Hinsides teori og praksis

til sandheden, er det, fordi han er upåvirket af fænomenernes forskellighed. Filosoffen
forholder sig ikke til den enkelte leder, men til ideen om – idealet for – ledelse. Han
søger bag om de mange ledere for derigennem at finde det ”noget”, der gælder, eller bør
gælde, for dem alle. Dermed ser filosoffen det samme i det forskellige. Han er styret af
ideerne og er derfor, ifølge Platon, den rette til at styre staten (Platons tanker om
filosoffen som leder er udfoldet i Staten og inddrages i afhandlingens kapitel 3).
Filosoffens søgen bag om det, vi oplever, er siden Aristoteles blevet kaldt
metafysik, og det er netop den metafysiske forestilling om et ideelt, bagvedliggende
”noget”, der gør, at vi taler og skriver om ledelse, som vi gør. Således ville antallet af
bøger om og uddannelser i ledelse ikke være så overvældende, hvis ikke vi betragtede
ledelse som ”noget”, der kan behandles uafhængigt af de konkrete situationer, ledere er
ledere i. Kurser ville ikke blive tilrettelagt uden kendskab til, hvordan den enkelte leder
omgås sine medarbejdere, og man ville ikke fjerne lederen fra den sammenhæng, han er
leder i, for i stedet at sætte ham sammen med andre ledere med det formål at blive
klogere på ”ledelse” (se også kapitel 2 og 5).
Når ledelsesbøger og -uddannelser ser ud, som de gør, er det med andre ord,
fordi ledelsesfilosofi betragtes som ledelsesmetafysik: et parallelunivers til den
virkelighed, lederen fungerer i, hvor der er tid og rum til refleksion – adgang til ideerne.
Afsnit 2: Filosoffens søgen efter sandheden – to aktuelle typer ledelsesteori
Når man baserer sin ledelsesforståelse på filosoffens søgen efter sandheden, og dermed
har en metafysisk tilgang til ledelse, forholder man sig til tre, og kun tre, faktorer: 1)
Sandheden, 2) filosoffen og 3) filosoffens søgen efter sandheden (jf. at filosoffens
styrke er, at han er upåvirket af alt andet). Det gør ledelsesteori til et spørgsmål om: 1)
hvad ledelse er og bør være, 2) hvem lederen er og kan blive, og 3) hvordan lederen
søger indsigt i og arbejder med ledelse. 47 Selvom ledelsesteoretikere, ligesom filosoffer,
har forskellige svar på disse spørgsmål, er det generelt for ledelseslitteraturen, at lederen
47 Bortset fra det lille supplement om ledelsesmæssige udfordringer er denne karakteristik næsten identisk
med den, Christensen og Jensen giver i Kontrol i det stille: ”Ledelseslitteraturen beskæftiger sig med, hvad
ledelse er, hvad ledere bør beskæftige sig med (lederroller), hvordan de bør gøre det, og hvad der i
forskellige sammenhænge er særlige ledelsesmæssige udfordringer” (Christensen & Jensen 2008).
59