VVM Redegørelse

Art Hvor i landskabet findes arter? Udbredelse og hyppighed
Vandflagermus Arten fouragerer oftest ved søer og åer med
rigelig insektproduktion, men også undertiden
mellem træer, langs skovkanter m.v. i lav højde
(1-5 m). Overvinter i kalkgruber, kældre, brønde
m.m.
Brunflagermus Brunflagermus raster og yngler i hule løvtræer.
Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter,
hvor flagermusen ofte jager i stor højde (> 10 m)
over trækronerne. Arten flyver normalt ikke
langs landskabelige strukturer.
Sydflagermus Arten er, i Danmark, helt knyttet til
menneskeskabte levesteder. Den yngler og
overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet.
Den jager både i det frie luftrum, nær vegetation
Skimmelflagermus
Dværgflagermus
Pipistrelflagermus
Langøret
flagermus
og nær gadebelysning.
Skimmelflagermus er knyttet til
menneskeskabte miljøer, og raster ofte i
bygninger. Arten fouragerer ikke langs særlige
landskabeligselementer, men ofte i det frie
luftrum, og gerne i store højder (> 20 m).
Arten klarer sig godt i tilknytning til mennesker.
Raster ofte i bygninger samt i hule træer.
Fouragerer i haver, parker og i lysninger i skov.
Arten færdes i alle højder.
Arten klarer sig godt i tilknytning til mennesker.
Raster ofte i bygninger samt i hule træer.
Overvintring kan ske på samme steder sommer
sommerrasten og ynglested. Fouragerer i haver,
parker og i lysninger i skov. Arten færdes i alle
højder.
Langøret flagermus raster både i hule træer og
kældre og miner både sommer og vinter. Arten
fouragerer i lav til mellem højde, og følger helst
lineære landskabselementer. Meget af dens
bytte tages ikke i flugt, men plukkes af
vegetation, stammer og murer.
Trold-flagermus Troldflagermus er knyttet til løvskov, hvor den
oftest raster i gamle træer, og jager ved bryn og
mellem træer ved veje og mindre lysninger, ofte
i mellemhøjde (5-15 m). Arten kan også raste i
bygninger. Om vinteren trækker store dele af
den danske bestand sydpå og overvintrer uden
for landets grænser.
Vandflagermus er vidt udbredt og er
almindelig i Danmark. Sammen med
sydflagermus er det den mest udbredte
danske flagermusart.
Relativt almindelig i det østlige
Danmark, sjælden i Vest- og
Nordjylland.
Sammen med vandflagermus er det
den mest udbredte danske
flagermusart. Arten findes dog ikke i
det nordligste af hhv. Jylland og
Sjælland.
Arten er udbredt i Nordøstsjælland, og
har spredt udbredelse i Nordøstjylland
samt enkelte fund i det sydøstlige
Jylland samt Fyn.
Minder meget om pipistrelflagermus.
Almindeligt udbredt i de frodigere
egne af landet, men sjælden vest for
israndslinjen.
Minder meget om dværgflagermus.
Udbredt i de løvskovrige dele af landet,
særligt i Øst- og Sønderjylland. Med en
lille bestand ved Gedser på Falster.
Det er en stationær art med mange
små bestande. Udbredt i det østlige
Danmark. Arten er vanskelig at
registrere, da dens lyde kun kan
opfanges på meget kort afstand selv
med en god detektor.
Ikke almindelig, og ret lokalt udbredt.
Den er stærkt knyttet til områder med
ældre løvskov, og er derfor sjælden i
Vest- og Nordjylland.
Tabel 5-54: Habitatvalg og flyveadfærd for flagermusarter, der findes nær Kolding Fjord og som potentielt kan forekomme i nærheden af Skærbækværket.
Odder
Odder lever i tilknytning til vådområder. Den findes i
såvel stillestående som rindende vand, i både saltvand
og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og
ved brakke fjorde. Efter nogle forvaltningsmæssige tiltag
begyndende i midten af 1980’erne, har der været en positiv
bestandsudvikling af odder i Danmark. Odderen lever i
store dele af Jylland samt i Vestsjælland.
På den danske rødliste er odderen kategoriseret som sårbar
(VU), da det vurderes, at bestanden ikke er stor nok
til at opretholde en tilstrækkelig genetisk variation. Den
nationale bevaringsstatus for odder er derfor foreløbigt
vurderet som usikker.
For at sikre, at odderen kan have en gunstig bevaringsstatus,
skal det undgås at opsplitte bestande og deres levesteder,
undgå ødelæggelse/forringelse af yngleområder,
minimere forstyrrelser fra friluftsliv samt minimere eller
helt undgå forstyrrelser fra anlægsarbejder nær ynglepladser.
Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 155