VVM Redegørelse

dige grundvandssænkning i anlægsfasen for nærliggende
vådområder medtages i same afsnit.
5.5.3 Kølevand
Det er udelukkende relevant, at vurdere evt. påvirkninger
for kølevandet i driftsfasen. I nedestående afsnit beskrives
de eksisterende forhold og påvirkning i den nuværende
situation, dvs. 0-scenariet, hvorefter situationen efter
brændselsomlægning beskrives.
5.5.3.1 Eksisterende forhold
I produktionsprocessen benyttes vand fra Kolding Fjord
til køling af damp i anlæggets kondensator
samt til køling af mellemkølevandsanlægget, der sørger
for køling af diverse maskinkomponenter. Fjordvandet
pumpes ind via et indtag i den vestlige ende af havnekajen
syd for Blok 3 og udledes igen via en udløbskanal nordvest
for Blok 3.
Kondensatorerne til Blok 3, hvorigennem langt den største
del af kølevandet passerer, er opbygget af titaniumrør og
kølevandet optager derfor ikke korrosionsprodukter som
f.eks. kobber. Ligeledes anvendes gummibelagte rør og
varmevekslere af rustfrie materialer til mellemkølevandsanlægget.
I kølevandssystemet på Skærbækværket anvendes
ikke kemikalier og kølevandet, som ledes gennem
systemet påvirkes derfor kun termisk.
I forbindelse med miljøgodkendelse af Blok 3 blev der i
1988 gennemført hydrauliske beregninger af kølevandets
påvirkning af Kolding Ford med henblik på fastlæggelse
af kølevandsnærfelt. Nærfeltets grænse er defineret ud fra
Miljøstyrelsens ”Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning
”Del II, Kystvande, vejledning nr. 2/1983:
”Afgrænsningen af området forud for udbygninger og
nyanlæg sker på grundlag af prognosen over 1 °C overtemperaturisotermens
beliggenhed. Afgrænsningen skal
være valgt med en sådan sikkerhed, at overtemperaturen
er på 1 °C eller derunder langs konfliktfronten i mindst 80
% af tiden. Denne regel benyttes også som kontrolkrav ved
målinger langs konfliktfronten”
Ved overtemperaturisoterm forstås opblandingsfronten,
hvor kølevandet er 1 °C eller mindre varmt end det vand
som det opblandes i. Konfliktfronten sættes lig med opblandingsfronten
og 80 % af tiden svarer til at de 20 % af
året, hvor det er koldest ikke regnes med i beregningerne.
Prognoserne (beregningerne) fra 1988 er baseret på en
fuldlastsituation med Blok 3 samt den tidligere Blok 2,
og der er antaget en kølevandsmængde på 22,1 m³/ s og
overtemperatur på 7 °C. Der blev foretaget beregninger af
forskellige scenarier med repræsentative vind- og strømkombinationer,
samt for sommer- og vintersituationer og
74 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
på den baggrund blev udbredelsen af Skærbækværkets
nærfelt fastlagt. Skærbækværkets nærfelt fremgår af Figur
5-25.
Figur 5-25: : Kraftværksnærområdet ved udledning på 22,1 m³/s.
I 1993 blev der gennemført supplerende hydrauliske beregninger
med bl.a. følsomhedsanalyse af nærfeltsberegningerne
herunder sammenhængen mellem strøm og vind.
Som følge af en forbedret virkningsgrad ved et gasfyret
kraftværk antages i disse beregninger den samlede kølevandsmængde
til 20,2 m³/s (mod oprindeligt forudsat 22,1
m³/s for et kulfyret kraftværk). Kølevandets opvarmning
ved passage gennem værket er uændret 7 °C. Beregningerne
viser bl.a. at en overtemperatur på 1 °C kan forekomme
i en afstand af omkring 1200 meter fra kølevandskanalens
udløb, og en overtemperatur på 2 °C i 500 meters afstand
kun kan forekomme ned til 0,5 meter fra vandoverfladen.
Kølevandskanalens udløb er retning sydvest og beregningerne
viser at det primært er området sydvest for kølevandskanalens
udløb som påvirkes af overtemperatur, se
Figur 5-26 nedenfor. Endvidere viser beregningerne at
bundberøring forekommer udpræget i området nordvest
for udløbet, hvor vanddybden dels er ringe og dels aftager
med stigende afstand fra udløbet, mens der omvendt
ikke forekommer nævneværdig bundberøring sydøst for
udløbet, hvor dels dybderne er større og dels stigende med
afstanden. Beregningerne viser, at overtemperaturen ved
bunden i alle tilfælde vil være under 0,5°C (med undtagelse
af området umiddelbart foran udløbet). Figur 5-26
viser beregningsresultaterne for situationer med kraftig
strøm. Ved nordvestlig vind resulterer det i at kølevandfanens
retning er mere sydlige end for de øvrige beregnede
situationer, og det er denne situation, der giver den