VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

af mere stationære arter vil omkomme i forbindelse med uddybningsarbejdet, men det forventes at populationerne hurtigt vil genetableres efter uddybningsarbejdet er afsluttet. Det suspenderede sediment vil ikke dække hele fjordmundingen, så fisk vil under uddybningsarbejdet forsat kunne trække ind og ud af fjorden. I driftsfasen kan fisk kun påvirkes af miljøfremmede stoffer, særligt TBT, der frigives fra skibene. Denne påvirkning forventes dog at være aftagende som følge af forbuddet mod anvendelse af TBT i skibenes bundmaling. Fuglene vil kun påvirkes af brændselsomlægning i form af forstyrrelse. Som følge af støj og reduceret jagtmulighed i forbindelse med anlægsarbejdet vil nogle fuglearter nok flytte sig til andre dele af Kolding Fjord eller Lillebælt. Flere fuglearter, blandt andet terne, vil ikke være kommet tilbage fra overvintringsstederne i februar-marts og de vil således ikke påvirkes. I driftsfasen kan den øgede skibstrafik forstyrre fuglene, men påvirkningen vurderes at være minimal fordi fuglene er vant til skibstrafik og samtidig sejler skibene efter forudsigelige ruter og på dybere vand end hvor blandt andet andefuglene fouragerer. Ligesom for fuglene vil det mest være forstyrrelser, der påvirker pattedyrene. Brændselsomlægningen forventes ikke at påvirke odder, men spættet sæl og marsvin vil forstyrres af støjen (især undervandsstøj), vibrationer og suspenderet materiale i forbindelse med uddybnings- og anlægsarbejdet og det forventes at de trækker væk fra området. Dette forventes dog ikke at have væsentlig effekt på populationernes fitness eller overlevelse. De potentielle forstyrrelser i anlægsfasen minimeres ved brug af afværgeforanstaltninger, der inkluderer nedramninger af spuns med ”soft start procedure” og samtidig anvendelse af pingere. I driftsfasen kan den øgede skibstrafik forstyrre marsvin og sæler, men det forventes ikke at forekomsten af de to arter i området påvirkes. I forhold til de terrestriske naturtyper, herunder § 3-beskyttet natur, vil der ikke være nogen påvirkning af disse i anlægsfasen. I driftsfasen vil der ske en stigning i depositionen af tungmetaller og kvælstof til disse områder. Depostionsbidraget af tungmetaller er så lavt og tidshorisonten inden den samlede deposition af tungmetaller fører til en overskridelse af de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier er så lang, at det vurderes at bidraget er ubetydeligt. Kvælstofdepositionen er størst i en afstand af 1600-2000 m fra Skærbækværket, men udgør kun en lille del i forhold til baggrundsdepostionen og det vurderes på den baggrund, at det øgede kvælstofbidrag ikke vil påvirke naturtilstanden af de § 3-beskyttede områder. De fredede områder vil ikke påvirkes i særlig grad. Potentielt vil støjen i anlægsfasen eller den øgede skibstrafik 188 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 kunne forstyrre fuglene, men påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Det samme gælder for de fugle, der ligger i Fredericia Byreservat. Her kan der forekomme forstyrrelse, som følge af øget skibstrafik, men det vurderes at være ubetydeligt. Udledningen af grundvand i anlægsfasen vil resultere i en koncentration omkring udledningspunktet, som er tæt på miljøkvalitetskravene undtagen for As, hvor udledningen vil overskride miljøkvalitetskravene med op til 36 %, men blandingszonen forventes at kunne holdes på en acceptabelt størrelse. Nærmeste skaldyrvand vil ikke blive påvirket af udledningen af grundvand med As. Hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger for at overholde miljøkvalitetskravene, vurderes i detailprojekteringen, når den præcise koncentration af stoffer i grundvandet kendes. Selvom de kystnære naturtyper (sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune (1150), bugt (1160), rev (1170), strandvold med enårige planter (1210), strandvolde med flerårige planter (1220), enårig strandvegetation (1310) og strandeng (1330)) i Natura 2000-område N112 potentielt vil kunne påvirkes af brændselsomlægningen på Skærbækværket samt den øgede skibstrafik, så vurderes denne påvirkning at være uvæsentlig. De særligt kvælstoffølsomme naturtyper, blandt andet kransnålalgesø (3140) og nedbrudt højmose (7120) i N112 er på nuværende tidspunkt påvirket af kvælstofdeposition, hvor baggrundsdepositionen overskrider naturtypernes tålegrænser. Da Natura 2000-områderne ligger i stor afstand fra Skærbækværket og da det relative depositionsbidrag af kvælstof er lavt i forhold til baggrundsbelastningen, så vurderes det at brændselsomlægningen ikke vil have væsentlig effekt på naturtypernes bevaringsstatus. Den øgede deposition af tungmetaller fra Skærbækværket vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af naturtyper eller arter omkring Skærbækværket. Det ekstra bidrag af tungmetaller, der vil komme som en konsekvens af brændselsomlægningen vil ikke i sig selv medføre overskridelser af miljøkvalitetskravene i Kolding Fjord og Lillebælt og bidraget er så småt, at det ikke vil reducere mulighederne for at opnå god økologisk tilstand i områderne. Som beskrevet ovenfor, så forventes det ikke, at brændselsomlægningen vil have en vedvarende effekt på fugle i området omkring Skærbækværket og det kan derfor også konkluderes at brændselsomlægningen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fugle, der er på udpegningsgrundlaget for N112. Et særligt fokus har været på marsvin, der i perioder af året har Kolding Fjord og Lillebælt som et vigtigt habitat. Det forventes at marsvinene vil
