Hinsides teori og praksis

meningsskabelse, der finder sted midt i strømmen af genstande, mennesker, penge etc.,
og primært forekommer i grupper, som opererer under et relativt stort tidspres (jf.
Hernes).
Med Gerd Gigerenzers bog Gut Feelings (2007) kan man imidlertid spørge, om
det giver mening at dele det sådan op, eller om der – som en konsekvens af, at både
formelle og uformelle beslutninger træffes af mennesker – gælder det samme, nemlig at
det handler om mavefornemmelser.
Gigerenzer definerer mavefornemmelser (også kaldet intuitioner og
indskydelser) som en vurdering:
1. der opstår hurtigt i bevidstheden
2. hvis underliggende bevæggrunde, man ikke er helt klar over, og
3. er stærk nok til, at man vil handle på den.
Selvom Gigerenzers tilgang og fremgangsmåde adskiller sig en del fra min, og jeg langt
fra finder begrebet ”mavefornemmelser” dækkende for det, jeg forsøger at indkredse, så
ligger hans ambition om at forklare, hvorfor og hvordan mavefornemmelser fungerer,
for derved at gøre opmærksom på, at det, der kan se ud til at være sindets
”begrænsninger”, faktisk er dets styrker (Gigerenzer 2007, 4) ikke fjernt fra min.
Således svarer hans konstateringer af, at ”mange evner ikke kan beskrives”, at ”vi ved
mere end vi kan sige”, og at ”mindre kan være mere” (Gigerenzer 2007, 16 og 4) meget
godt til de pointer, jeg argumenterer for i dette kapitel. Jeg er enig i, at det er en
misforståelse at betragte ledelse og beslutninger som noget, der har med bestemte
beslutningsprocesser og -fora at gøre, og jeg mener ligesom Gigerenzer, at det er ”det,
man ikke helt er klar over” (fraværet og dermed det, man ikke kan spørge til på samme
måde som man spørger til alt andet, jf. Heidegger), der styrer adfærd og udvikling.
207