Hinsides teori og praksis

muligheden af, at det, der er, kunne være anderledes, formentlig være: Når vi sammen
med andre skaber mening i og nye perspektiver for os selv og vores omgivelser. Mens
svaret for Heidegger og den transcendental-historiske tilgang til filosofi ville være: Når
de tre tidsdimensioner differerer med hinanden, dvs. når mennesket forholder sig til, at
det er.
Sagt på en anden måde: Ved at koble meningsskabelse sammen med bestemte
situationer (sociale interaktioner) vedbliver Weick med at betragte tid som ”noget”, der
består af fortid, nutid og fremtid. Gentagelsen af den sociale interaktion handler om på
forskellige tidspunkter at bringe nogenlunde de samme mennesker sammen på
nogenlunde den samme måde. Sådan forholder det sig ikke med erkendelsens
bevægelse fra før til efter. For Heidegger og den transcendental-historiske tilgang til
filosofi er det ikke tiden (og derfor heller ikke bestemte situationer og tidspunkter), der
er interessant, men det, at mennesket er tidsligt, dvs. forholder sig til den situation, det
befinder sig i. Mennesket er, som jeg skrev i det foregående afsnit, det ”sted”, hvor
fortid, nutid og fremtid differerer. Det vil sige, at gentagelsen, som er nødvendig for, at
erkendelse kan være erkendelse, ikke vedrører bestemte situationer eller bestemte
tidspunkter, men det, at noget ikke bare har, men bliver ved med at have betydning i den
enkelte virksomhed.
For at tage højde for erkendelsens bevægelse fra før til efter i arbejdet med
ledelse, beslutninger og udvikling, er det således ikke nok at tage stilling til, hvilket
tidsbegreb vi betjener os af (om vi har eller ikke har et centrum for vores tidsforståelse,
jf. forskellen på de to illustrationer af lineær og helhedsorienteret tid). Vi må udfolde –
og dermed udhule det substantielle i – tidsbegrebet, så det ikke først og fremmest
handler om fortid, nutid og fremtid, men om det ”sted”, der holder sammen på tiderne,
dvs. dér, hvor mennesket er. Det kræver, at vi hverken arbejder med tid,
meningsskabelse eller sociale interaktioner som ”noget” i sig selv, men fokuserer på
det, der erkendes og gentages som ”noget bestemt”, når vi er hver for sig og sammen på
den måde, vi er hver for sig og sammen på i virksomheden. Igen handler det ikke om
”noget” i eller uden for den enkelte (virksomhed eller person), men om, at ”noget”, fx
ledelse, beslutninger og udvikling, bliver ”noget bestemt”.
Selvom erkendelses-/gentagelsesprocessen er forskellig fra person til person og
fra virksomhed til virksomhed (det er ikke det samme, der har og bliver ved med at have
205