VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Der er ikke registeret observationer af odder omkring<br />
projektområdet. Selvom det ikke kan udelukkes, at arten<br />
findes i nærheden, udgør projektområdet ikke et naturligt<br />
levested, fouragerings- eller parrings-/yngleområde for<br />
odderen.<br />
Birkemus<br />
Birkemus findes i Danmark kun i Jylland. Udbredelsen<br />
falder især i to hovedforekomstområder: Et nordvestligt<br />
område med tyngdepunkt i Thy, men også omfattende<br />
områder søndenfjords ved Lemvig, Bøvlingbjerg, Struer<br />
og Vemb samt et bælte over Syd- og Sønderjylland, hvor de<br />
fleste fund dog er gjort i bæltets vestlige og østlige ender,<br />
mens der kun er få fund i det indre Jylland.<br />
Birkemusens typiske levesteder er udyrkede områder med<br />
ret høj vegetation og oftest, men ikke altid i tilknytning til<br />
fugtig bund. Typiske levesteder er ugræssede overdrev, heder<br />
og ikke mindst ådale, mens den kun sjældent benytter<br />
hårdt græssede overdrev eller dyrkede marker. Jorddiger,<br />
volde og skrænter er gode for arten, da de byder på sikre<br />
steder at overvintre.<br />
For at sikre, at birkemusen kan have en gunstig bevaringsstatus,<br />
skal det undgås at opsplitte bestande og deres<br />
levesteder, undgå ødelæggelse/forringelse af yngle- og<br />
leveområder samt minimere eller helt undgå forstyrrelser<br />
fra anlægsarbejder nær yngle- og rastepladser.<br />
Der er ikke registeret observationer af birkemus omkring<br />
projektområdet og Skærbækværket udgør ikke et naturligt<br />
levested, fouragerings- eller parrings-/yngleområde for<br />
birkemus.<br />
Marsvin samt øvrige hvaler, der måtte forekomme i danske<br />
farvande<br />
Marsvin er del af udpegningsgrundlaget for Natura<br />
2000-område N112 og beskrives under dette afsnit<br />
5.14.2.3.2.<br />
I farvandene omkring Fyn kan også forekomme hvidnæse,<br />
alm. delfin, hvidhval, vågehval og finhval samt i meget<br />
sjældne tilfælde døgling, øresvin, langluffet grindehval,<br />
spækhugger, alm. næbhval og pukkelhval /7/. Det vurderes<br />
dog, at disse arter forekommer så sjældent i de danske<br />
farvande og især i Kolding Fjord, at det er usandsynligt, at<br />
brændselsomlægningen eller uddybningen af sejlrende og<br />
havnebassin vil påvirke bestandene. De øvrige hvalarter<br />
behandles således ikke yderligere i denne rapport.<br />
Markfirben<br />
Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark<br />
med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland,<br />
Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af mark-<br />
156 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
firben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på<br />
ca. 30 % i perioden ca. 1945-1980. Markfirben lever ikke<br />
jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier<br />
med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som<br />
skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre<br />
tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men<br />
kan også forekomme på tuer i moser. Der skal også være<br />
spredte buske på markfirbenets levesteder, så firbenet<br />
kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er<br />
fremme fra april til september; i resten af året ligger de i<br />
dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud<br />
senere end hannerne, og de voksne dyr ligger i dvale længe<br />
end ungerne, som kan være aktive helt til september. Det<br />
er derfor en meget kort periode midt-sidst på sommeren,<br />
hvor alle dyr er fremme.<br />
For at sikre, at markfirbenet kan have en gunstig bevaringsstatus,<br />
skal det undgås at dens rasteområder ødelægges<br />
ved f.eks. anlægsarbejder.<br />
Der er ikke registeret observationer af markfirben i<br />
området omkring projektområdet og selvom det ikke<br />
kan udelukkes, at arten træffes i nærheden, så vurderes<br />
Skærbækværket ikke at være et naturligt levested, fouragerings-<br />
eller parrings-/yngleområde for markfirben.<br />
Stor vandsalamander<br />
Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig<br />
i det østlige Danmark, hvor den findes i 10-50 % af<br />
vandhullerne, mens den forekommer mere sparsomt vest<br />
for israndslinjen.<br />
Arten kræver rene, fiskefrie, solbeskinnede vandhuller,<br />
og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den stiller ikke<br />
samme krav til vandhullets omgivelser som spidssnudet<br />
frø. Etableringen af nye vandhuller begunstiger arten.<br />
Stor vandsalamander vil, under vandring til og fra ynglevandhullerne<br />
og eventuelt under overvintring, benytte<br />
skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere<br />
kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest<br />
holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede<br />
meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre<br />
og udhuse udenfor ynglesæsonen.<br />
For at sikre, at stor vandsalamander kan have en gunstig<br />
bevaringsstatus, skal det undgås, at der sker ødelæggelse<br />
eller forringelse af yngleområder herunder forurening<br />
og overskygning af vandhullet, udsætning af ænder, fisk<br />
og andre dyr i ynglevandhuller samt minimere eller helt<br />
undgå forstyrrelser fra anlægsarbejder nær yngle- og<br />
rastepladser.<br />
Arten er desuden listet som opmærksomhedskrævende på<br />
den danske gulliste 1997.<br />
Nærmeste registrering af stor vandsalamander er i en kæl-
Change language