VVM Redegørelse

Havterne yngler ved saltvand, dvs. langs kysten. Den
yngler på småøer og holme og ofte på åben sandstrand
eller områder med sparsom, lav vegetation. Føden består
af småfisk og enkelte akvatiske smådyr. Havternen er, som
de andre terner, sårbar overfor forstyrrelser ved ynglekolonierne.
I perioden fra april til midten af juli bør færdsel
derfor undgås nærmere end ca. 300 meter fra kolonien. I
indre Lillebælt er havterne kun observeret ved den jyske
kyst, og særligt om området sydøst for Haderslev og Årø.
Der observeres oftest 1-2 individer, med observationer
til 12 individer. Prognosen for havterne vurderes som
ugunstig på grund af forstyrrelser, prædation og reduceret
fødegrundlag.
Dværgterne er den mindste terne der yngler i Danmark.
Den yngler på sandede eller grusede strande uden vegetation.
Føden består af småfisk og smådyr, som fanges i
vandet. Dværgterne er, som de andre terner, sårbar overfor
forstyrrelser ved ynglekolonierne. I perioden fra maj til
midten af juli bør færdsel derfor undgås nærmere end ca.
200 meter fra kolonien. Der er gjort en enkelt observation
af to individer af dværgterne i august 2011 i området syd
for Skamlingsbanken. Prognosen for dværgterne vurderes
som ugunstig på grund af forstyrrelser, prædation og
reduceret fødegrundlag.
Da ternerne yngler tæt ved vandet er alle tre arter sårbare
overfor oversvømmelse af ynglekolonien.
Mosehornugle træffes oftest i Vestjylland og ofte er der
tale om trækfugle eller overvintrende individer. Ynglebestanden
i Danmark udgør kun 10-15 par. Mosehornugle
yngler på strandenge og i ådale med lav vegetation samt
i mose- og hedeområder. Arten er sårbar overfor forstyrrelse
i nærheden (>300 m) af reden i perioden april til
midten af juli. Mosehornugle lever af gnavere, hovedsageligt
markmus, som fuglene jager over meget store arealer
af hede, mose og strandenge. Prognosen for mosehornugle
er ugunstig på grund af tilgroning af ynglesteder, forstyrrelser
og prædation.
Engsnarre overvintrer i Afrika, men kommer til Danmark
omkring midten af maj og bliver til september. Arten er i
fremgang og den danske ynglebestand omfattede i 2009
61-64 par. Engsnarren er en social fugl, der foretrækker at
yngle i en afstand fra andre ynglepar, hvor det er muligt
for fuglene at høre hinanden. Engsnarre yngler i græsrige
tørvemoser, kærmoser og andre sumpede græsrige områder
med få eller ingen vedplanter, og hvor vegetationen
er omkring 30-50 cm høj. Det er vigtigt, at yngleområdet
er uforstyrret (især i perioden maj til august), da arten er
meget sky. Engsnarre lever af smådyr og plantedele, især
græsfrø, men kan også tage frøer og fisk. Prognosen for
engsnarre er ukendt på grund af manglende kortlægning.
152 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012
Plettet rørvagtel overvintrer i Afrika, men ankommer til
Danmark i april-maj og trækker sydpå igen i august-oktober.
Plettet rørvagtel yngler på ferske enge og større sump-
og moseområder. Arten er i fremgang og den danske
bestand omfattede 64 ynglepar i 2007. Arten er dog sårbar
overfor forstyrrelser i yngleområdet og man bør holde ca.
200 meters afstand fra yngleområdet. Plettet rørvagtel
lever af meget små fødeemner, der består af både smådyr
og plantedele. Prognosen for plettet rørvagtel er ugunstig
på grund af afvanding af enge og moser, forstyrrelser samt
rørhøst.
Trækfugle
Sangsvane holder til i lavvandede søer og fjorde, hvor de
fouragerer på undervandsplanter og alger. På grund af
tilbagegangen i undervandsvegetation flere steder, fouragerer
arten i perioder også på græsarealer samt på landbrugsarealer
med markafgrøder. Sangsvane overnatter på
lavvandede områder, og er følsom overfor forstyrrelser på
overnatningspladserne. I Lillebælt er sangsvane observeret
i flokke på op til 270 individer. Observationerne er
gjort både på kysten ved Jylland og ved Fyn. I Kolding
Fjord er der ingen observationer af flokke på mere end
30 individer. I naturplanen for Lillebælt er prognosen for
sangsvanes bevaringsstatus vurderet som gunstig.
Bjergand forekommer næsten kun som vintergæst i
Danmark, hvor den er fra november-december til om
foråret. Bjergand raster om dagen i store flokke langt fra
kysten, men om aftenen og natten kommer de ind til de
lavvandede kystområder for at fouragere. Føden består af
muslinger og snegle. Det er vigtigt, at der ikke er forstyrrelser
på dagrastepladserne, hvilket blandt andet kan ske
ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) på dagrastepladserne
i perioden oktober til midten af marts. Bjergand
er observeret i flokke større end 30 individer på en
enkelt lokalitet, nemlig Bankel Nor i landskabet sydøst for
Haderslev. Her er der observeret en flok på 550 individer
i december 2011 samt en flok på 2700 individer i januar
2012. Prognosen for bjergand er vurderet som ugunstig på
grund af forstyrrelser og reduceret fødegrundlag. Bankel
Nor ligger ca. 32 km i luftlinje fra Skærbækværket og er
en nor, der er forbundet med Lillebælt via en smal rende
(Løbet). Da bjerganden færdes langt fra kysten, kan den
potentielt blive påvirket af den øgede skibstrafik, hvorfor
den er vurderet i separat notat, se /Bilag 21/.
Ederfugl yngler i Danmark, især i de indre danske farvande,
men derudover udgør de danske farvande et særdeles
vigtigt overvintringsområde for ederfugl. Ederfugl lever
fortrinsvis af blåmuslinger, men den æder også andre
muslinger, snegle, fisk, søstjerner og krebsdyr. Ederfugle
kan dykke til mere end 20 meters dybde efter føde og
ederfuglen er således den dykand, der kan dykke dybest og