Hinsides teori og praksis

Som i poststrukturalistiske teorier om det personlige lederskab lægger den udbredte
socialkonstruktionistiske tilgang til ledelse og medarbejdere også vægt på det, Haslebo
kalder ”sprogets virkelighedsskabende dimension”. I modsætning til teorier om det
personlige subjekt er der i socialkonstruktionistiske teorier imidlertid ikke fokus på
individet og dettes forståelse og italesættelse af sig selv, men på de relationer og
interaktioner, individet – gennem sproget – skaber sin virkelighed i. 94
Formålet med denne tredje hoveddel er at kaste lys over lederes forståelse af og
tilgang til magt. Således beskæftiger jeg mig i kapitel 10, ”Hvad er magt?”, med
antagelsen om, at magt er nødvendig for at skabe udvikling (vi kan og skal definere). I
kapitel 11, ”Vertikale vs. horisontale relationer”, tager jeg afsæt i præmissen om, at den
vigtigste relation i organisationer er relationen mellem leder og medarbejder
(modsætninger), hvorefter jeg bruger den svage tænkning til at foreslå en anden
udlægning af den socialkonstruktionistiske forståelse af magt som ”muligheden for at
definere virkeligheden” (Haslebo 2009, 129). I kapitel 12, ”Ledelse og beslutninger”,
inddrager jeg forskellige tidsforståelser og -modeller til at udfolde og udfordre
præmissen om, at ledelse handler om at udnytte tiden rigtigt (der er noget bagved det, vi
gør, som vi kan forstå og håndtere rigtigt eller forkert).
Som tidligere er der ikke tale om fyldestgørende diskussioner af forskellige
magt- og beslutningsteorier, men om enkelte nedslag i bl.a. Christensen og Jensens
Kontrol i det stille (2008), Gitte Haslebos Relationer i organisationer (2009), Karl E.
Weicks Making Sense of the Organization (2001) og Gerd Gigerenzers Gut Feelings.
Short cuts to better decision making (2008). De filosofiske pointer trækker især på
Nietzsches begreb om viljen til magt, som det behandles i Jørgen Hass’ Illusionens
filosofi (2002), og Vattimos betragtninger over den svage tænkning i politik og
virksomheder (samtale, Torino 2009).
I det fjerde og sidste kapitel i denne hoveddel introduceres
STAFETANALYSE® som en ny metode til at arbejde med sprog (ikke som redskab,
men som lederes og medarbejderes måde at være på), uformelle roller og relationer,
94 Beskrivelsen af forskellen mellem Heideggers forståelse af den ontologiske differens og Derridas
forståelse af differance som forskellen på at tænke ud fra væren hhv. det værende, og at tænke udefra
(Indledning, afsnit 3) vil vise sig at være særlig relevant for diskussionen af socialkonstruktionismens
tilgang til relationer (se kapitel 12).
171