælder filosofien i form
af dens 2500 års erfaring med at tænke (se kapitel 1) og min rolle som erhvervsforsker
og ledelseskonsulent. Men de gælder også den ledelsesteoretiske udvikling fra
management til leadership og lederes og medarbejderes erfaringer, som de italesættes i
mine empiriske undersøgelser. Kriterierne om genkendelighed og erfaring stiller med
andre ord krav til, at de inddragede filosoffer og ledelsesteoretikere bidrager på to
niveauer: Filosofferne skal både kunne bruges til at kaste lys over den filosofihistoriske
udvikling fra Platon og frem til i dag og til at forstå sammenhængen mellem tidligere
tiders ledelsesforståelse og aktuelle teorier og metoder. Og ledelsesteorierne skal både
kunne bruges til at belyse præmisserne for den måde, ledelse tænkes og praktiseres på i
dag (perspektivere min erfaring som erhvervsforsker og konsulent) og vække
genkendelse hos de ledere og medarbejdere, der har erfaring med konsekvenserne. 35
Som jeg læser Gadamer og Deleuze, er det især kriteriet om at kunne bruges til
at kaste lys over sammenhængen mellem tidligere tiders ledelsesforståelse og aktuelle
teorier og metoder, de har svært ved at leve op til. Således repræsenterer både
Nietzsches begreb om ”viljen til magt” (se kapitel 12) og Vattimos betragtning af de
stærke strukturer som nødvendige for svækkelse (se kapitel 1 og 13) en tænkning af det
betingende (det ”noget”, tænkningen altid allerede er på vej til eller fra, og som gør, at
tidligere tiders filosofi og ledelsesteorier er forbundet med aktuelle tænkemåder og
teorier), som er svær at finde hos fx Gadamer og Deleuze, for hvem ”mellemrummet”
synes at blive ren fortolkning (jf. Vattimos kritik) eller ”uendelig” tilblivelse (jf.
udtrykket ”uophørligt at blive til” i Deleuze & Guattari 2005, 352).
Selvom Gadamers og Deleuzes måde at tænke ”mellemrummet” på reflekterer
dominerende strømninger i den aktuelle ledelsestænkning (fx poststrukturalisme og
socialkonstruktionalisme), så kan deres tænkning, som jeg læser og fortolker den, ikke
kaste lys over, hvorfor der er strukturer og tænkemåder, der går igen og på tværs af
såvel de aktuelle ledelsesteorier, som de ledelsesteorier, der forkastes (fx
managementtænkning og realisme).
35 Især det sidste, kriteriet om, at de inddragede ledelsesteorier vækker genkendelse hos ledere og
medarbejdere, har fungeret som rettesnor i udvælgelsen af ledelseslitteratur. Således er den inddragede
ledelseslitteratur ikke, som de filosofiske tekster (se nedenfor), udtryk for min egen måde at betragte
ledelse og virksomheder på, men det, der bl.a. på baggrund af de empiriske undersøgelser forekommer
mig at være den gængse forståelse af og tilgang til ledelse i Danmark i dag.
38