RISIKOSTYRING 2011 - Realkredit Danmark

70 Danske bank / RISIKostyring 2011 / modpartsrisikoDanske Bank indgår OTC-derivatforretninger og transaktioner i værdipapirfinansieringsinstrumenter(f.eks. repo- og reverseforretninger) og påtager sig derved modpartsrisiko. Modpartsrisiko udgør5 pct. af koncernens risikovægtede aktiver.Danske Bank koncernens styring af modpartsrisiko har til formål at mindske de økonomiske tab,såfremt modparten i en given transaktion går konkurs, inden pengestrømmene i forbindelse medtransaktionen er endeligt afviklet.Modpartsrisiko indebærer en risiko for økonomiske tab for begge parter i en given transaktion. Detskyldes, at markedsværdien af handlerne ændrer sig over tid i takt med, at de underliggende markedsfaktorerændrer sig. Markedsværdien kan derfor over tid skifte mellem at være positiv ellernegativ. Der opstår et økonomisk tab for koncernen, hvis en modpart går konkurs og forretninger medmodparten efter netting og efter realisation af modtagne sikkerheder har en positiv markedsværdi.I koncernens regnskab indgår derivater til dagsværdi i handelsporteføljen, mens repo- og reverseforretningerbehandles som lån mod sikkerhed. I krediteksponeringen i kapitel 4 behandles reverseforretningersåledes som udlån mod sikkerhed.5.1 Styring af modpartsrisikoKoncernen har et fuldt implementeret system som grundlag for den interne styring af modpartsrisiko.Systemet dækker mange sider af risikostyringsprocessen: Tildeling af lines, overvågning og kontrolaf lines, styring af rammeaftaler, ledelsesrapportering mv.Koncernen anvender en intern simulationsmodel til beregning af modpartsrisikoeksponering. I dennemodel anvendes Monte Carlo-simulation, hvor der foretages 1.000 simuleringer af udviklingen imarkedsværdien af hver enkelt kundes portefølje af handler (med handler forstås i det følgende OTChandledederivater og repo- og reverseforretninger).Netting af markedsværdierne og de beregnede ændringer i disse værdier tager udgangspunkt i dejuridiske rammeaftaler, som er indgået mellem modparten og koncernen. For rammeaftaler, hvortilder er knyttet en aftale om sikkerhedsstillelse (en såkaldt collateral management-aftale), indregnesværdien af forventede afgivne og modtagne sikkerheder ligeledes ved engagementsopgørelsen i dendaglige styring.Modpartsrisikoeksponeringen, den potentielle fremtidige værdi af nettede markedsværdier og sikkerhedsstillelse,udtrykkes ved målet ”Potential Future Exposure” (PFE), som i den interne simulationsmodeludgør den på beregningstidspunktet største eksponering, som koncernen kan forventemed et konfidensniveau på 97,5 pct. Det antages, at alle transaktioner fortsætter indtil den oprindeligtaftalte udløbsdato. Den interne model omfatter knapt 90 pct. af alle handler.Ved opgørelse af PFE i forbindelse med handler i produkter, hvor koncernen ikke anvender deninterne model, bestemmes den potentielle ændring i markedsværdien som en procentsats (add-on),som multipliceres med transaktionens nominelle hovedstol. Dette add-on fastsættes således, at detrepræsenterer en konservativ margin i forhold til den risiko, som ville være fremkommet ved beregningmed den interne simulationsmodel.5.1.1 RisikoreduktionFor at reducere modpartsrisikoen stiller koncernen i almindelighed krav om, at der indgås rammeaftaleom slutafregning (close-out netting). Herved får koncernen mulighed for at nette kontrakterspositive og negative genanskaffelsesværdier, hvis modparten går konkurs. For professionelle modparterer slutafregningsaftalerne hyppigt tillige tilknyttet en collateral management-aftale, hvorvedmodpartsrisikoen reduceres i forhold til usikrede finansielle transaktioner. Det er koncernens politikat tilskynde til, at der anvendes slutafregningsaftaler og gensidige collateral management-aftaler iforbindelse med et stigende antal produkter og modparter for at nedbringe modpartsrisikoen.