VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

I nærværende VVM er følgende antagelser lagt til grund for udregninger og vurderinger af skibstrafikken, udover de i kapitel 7 beskrevne forudsætninger: Hovedscenarie: • Træpiller til værkets egen drift kommer med små skibe (4.000 t) • Træpiller til transit til AVV kommer med store skibe (ca. 25.000t) og transiteres med pramme (ca. 6.000 t). • Træpiller til landevejstransit kommer med små skibe (ca. 4.000 t). Maks. træpillescenarie: • Træpiller til værkets egen drift kommer 70% i små skibe (4.000 t) og 30% med store skibe (25.000 t). • Træpiller til transit til AVV kommer med store skibe (25.000 t) og transiteres med pramme (6.000 t). Scenario 0-scenariet Hovedscenariet Maks. Træpillescenariet Skibstype (angivet efter last i ton) Små skibe/pramme 4/6.000 Store skibe 25.000 Små skibe/pramme 4/6.000 Store skibe 25.000 Små skibe/pramme 4/6.000 Store skibe 25.000 Træpiller til SKV Tons x1000 Skibsanløb pr år Træpiller til transit med skib Tons x1000 Skibsanløb pr år 110 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 • Træpiller til transit via landevejen kommer med små skibe (4.000 t). Efter ombygningen vil værket stadig kunne indfyre letolie, og DONG Energy planlægger, at der vil blive fyret en mindre mængde letolie svarende til niveauet i dag. Det vil medføre, at der anløber i gennemsnit et tankskib på årsbasis. Nedenfor i Tabel 5-38 er sammenhængen mellem de forskellige driftsscenarier - hovedscenariet og maks. træpillescenariet - vist og sammenholdt med 0-scenariet. Alle scenarierne er opdelt i store og små skibe, som dækker over hvilken type skibe træpillerne ankommer med. Træpiller til transit med lastbil Tons x1000 Skibsanløb pr år Tons x1000 Total Letolie Totalt Skibsanløb pr år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 383 96 150 25 0 0 533 121 0 0 150 6 65 17 215 23 700 175 150 25 0 0 815 200 300 12 150 6 65 17 515 35 Skibsanløb Pr år Skibsanløb Pr år Skibsanløb Pr uge 1 1
Som det fremgår af Tabel 5-38 forventes det, at der efter ombygningen anløber ca. 121 små skibe og pramme og ca. 23 store skibe i hovedscenariet. Ved drift på træpiller i maks. scenariet vil der anløbe ca. 200 små skibe og pramme og ca. 35 store skibe. Set i forhold til trafikken i den sydlige del af Lillebælt vil maks. træpillescenariet medføre en stigning på 20 %, hvis man sammenligner trafik med kategorierne fragtskib, tankere, slæbebåde med og uden last på slæb. For alle skibe registreret på AIS systemet er tallet ca. 11 %. For gennemsejlinger i Lillebælt er det 21 % hhv. 17 % og for det nordlige Lillebælt er tallene hhv. 9 % og 5 %. I forhold til trafikken i Kolding Fjord, vil antallet af sejladser med fartøjer over 300 BRT i fjorden stige med op til 25 %. I forbindelse med uddybningen af havnen, vil Skærbækværkets ledefyr blive ændret, så det passer med de nye forhold. Farvandsvæsenets vinkelfyr på værket, som er placeret på toppen af værkets gamle bygninger, vil ikke blive berørt af brændselsomlægningen. De nye byggerier samt kranen vil ikke forhindre indblikket til vinkelfyret. 5.10.4.1 Vurdering af maritim sikkerhed Som følge af brændselsomlægningen vil der ske en stigning i skibstrafikken i Kolding Fjord fra ca. tre skibe pr. dag til ca. fire skibe pr. dag ved maks. træpillescenariet, altså en stigning på ca. 25 %, men svarende til en stigning på mindre end 1 skib per døgn. Trafikken vil være jævnt fordelt over året, dog er brændselsbehovet større i vinterperioden end det er i sommerperioden. Dette vil medføre, at trafikken til værket vil være større i vinterhalvåret, end i sommerhalvåret, hvor antallet af lystsejlere og andre rekreative aktiviteter på fjorden er størst. Afstanden fra Skærbækværket havn og sejlrenden gennem Kolding Fjord er over 500 m, så manøvrer i havnene vil ikke have indflydelse på skibssikkerheden i Fjorden. Som beskrevet tidligere, er Skærbækværkets havn afgrænset af lavvandede områder mod vest og værket oliepier mod øst. Det betyder at, større skibe, herunder lystsejlere, naturligt vil lægge deres kurs, så de passerer Skærbækværkets havn med god afstand. Værkets erfaringer i dag er, at der kun meget sjældent observeres fritidssejlads, herunder kanosejlere og kajakroere, i værkets havn. Dertil kommer, at udsynsforholdende i havnen er meget gode, og dermed har både værkets personale, besætningen på skibe, der leverer materiale til Skærbækværket, og eventuelle fritidssejlere og kajakroere mv. gode muligheder for at observere hinanden i god afstand, og dermed sikre, at der ikke opstår konflikter. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at etablere afmærkninger eller foretage yderligere for at sikre trafiksikkerheden. Trafikintensiteten i Kolding Fjord forøges med op til 25 %, men det er kun ét fartøj per døgn. I Lillebælt stiger trafikken med op til 12 % for det sydlige Lillebælt, i forhold til samtlige passager af fartøjer over 300 BRT, mens der for fragtskibe mv. vil være tale om en forøgelse på 20 %. I totale tal er der tale om en forøgelse på under ét fartøj i døgnet. Fartøjerne til Skærbækværket vil være langsomtgående fragtskibe, slæbebåde og pramme, der pga. type og antal ikke udgør nogen væsentlig påvirkning af risikobilledet. Ændringen vurderes til at udgøre en lav påvirkningsgrad. Værket kontrollerer selv trafikken til og fra havnen, som i fremtiden primært vil blive