VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Limfjorden. Arten tåler nogen saltpåvirkning. Strandtudser<br />
trives bedst i vandhuller med ingen eller meget<br />
sparsom vegetation ikke mindst i nyopståede vandhuller.<br />
Strandtudser søger føde over større områder. I perioder<br />
opholder de sig inden for mindre territorier, der er<br />
omkring 100 m i diameter. De søger helst føde i vegetationsløse<br />
områder som sandede arealer eller på steder med<br />
meget lav vegetation.<br />
For at sikre at strandtudsen kan have en gunstig bevaringsstatus,<br />
skal det undgås at opsplitte bestande og deres<br />
levesteder, undgå ødelæggelse/forringelse af yngle- og<br />
rasteområder herunder dræning, forurening og overskygning<br />
af vandhullet samt minimere eller helt undgå<br />
forstyrrelser fra anlægsarbejder nær yngle- og levepladser,<br />
undgå.<br />
Arten er desuden listet som opmærksomhedskrævende på<br />
den danske gulliste 1997.<br />
Der er ikke registeret observationer af strandtudse i<br />
området omkring projektområdet, men selvom det ikke<br />
kan udelukkes, at arten findes i nærheden, så vurderes<br />
Skærbækværket ikke at udgøre et naturligt levested, fouragerings-<br />
eller parrings-/yngleområde for strandtudse.<br />
5.14.3 Påvirkning af arter og naturtyper<br />
I nedenstående afsnit beskrives de mulige påvirkninger,<br />
projektet kan få for flora og fauna omkring Skærbækværket.<br />
Ligeledes vurderes eventuelle kumulative effekter fra<br />
andre projekter samt hvilke afværgeforanstaltninger, der<br />
skal iværksættes for at afbøde ikke acceptable miljøpåvirkninger.<br />
Da brændselsomlægningen medfører en del om- og tilbygninger,<br />
vil der både blive beskrevet påvirkninger i selve<br />
anlægsfasen samt i den efterfølgende driftsfase.<br />
Gennemgangen af potentielle påvirkninger og effekterne<br />
af disse følger samme struktur som beskrivelsen af de<br />
eksisterende forhold. I første omgang præsenteres påvirkningerne<br />
og effekterne på nærområdet. Derefter vurderes<br />
effekterne på § 3-beskyttet natur og Natura områder<br />
2000, som ligger i større afstand fra Skærbækværket og til<br />
sidst vurderes effekterne på bilag IV-arterne. Påvirkninger<br />
og effekter er inddelt i forhold til anlægs- og driftsfase.<br />
I anlægsfasen vil følgende miljøpåvirkninger kunne forekomme:<br />
• Sedimentspredning som følge af uddybningsarbejde<br />
• Spredning af tungmetaller og TBT som følgende af<br />
uddybningsarbejde<br />
• Klapning af sediment<br />
158 Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012<br />
• Grundvandssænkning og afledning af vand til Kolding<br />
Fjord<br />
• Støj og vibrationer<br />
• Skibstrafik<br />
• Vejtrafik<br />
I driftsfasen vil følgende miljøpåvirkninger kunne forekomme:<br />
• Tungmetaldeposition<br />
• Kvælstofdeposition<br />
• Udsivning fra mellemdeponi<br />
• Påvirkning af skaldyrvand<br />
• Vejtrafik<br />
• Skibstrafik<br />
• Støj<br />
• Udledning af forsurende stoffer<br />
Ikke alle påvirkninger er relevante i forhold til alle naturforhold.<br />
Eksempelvis vil støj i forbindelse anlægsarbejdet<br />
ikke kunne påvirke § 3-beskyttet natur. Vurderingerne<br />
foretages således for de påvirkninger, der kan have en reel<br />
effekt på et given naturforhold, for eksempel en art eller<br />
en naturtype.<br />
5.14.3.1 Kolding Fjord og Lillebælt<br />
5.14.3.1.1 Bundvegetation<br />
Bundvegetationen er sårbar overfor fysisk forstyrrelse<br />
samt overfor reduktion i sigtdybden. Sigtdybden er afhængig<br />
af mængden af fytoplankton og suspenderet materiale i<br />
vandet. Derforuden påvirkes bundvegetationen direkte og<br />
indirekte af tilgængeligheden af næringsstoffer. I anlægsfasen<br />
kan bundvegetationen således påvirkes af uddybningsarbejdet,<br />
suspenderet og sedimenterende sediment<br />
samt frigivelse af næringsstoffer, mens det i driftsfasen<br />
fortrinsvis er deposition af kvælstof, som kan påvirke<br />
bundvegetationen.<br />
Anlægsfasen<br />
Uddybning og sedimentspredning<br />
Som en del af anlægsfasen skal havnen uddybes. Der vil<br />
forekomme spild fra opgravningen og i form af overløbsvand<br />
fra prammene. Det vil medføre en sedimentspredning<br />
i Kolding Fjord. Afhængigt af blandt andet partikelstørrelse<br />
vil sedimentet blive spredt ud over et større<br />
eller mindre område i vandfasen, inden det igen udfælder<br />
på bunden. Se /Bilag 10/ for nærmere oplysninger om det<br />
følgende.<br />
Der skal uddybes ca. 42.000 m², hvoraf et mindre areal på<br />
ca. 900 m², ikke tidligere har været uddybet. I alt bliver<br />
der udgravet ca. 165.500 m³ sediment. Til uddybningsarbejdet<br />
anvendes en spandkædemaskine med en kapacitet