Hinsides teori og praksis

forbundet med produktion af viden og evnen til at få denne til at fremstå som objektiv
og sand” (Haslebo 2009, 135). Forskellen på den svage tænkning og
socialkonstruktionismen viser sig, når vi ikke bare konstaterer, at troen på en rationel
verden kommer fra vinderne (dem, der evner at få deres viden til at fremstå som
objektiv og sand), men spørger, hvorfor vinderne benytter sig af sandheden til at opnå
og demonstrere deres magt. Således forklarer socialkonstruktionistiske teorier den
subtile magtudøvelse, der ligger i produktionen af objektiv og sand viden med
realismens og managementteoriens idealer om kontrol og struktur, mens den svage
tænkning betragter den subtile magtudøvelse som et grundvilkår for vores måde at være
i verden på. Det kan også formuleres sådan, at socialkonstruktionismen betragter den
subtile magtudøvelse som en evne til at få viden til at fremstå som objektiv og sand
(noget, magtudøverne gør, fordi de kan), mens den svage tænkning betragter den som
viljen til magt (det, vi alle sammen gør, fordi vi ikke kan lade være).
En anden måde at formulere Vattimos pointe på er, at det afgørende i vores
måde at tænke på ikke er, hvad vi har som ideologi, men at vi har en ideologi. Det
hænger sammen med de stærke strukturer i vestlig grammatik (jf. Indledning og kapitel
5) og Nietzsches metafysiske urkraft til at kunne, gøre og evne ”noget” (kapitel 10).
Denne grundstruktur i vores måde at tænke på gør, at det ikke er tilfældigt, at der, som
Haslebo bemærker, er ”langt mere tyngde, værdi og slagkraft i argumenter, der fremstår
som baseret på objektivt konstaterbare kendsgerninger, end i argumenter, der fremstår
som personlige overbevisninger” (Haslebo 2009, 135). At det ikke er tilfældigt betyder,
at argumenter, der fremstår som baseret på objektivt konstaterbare kendsgerninger,
harmonerer bedre med vores måde at tænke på (vores orientering mod ”noget”, der ikke
kan være anderledes) end argumenter, der fremstår som personlige overbevisninger. Det
betyder endvidere, at ledelsesteorier og -idealer bestående af ”argumenter, der fremstår
som baseret på objektivt konstaterbare kendsgerninger” er meget svære at slippe af med.
Sagt med andre ord: Man kan ikke lave en ledelsesteori eller opstille et ledelsesideal
uden at forudsætte, at der er ”noget”, der ikke kan være anderledes. Formålet med
ledelsesteorien og ledelsesidealet er jo netop at redegøre for dette ”noget”.
Det betyder, at socialkonstruktionismen ikke er et opgør med, men en anden
udlægning af sandheden om alle organisationer:
189