benyttet til at modtage og udskibe træpiller og i mindre omfang til at modtage olie samt evt. udskibning af askeprodukter. Når den samlede belastning af havnen, som ikke vil overstige 248 fartøjer med træpiller og letolie pr. år, tages i betragtning, vurderes det, at der ikke kan forventes væsentlige påvirkninger af trafiksikkerheden, som følge af manøvrer i havnen, idet trafikken styres af værket selv og der er tale om en beskeden belastning. Vinkelfyret på Skærbækværket kan potentielt have betydning for skibssikkerheden, hvis det påvirkes, men brændselsomlægningen vil ikke have nogen betydning for vinkelfyrets funktion. Ledefyret til værkets egen havn vil blive omlagt så det tilpasses det nye indsejlingsforløb og så det sikres, at et eventuelt olieskib, der ligger ved oliepieren ikke skærmer for indkomne skibe med træpiller. Relevante myndigheder, herunder farvandsvæsenet, vil blive inddraget inden brændselsomlægningen af ledefyret påbegyndes. Etablering af ny havn, mole mv. kan potentielt have betydning for strøm- og bølgeforhold i et område, og dermed indirekte påvirke skibsfarten. I forhold til Skærbækværket, vil placering af bolværket og den geografiske udstrækning af havnebassinet ikke blive ændret væsentligt. Uddybningen af havnen vurderes på den baggrund til ikke at have væsentlig betydning for strøm- eller bølgeforhold i området. I forhold til den rekreative sejlads vurderes det ligeledes, at påvirkningen som følge af udvidelsen vil være ubetydelig idet omfanget af sejladser til og fra værket er relativt beskeden; under ét fartøj pr. døgn i maks. træpillescenariet, og mindre i hovedscenariet. Denne trafik skal ses i relation til trafikken i hhv. Lillebælt og Kolding Fjord - i den sammenhæng er der tale om en forøgelse på hhv. maksimalt 25 % og under 12 %, når alle skibspassager registreret på AIS medregnes, men ikke fritidssejlere. Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 111
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22:
pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24:
3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26:
sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28:
tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30:
Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32:
Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34:
Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36:
mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38:
’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40:
4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42:
4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44:
4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46:
Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48:
Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50:
5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52:
5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54:
5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56:
Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58:
5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68: Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72: Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74: Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82: Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84: 5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86: olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88: Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90: Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92: I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94: Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96: Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98: Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100: Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102: Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104: Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106: Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108: Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109: I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118: Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120: Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122: Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124: Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126: Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128: Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130: Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132: Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134: 5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136: fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138: Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140: Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142: Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144: Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146: Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148: Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150: Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152: 5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154: dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156: Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158: der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160: på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?