Hinsides teori og praksis

”hvordan man når ned til de dybereliggende kulturniveauer, hvordan man skal
vurdere funktionaliteten af de antagelser, der skabes på hvert niveau, og
hvordan man skal håndtere den utryghed, der udløses, når disse niveauer
udfordres” (Schein 1994, 34).
Scheins svar på spørgsmålet om, hvordan man når ned til de dybereliggende
kulturniveauer, er, at det ikke handler om at stille organisationen de rigtige spørgsmål,
fremlægge den rigtige type spørgeskema eller finde de korrekte ting at observere (så
langt er vi altså enige), men om at identificere og tolke et tilstrækkeligt antal elementer i
kulturen til, at nogle af nøglefænomenerne i virksomheden bliver forståelige (ibid., 35).
Måden, denne identifikation og tolkning finder sted på, er forskellig afhængigt
af, om det er medlemmer af kulturen, der identificerer og tolker, eller om det er
udenforstående (forskere, konsulenter o.l.), men formålet er det samme, nemlig at sætte
ord på og opnå en vis enighed om, hvilke artefakter, skueværdier og grundlæggende
antagelser, der kendetegner den pågældende virksomhed. Når ledere har – eller bør have
– en interesse i, hvad der kendetegner deres virksomheder på de forskellige
kulturniveauer, er det ifølge Schein fordi:
”hvis de ikke bliver bevidste om de kulturer, som de er indlejrede i, så vil disse
kulturer lede dem. Kulturforståelse er ønskværdig for os alle, men den er af
afgørende betydning for ledere, hvis de skal kunne lede” (Schein 1994, 23).
Af Scheins beskrivelse af processen med at identificere og tolke kulturantagelser
fremgår det, at det handler om at bevæge sig ned igennem kulturniveauerne fra
artefakter over skueværdier til grundlæggende antagelser. Således består en
kulturanalyse (foretaget af en konsulent) af fire trin: 1) sikring af ledelsens engagement,
2) gennemførelse af det store gruppemøde, 3) indkredsning af fremmende og
hæmmende kulturfaktorer og 4) afrapportering af antagelser og fælles analyser.
Omdrejningspunktet for analysen er det store gruppemøde, som er yderligere opdelt i
fire deltrin (ibid., 144f):
242