VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Naturtype<br />
Naturtypekode<br />
Kildevæld<br />
7220<br />
Rigkær<br />
7230<br />
Bøg på mor<br />
9110<br />
Bøg på muld<br />
9130<br />
Ege-blandskov<br />
9160<br />
Skovbevokset<br />
tørvemose<br />
91D0<br />
Elle- og<br />
askeskov<br />
91E0<br />
Beskrivelse Bevaringsstatus Afstand til<br />
Skærbækværket<br />
(km)<br />
Naturtypen omfatter kilder, væld og vældvegetation, hvor kildevandet er<br />
kalkholdigt (hårdt). Kilderne aflejrer i større eller mindre grad kalk omkring<br />
kilden og er ofte meget små af udstrækning og punkt- eller linieformede.<br />
Vegetationen domineres typisk af mosser. Naturtypen kan indgå i forbindelse<br />
med moser, kær, vegetation i klippesprækker, heder og kalkrige overdrev. For<br />
at bevare naturtypen er det nødvendigt at bevare dens omgivelser og hele det<br />
vandsystem, som kilden eller kilderne er en del af.<br />
Rigkær er moser eller enge med konstant vandmættet jordbund, hvor<br />
grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt. Naturtypen er karakteriseret<br />
ved typisk vegetation, som kan indeholde sort skæne, rustskæne, diverse<br />
stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt,<br />
purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet<br />
kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod,<br />
hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser.<br />
Naturtypen omfatter skovpartier, hvor bøg er det dominerende træ, og hvor<br />
jordbunden er sur, og der har fundet morbundsdannelse sted. Typiske arter er<br />
bøg, bølget bunke, skovjomfruhår, ørnebregne og blåbær.<br />
Naturtyen omfatter skovpartier, hvor bøg er det dominerende træ, og hvor<br />
jordbunden hverken er sur eller meget kalkrig, således at muldbund er den<br />
dominerende jordbund. Underskoven kan være rig med bl.a. ær, elm og ask og<br />
en frodig skovbundsflora af urter og græsser eller den kan være manglende. de<br />
typiske arter omfatter bøg, hvid anemone, alm. guldnælde, skovmærke,<br />
enblomstret flitteraks, tandrod, alm. bingelurt, hulrodet lærkespore, miliegræs,<br />
ramsløg, knoldet brunrod, skovsalat og skovviol.<br />
Naturtypen består af skovbevoksninger, hvor eg er det dominerende træ, og<br />
hvor jordbunden er mere eller mindre rig og ofte vandlidende. De typiske arter<br />
er stilkeg, avnbøg, navr, småbladet lind, stor fladstjerne, jordbærpotentil,<br />
skovhundegræs, majblomst, bølget bunke, liljekonval, kranskonval, stor frytle<br />
og vintereg.<br />
Naturtypen omfatter bevoksninger domineret af birk, skovfyr eller rødgran på<br />
fugtig til våd tørveholdig bund med højt grundvandsspejl. Vandet er<br />
næringsfattigt som i højmoser og fattigkær og bundfloraen indeholder<br />
tørvemosser og andre planter knyttet til moser med næringsfattige kår. Typiske<br />
arter er hundehvene, dunbirk, grå star, stjernestar, alm. star, næbstar, tørst,<br />
spidsblomstret siv, blåtop, skovstjerne, rødgran, skovfyr, tørvemosser<br />
(Sphagnum spp.), tranebær, mosebølle, engviol og revling.<br />
Skove eller bevoksninger domineret af el og/eller ask ved vandløb, søer eller<br />
væld, d.v.s. på fugtig bund med en vis vandbevægelse. Normalt findes en frodig<br />
bundflora med høje urter, som trives med den rigelige tilgang af vand og<br />
næring. Typiske arter er rødel, gråel, ask, hvidpil, skørpil, dunbirk, skovelm,<br />
gråpil, akselblomstret star, alm. fredløs, alm. hæg, alm. mjødurt, angelik,<br />
engkarse, engnellikerod, gul anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar,<br />
kærstar, kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs, milturt,<br />
padderokker, skovskræppe, skovstar, skovstorkenæb, stor nælde, sværtevæld,<br />
tyndakset star, vandkarse og vorterod.<br />
150 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
Ugunstig da<br />
kvælstofdepositionen<br />
overskrider laveste ende<br />
af tålegrænseintervallet<br />
samt pga.<br />
næringsstoftilførsel fra<br />
tilstødende arealer,<br />
tilgroning,<br />
arealreduktion og<br />
uhensigtsmæssige<br />
vandstandsforhold.<br />
Ugunstig da<br />
kvælstofdepositionen<br />
overskrider laveste ende<br />
af tålegrænseintervallet<br />
samt den højeste ende af<br />
tålegrænseintervallet i<br />
nogle områder.<br />
Tabel 5-53: Oversigt over og beskrivelse af udpegningsgrundlag for N112, der ligger i en radius til Skærbækværket, hvor det vurderes, at der potentielt<br />
kan ske en påvirkning herfra. Afstanden er beregnet til områder indenfor Natura 2000-området. Naturtyperne kan godt forekomme nærmere<br />
Skærbækværket, men udenfor Natura 2000-området (beskrevet i afsnit om § 3-natur).<br />
10,2<br />
7,3<br />
8,7<br />
13,3<br />
7,9<br />
17,8<br />
9,7
Change language