Hinsides teori og praksis

Den japanske vinder af Pritzker-prisen (arkitekturens Nobelpris) i 2010, Ryue
Nishizawa, beskriver forskellen på europæisk og japansk kultur på følgende måde:
”Vi ser ikke verden så definitivt. Alt bevæger sig. Det ligger også i sproget.
Europæere bruger mange navneord, og det bliver meget objektivt, det, man
kommunikerer til hinanden. På japansk taler vi mere i verber. Der er meget
bevægelse i det. Derfor er det også svært på japansk at have så klare
definitioner på forskellige ting, som I har i Vesten. Det udgør en stor
kulturforskel mellem Japan og Europa, som man også kan se i religionerne. I
tilbeder én absolut Gud, vi tilbeder tusinder. Vi synes også, det er virkelig
sjovt, at I tilbeder Guds søn, der døde, men stadig lever. Hvordan kan man det?
For os er selv græsset og vandet guddommeligt. Derfor er der også mange
bygninger, der har vand eller beplantninger indenfor. Alt fortsætter, og alt
forandres” (Nishizawa 2010).
Afsnit 4: At gøre sine egne erfaringer
Pointen med denne alt for hurtige sammenligning af vestlig og østlig tænkning er, at vi i
stedet for at overtage tilfældige elementer fra Østens tradition, som fx forskellige
spirituelle metoder, skal gøre plads til og drage nytte af vores egen. Det gør vi ikke ved
at frigøre os fra ”det erfaringsbaserede ego” eller ved at lytte til ”fremtiden i sin vorden”
(Scharmer 2009, 49 og 38), men ved at tage vores historie på os. Vesten har, ligesom
Østen, gjort sig en række erfaringer gennem tiden, og de indebærer:
”en erkendelsesorden, som strækker sig fra de i sig selv tidligere til de i sig
selv senere erkendelser; der er altså en begyndelse og en fortsættelse, som
man ikke bare kan vælge vilkårligt, men som er begrundet i tingenes egen
natur” (Husserl 1999, 27, inspireret af Aristoteles).
Det betyder, at det på trods af videnskabens øjeblikkelige fortrængning af tidligere
erkendelser i opdagelsen af en ny og forsøg på at nulstille organisationers erfaring ved
at bede chefer om at søge deres egne stillinger (jf. kapitel 1) ikke er muligt at starte
forfra. Vesten bærer, ligesom Østen, på en historie, der gør, at noget erfares som sandt
160