27.07.2013 Views

VVM Redegørelse

VVM Redegørelse

VVM Redegørelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Limfjorden. Arten tåler nogen saltpåvirkning. Strandtudser<br />

trives bedst i vandhuller med ingen eller meget<br />

sparsom vegetation ikke mindst i nyopståede vandhuller.<br />

Strandtudser søger føde over større områder. I perioder<br />

opholder de sig inden for mindre territorier, der er<br />

omkring 100 m i diameter. De søger helst føde i vegetationsløse<br />

områder som sandede arealer eller på steder med<br />

meget lav vegetation.<br />

For at sikre at strandtudsen kan have en gunstig bevaringsstatus,<br />

skal det undgås at opsplitte bestande og deres<br />

levesteder, undgå ødelæggelse/forringelse af yngle- og<br />

rasteområder herunder dræning, forurening og overskygning<br />

af vandhullet samt minimere eller helt undgå<br />

forstyrrelser fra anlægsarbejder nær yngle- og levepladser,<br />

undgå.<br />

Arten er desuden listet som opmærksomhedskrævende på<br />

den danske gulliste 1997.<br />

Der er ikke registeret observationer af strandtudse i<br />

området omkring projektområdet, men selvom det ikke<br />

kan udelukkes, at arten findes i nærheden, så vurderes<br />

Skærbækværket ikke at udgøre et naturligt levested, fouragerings-<br />

eller parrings-/yngleområde for strandtudse.<br />

5.14.3 Påvirkning af arter og naturtyper<br />

I nedenstående afsnit beskrives de mulige påvirkninger,<br />

projektet kan få for flora og fauna omkring Skærbækværket.<br />

Ligeledes vurderes eventuelle kumulative effekter fra<br />

andre projekter samt hvilke afværgeforanstaltninger, der<br />

skal iværksættes for at afbøde ikke acceptable miljøpåvirkninger.<br />

Da brændselsomlægningen medfører en del om- og tilbygninger,<br />

vil der både blive beskrevet påvirkninger i selve<br />

anlægsfasen samt i den efterfølgende driftsfase.<br />

Gennemgangen af potentielle påvirkninger og effekterne<br />

af disse følger samme struktur som beskrivelsen af de<br />

eksisterende forhold. I første omgang præsenteres påvirkningerne<br />

og effekterne på nærområdet. Derefter vurderes<br />

effekterne på § 3-beskyttet natur og Natura områder<br />

2000, som ligger i større afstand fra Skærbækværket og til<br />

sidst vurderes effekterne på bilag IV-arterne. Påvirkninger<br />

og effekter er inddelt i forhold til anlægs- og driftsfase.<br />

I anlægsfasen vil følgende miljøpåvirkninger kunne forekomme:<br />

• Sedimentspredning som følge af uddybningsarbejde<br />

• Spredning af tungmetaller og TBT som følgende af<br />

uddybningsarbejde<br />

• Klapning af sediment<br />

158 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />

• Grundvandssænkning og afledning af vand til Kolding<br />

Fjord<br />

• Støj og vibrationer<br />

• Skibstrafik<br />

• Vejtrafik<br />

I driftsfasen vil følgende miljøpåvirkninger kunne forekomme:<br />

• Tungmetaldeposition<br />

• Kvælstofdeposition<br />

• Udsivning fra mellemdeponi<br />

• Påvirkning af skaldyrvand<br />

• Vejtrafik<br />

• Skibstrafik<br />

• Støj<br />

• Udledning af forsurende stoffer<br />

Ikke alle påvirkninger er relevante i forhold til alle naturforhold.<br />

Eksempelvis vil støj i forbindelse anlægsarbejdet<br />

ikke kunne påvirke § 3-beskyttet natur. Vurderingerne<br />

foretages således for de påvirkninger, der kan have en reel<br />

effekt på et given naturforhold, for eksempel en art eller<br />

en naturtype.<br />

5.14.3.1 Kolding Fjord og Lillebælt<br />

5.14.3.1.1 Bundvegetation<br />

Bundvegetationen er sårbar overfor fysisk forstyrrelse<br />

samt overfor reduktion i sigtdybden. Sigtdybden er afhængig<br />

af mængden af fytoplankton og suspenderet materiale i<br />

vandet. Derforuden påvirkes bundvegetationen direkte og<br />

indirekte af tilgængeligheden af næringsstoffer. I anlægsfasen<br />

kan bundvegetationen således påvirkes af uddybningsarbejdet,<br />

suspenderet og sedimenterende sediment<br />

samt frigivelse af næringsstoffer, mens det i driftsfasen<br />

fortrinsvis er deposition af kvælstof, som kan påvirke<br />

bundvegetationen.<br />

Anlægsfasen<br />

Uddybning og sedimentspredning<br />

Som en del af anlægsfasen skal havnen uddybes. Der vil<br />

forekomme spild fra opgravningen og i form af overløbsvand<br />

fra prammene. Det vil medføre en sedimentspredning<br />

i Kolding Fjord. Afhængigt af blandt andet partikelstørrelse<br />

vil sedimentet blive spredt ud over et større<br />

eller mindre område i vandfasen, inden det igen udfælder<br />

på bunden. Se /Bilag 10/ for nærmere oplysninger om det<br />

følgende.<br />

Der skal uddybes ca. 42.000 m², hvoraf et mindre areal på<br />

ca. 900 m², ikke tidligere har været uddybet. I alt bliver<br />

der udgravet ca. 165.500 m³ sediment. Til uddybningsarbejdet<br />

anvendes en spandkædemaskine med en kapacitet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!