VVM Redegørelse

fortrække fra området omkring Skærbækværket i perioden,
hvor uddybnings- og anlægsarbejdet finder sted.
Nedramninger af spuns med ”soft start procedure” og
samtidig anvendelse af pingere vil sikre at marsvin og fisk
kan slippe væk inden støjen når et niveau, hvor den medfører
permanente skader. Marsvin er også den eneste af
bilag IV-arterne, hvor der forventes en påvirkning, omend
denne påvirkning ikke vil have betydning for bestandens
bevaringstilstand eller dens levevilkår.
5.15 Kulturhistorie og rekreative forhold
5.15.1 Skærbækværket
5.15.1.1 Eksisterende forhold
Skærbækværket er opført 1946-50 af interessentskabet
’Den sydøstjydske Fællescentral’, der omfattede området
fra Aarhus til 1864-grænsen ved Kolding. Elværksbygningen
er tegnet af arkitekt Gundlach Petersen, senere
udvidet af arkitekt Maglebye. I 1997 fik værket tilbygget
en gasblok, som nu er den eneste blok i drift. Til værket
opførtes også en havn til levering af kul og olie, som siden
er udvidet. To af de fire gamle olietanke mod øst, og to
af de fem nyere tanke mod vest, er nedrevet pga. ændret
forsyningssammensætning. Skærbækværket understøtter
fortællingen om Fredericia som trafikalt og forsyningsmæssigt
knudepunkt mellem Jylland og Fyn. Kraftværksmiljøet
er sårbart overfor ændringer i arkitektur, industrianlæg,
veje, havn og omgivelser /92/.
Blok 1 fra 1964 er udpeget som bevaringsværdig, hvilket
medfører at bygningen ikke må nedrives eller ændres
væsentligt uden tilladelse fra kommunen.
I kommuneplanen for Fredericia Kommune fremgår vedr.
lokalplanrammen for Skærbæk, at fremtidige udvidelser af
værket skal tage størst mulig hensyn til de landskabelige
værdier, og udføres efter en samlet landskabsplan, i samråd
med Fredericia Kommune /38/.
5.15.1.2 Fremtidige forhold
Projektet vil ikke medføre direkte ændringer på Blok 1 og
2, men de nye bygninger og anlæg vil ændre det samlede
visuelle billede af Skærbækværket og det omkringliggende
landskab, hvorfor projektet vurderes at have en
påvirkning på det kulturmiljø, som Skærbækværket udgør.
Udvidelserne foretages i samråd med Fredericia Kommune,
idet denne dels er myndighed på den lokalplan, der
giver mulighed for ændringerne og desuden er myndighed
på byggetilladelsen. Derudover har Fredericia Kommune
medvirket til udvælgelse af standpunkter for visualiseringerne,
hvilket har medvirket til at sikre, at Fredericia
Kommune har haft indflydelse på hvordan påvirkningen
præsenteres.
5.15.2 Skærbækværkets arbejder- og funktionærboliger
5.1.2.1 Eksisterende forhold
Parcelhuskvarteret øst for Skærbækværket er opført i begyndelsen
af 1950’erne som boliger for værkets arbejdere
og funktionærer. Kvarteret består af ca. 50 tidstypiske
gulstenshuse med høj rejsning og røde tegltage. Farveholdningen
omkring vinduer, døre og vindskeder er lidt
uensartet, og flere steder er der indsat vinduer i tagfladen.
Som helhed fremtræder kvarteret imidlertid meget homogent
og illustrerer tydeligt samspillet mellem arbejde og
bolig. Kvarteret er sårbart overfor ændringer i arkitektur,
bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser /38/.
5.15.2.2 Fremtidige forhold
Boligerne øst for Skærbækværket vil ikke blive direkte
berørt af projektet. Projektet vi ikke være umiddelbart
synligt fra boligerne og støj og emissionsforholdene vil
ikke påvirke boligerne væsentligt. De tre funktionærboliger,
der vil blive påvirket af støj fra projektet anvendes
ikke til beboelse, men udelukkende til enkelte overnatninger
for DONG Energy-ansatte. Projektet vil ikke ændre på
områdets visuelle og rekreative udtryk.
5.15.3 Skærbæk Havn
5.15.3.1 Eksisterende forhold
Skærbæk Havn er etableret syd for landsbyen Skærbæk i
læ for Børup Sande. I 1700-tallet blev stranden brugt som
Skærbæks lokale kystvej. Langs den buede vej fra landsbyen
til stranden lå små fiskerhuse. Her anlagdes omkring
1850 et teglværk med små anløbsbroer til udskibning.
Hundrede meter oppe i baglandet lå Skærbæk Mølle, som
også havde gavn af søtransporten. En egentlig fiskerihavn
og havnefyr blev bygget 1919-20 med en bolværkslængde
på 300 meter og en dybde på 2,8 meter. En lille kystby
voksede frem med skole, købmand og maritime funktioner
som toldopsyn samt bådebyggeri, smedje og savværk.
Kystmiljø og fiskeri og kystfunktioner kan aflæses i
husene på Bjerget, langs med Havnegade og fiskerihavnen.
Ved fiskerihavnen er den gamle tjæregryde opstillet
(flyttet fra oprindelig plads). Der står et nyere rødmalet
træhus, der rummer en fiskerisamling. Sydøst for havnen
ligger et nyere igangværende yachtværft. En mindesten er
opsat i 1955 for tre omkomne fiskere. Havnen er udvidet
omkring 1980 med en lystbådehavn mod vest og siden er
endnu en lystbådehavn vokset op mod øst, så den gamle fiskerihavn
nu omgives af fritidssejlere. Lystbådehavnen er
i 2011 blevet udvidet med bl.a. etablering af nye moler, og
havnens kapacitet er udvides til ca. 165 pladser. Kystmiljøet
er sårbart overfor ændringer i arkitektur, havneanlæg,
bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser /38/.
Der er ifølge Skærbæk Fiskeriforening 7 erhvervsfiskere
og et par bierhvervsfiskere, der benytter Skærbæk havn,
hvorfra de fisker i hele Kolding Fjord. Der fanges primært
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 189