Hinsides teori og praksis

etydning i alle virksomheder), så gælder det for alle personer og alle virksomheder, at
der med erkendelsen af ”noget” som ”noget bestemt” følger en udelukkelse af, at det
kunne være ”noget andet” (jf. kapitel 1). For at arbejde med og udfordre denne på én
gang udvidende og indsnævrende bevægelse skal vi ikke lede efter generelle svar på
spørgsmålet om, hvornår vi forholder os til muligheden af, at det, der er, kunne være
anderledes (fx: ”i sociale interaktioner”), men udforske, hvornår og hvorfor fx ledelse
erkendes og gentages som ”noget bestemt” i den enkelte virksomhed (se eksempel på,
hvordan man kan gøre det, i næste kapitel om STAFETANALYSE®). En sådan
udforskning kræver, at vi hverken tager afsæt i den lineære eller den helhedsorienterede
tidsforståelse, men beskæftiger os med mennesket som tidsligt og erkendelsens
bevægelse fra før til efter som gentagelse af ”noget” som ”noget bestemt”. En
forsøgsvis illustration af denne menneske-/erfaringsforståelse kunne se ud på følgende
måde:
Figur 18.
Afsnit 4: Vi skal træffe de rigtige beslutninger – men beslutninger er ikke
”noget”, vi træffer
Det er en generel opfattelse, at formelle beslutninger for det meste baseres på en
vurdering af fordele og ulemper ved forskellige alternativer (den lineære tidsforståelse),
mens de uformelle beslutninger træffes ud fra en her og nu-oplevelse af, hvad der er
rigtigt og forkert i situationen (den helhedsorienterede tidsforståelse). Denne opfattelse
svarer til Weicks to typer meningsskabelse som hhv. ”den navneords-baserede”
meningsskabelse, der handler om at etablere og organisere, og ”den intuitive”
206