VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dermed den dykand, der lever på dybest vand, men oftest<br />
finder den føden i mere lavvandede havområder. Arten er<br />
sårbar overfor forstyrrelser i fourageringsområderne. Prognosen<br />
for ederfugl er vurderet til ugunstig på grund af<br />
forstyrrelser og reduceret fødegrundlag. Ederfugl har i de<br />
seneste år været i tilbagegang på nationalt plan, hvorimod<br />
de øvrige arter af dykænder på udpegningsgrundlaget for<br />
Natura 2000-område N112 har haft stabil bestandsudvikling<br />
/6/. Af denne grund er påvirkningerne af ederfugl<br />
beskrevet i et separat notat, se /Bilag 21/.<br />
Hvinand holder til langs lavvandede beskyttede kyster<br />
samt i større søer. Hvinanden yngler i Danmark i søer i<br />
Nordøstsjælland, men forekommer i øvrigt almindeligt<br />
som trækfugl. Danmark er træk- og overvintringsområde<br />
for de tusindvis af hvinænder, som ankommer i november<br />
og flyver igen i marts-april. Limfjorden, det sydlige Kattegat<br />
og det Sydfynske Øhav er blandt de vigtigste overvintringslokaliteter.<br />
Hvinand lever af snegle, muslinger,<br />
fisk, krebsdyr og plantefrø. Hvinand foretrækker relativt<br />
uforstyrrede fourageringsområder. Hvinand er rapporteret<br />
i flokke op til 736 individer ved Gamsborg Inderfjord.<br />
Ellers ligger de store flokstørrelser på 100-400 individer.<br />
De observeres ved både Jyllands- og Fynskysten i indre<br />
Lillebælt. Prognosen for hvinand er vurderet til ugunstig<br />
på grund af forstyrrelser og reduceret fødegrundlag.<br />
Den danske ynglebestand af toppet skallesluger udgør<br />
2000-3000 par, men i oktober- november ankommer<br />
tusindvis af toppet skallesluger til de danske farvande fra<br />
yngleområder længere mod nord. Nogle trækker videre syd<br />
på, mens andre overvintrer i Danmark. Limfjorden, farvandet<br />
syd for Fyn samt syd og nord for Lolland er blandt<br />
de vigtigste rasteområder. Toppet skallesluger trækker<br />
nord på igen i marts-maj. Toppet skallesluger holder til i<br />
fjorde og ved lavvandede, beskyttede kyster, hvor den fanger<br />
fisk og mindre krebsdyr. Hundestejler og ålekvabber<br />
udgør størstedelen af føden. Toppet skallesluger er sårbar<br />
overfor forstyrrelser i fourageringsområderne. Toppet<br />
skallesluger er rapporteret i flokke på op til 64 individer.<br />
De observeres oftest alene eller i flokke mellem 2 og 7<br />
individer. De observeres ved både Jyllands- og Fynskysten<br />
i indre Lillebælt. Prognosen for toppet skallesluger er vurderet<br />
til ugunstig på grund af forstyrrelser og reduceret<br />
fødegrundlag.<br />
Jagt på fugle i Natura 2000-områderne.<br />
Selvom en fugleart er på udpegningsgrundlaget for et<br />
Natura 2000-område kan den stadig være jagtbar, hvilket<br />
vil sige, at for nogle af fuglearterne fra området omkring<br />
Skærbækværket, er der fastsat jagttid. I Bekendtgørelse<br />
om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. /137/ er de<br />
gældende generelle og lokale jagttider i Danmark angivet.<br />
Af ovenfor nævnte arter er der fastsat jagttid på troldand,<br />
bjergand, hvinand, ederfugl og toppet skallesluger, som<br />
må jages fra 1. oktober til 31. januar samt blishøne som<br />
må jages fra 1. september til 31. januar. Der er dog ikke<br />
jagttid på toppet skallesluger i områder syd for breddegrad<br />
55° 40’ N samt i de fynske kommuner. Jagttiderne er<br />
fastsat under hensyntagen til principperne i Fuglebeskyttelsesdirektivets<br />
art. 7, Habitatdirektivets art. 12 og 14 og<br />
til principperne i kapitel 2 i Lov om jagt og vildtforvaltning<br />
/61/. Jagttiderne er også gældende indenfor Natura<br />
2000-områderne, men ikke i vildtreservaterne, der er<br />
udlagt for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande<br />
og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende<br />
fugle. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og<br />
solnedgang, men ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1½<br />
time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Af ovenfor<br />
nævnte arter blev der i Danmark skudt 4.800 troldænder,<br />
300 bjergænder, 48.100 ederfugle, 10.600 hvinænder,<br />
1.200 toppet skallesluger og 10.700 blishøns i jagtsæsonen<br />
2010/11. /138/<br />
Vindelsnegle<br />
Skæv vindelsnegl kan forekomme på fugtige eller tørre<br />
lokaliteter. Ofte omfatter de fugtige lokaliteter fugtige<br />
enge og krat eller frodige rigkærenge med højtvoksende<br />
stararter. I forhold til tørre lokaliteter, findes sneglen ofte<br />
nær havet, på græsbevoksede åbne arealer, men den kan<br />
også forekomme i det åbne landbrugsland i markhegn.<br />
Sump-vindelsnegl lever på våde lokaliteter med bevoksninger<br />
af forskellige stararter såsom stiv star eller kærstar,<br />
høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor<br />
vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Disse<br />
lokaliteter findes ofte som bunddække i ellesumpe. Sumpvindelsnegl<br />
er afhængig af, at habitatet, hvor den lever, har<br />
den rette fugtighed og det rette lysniveau således at den<br />
mikroflora, som sneglen lever af, kan vokse.<br />
Det gavner begge arter af snegle, hvis man begrænser tilførslen<br />
af næringsstoffer til levestederne, da øget næringsstofbelastning<br />
kan påvirke strukturen i plantesamfundene,<br />
og derved gøre stedet uegnet for vindelsneglene.<br />
5.14.2.4 Bilag IV-arter<br />
Arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, er<br />
strengt beskyttelseskrævende. Det vurderes ud fra ”Håndbog<br />
om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”/87/, at<br />
følgende bilag IV-arter potentielt forekommer i området<br />
omkring Skærbækværket:<br />
• Flagermus (alle arter af danske flagermus er opført på<br />
Habitatdirektivets bilag IV)<br />
• Odder<br />
• Birkemus<br />
• Marsvin<br />
Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012 153
Change language