fortrække fra området omkring Skærbækværket i perioden, hvor uddybnings- og anlægsarbejdet finder sted. Nedramninger af spuns med ”soft start procedure” og samtidig anvendelse af pingere vil sikre at marsvin og fisk kan slippe væk inden støjen når et niveau, hvor den medfører permanente skader. Marsvin er også den eneste af bilag IV-arterne, hvor der forventes en påvirkning, omend denne påvirkning ikke vil have betydning for bestandens bevaringstilstand eller dens levevilkår. 5.15 Kulturhistorie og rekreative forhold 5.15.1 Skærbækværket 5.15.1.1 Eksisterende forhold Skærbækværket er opført 1946-50 af interessentskabet ’Den sydøstjydske Fællescentral’, der omfattede området fra Aarhus til 1864-grænsen ved Kolding. Elværksbygningen er tegnet af arkitekt Gundlach Petersen, senere udvidet af arkitekt Maglebye. I 1997 fik værket tilbygget en gasblok, som nu er den eneste blok i drift. Til værket opførtes også en havn til levering af kul og olie, som siden er udvidet. To af de fire gamle olietanke mod øst, og to af de fem nyere tanke mod vest, er nedrevet pga. ændret forsyningssammensætning. Skærbækværket understøtter fortællingen om Fredericia som trafikalt og forsyningsmæssigt knudepunkt mellem Jylland og Fyn. Kraftværksmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, industrianlæg, veje, havn og omgivelser /92/. Blok 1 fra 1964 er udpeget som bevaringsværdig, hvilket medfører at bygningen ikke må nedrives eller ændres væsentligt uden tilladelse fra kommunen. I kommuneplanen for Fredericia Kommune fremgår vedr. lokalplanrammen for Skærbæk, at fremtidige udvidelser af værket skal tage størst mulig hensyn til de landskabelige værdier, og udføres efter en samlet landskabsplan, i samråd med Fredericia Kommune /38/. 5.15.1.2 Fremtidige forhold Projektet vil ikke medføre direkte ændringer på Blok 1 og 2, men de nye bygninger og anlæg vil ændre det samlede visuelle billede af Skærbækværket og det omkringliggende landskab, hvorfor projektet vurderes at have en påvirkning på det kulturmiljø, som Skærbækværket udgør. Udvidelserne foretages i samråd med Fredericia Kommune, idet denne dels er myndighed på den lokalplan, der giver mulighed for ændringerne og desuden er myndighed på byggetilladelsen. Derudover har Fredericia Kommune medvirket til udvælgelse af standpunkter for visualiseringerne, hvilket har medvirket til at sikre, at Fredericia Kommune har haft indflydelse på hvordan påvirkningen præsenteres. 5.15.2 Skærbækværkets arbejder- og funktionærboliger 5.1.2.1 Eksisterende forhold Parcelhuskvarteret øst for Skærbækværket er opført i begyndelsen af 1950’erne som boliger for værkets arbejdere og funktionærer. Kvarteret består af ca. 50 tidstypiske gulstenshuse med høj rejsning og røde tegltage. Farveholdningen omkring vinduer, døre og vindskeder er lidt uensartet, og flere steder er der indsat vinduer i tagfladen. Som helhed fremtræder kvarteret imidlertid meget homogent og illustrerer tydeligt samspillet mellem arbejde og bolig. Kvarteret er sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser /38/. 5.15.2.2 Fremtidige forhold Boligerne øst for Skærbækværket vil ikke blive direkte berørt af projektet. Projektet vi ikke være umiddelbart synligt fra boligerne og støj og emissionsforholdene vil ikke påvirke boligerne væsentligt. De tre funktionærboliger, der vil blive påvirket af støj fra projektet anvendes ikke til beboelse, men udelukkende til enkelte overnatninger for DONG Energy-ansatte. Projektet vil ikke ændre på områdets visuelle og rekreative udtryk. 5.15.3 Skærbæk Havn 5.15.3.1 Eksisterende forhold Skærbæk Havn er etableret syd for landsbyen Skærbæk i læ for Børup Sande. I 1700-tallet blev stranden brugt som Skærbæks lokale kystvej. Langs den buede vej fra landsbyen til stranden lå små fiskerhuse. Her anlagdes omkring 1850 et teglværk med små anløbsbroer til udskibning. Hundrede meter oppe i baglandet lå Skærbæk Mølle, som også havde gavn af søtransporten. En egentlig fiskerihavn og havnefyr blev bygget 1919-20 med en bolværkslængde på 300 meter og en dybde på 2,8 meter. En lille kystby voksede frem med skole, købmand og maritime funktioner som toldopsyn samt bådebyggeri, smedje og savværk. Kystmiljø og fiskeri og kystfunktioner kan aflæses i husene på Bjerget, langs med Havnegade og fiskerihavnen. Ved fiskerihavnen er den gamle tjæregryde opstillet (flyttet fra oprindelig plads). Der står et nyere rødmalet træhus, der rummer en fiskerisamling. Sydøst for havnen ligger et nyere igangværende yachtværft. En mindesten er opsat i 1955 for tre omkomne fiskere. Havnen er udvidet omkring 1980 med en lystbådehavn mod vest og siden er endnu en lystbådehavn vokset op mod øst, så den gamle fiskerihavn nu omgives af fritidssejlere. Lystbådehavnen er i 2011 blevet udvidet med bl.a. etablering af nye moler, og havnens kapacitet er udvides til ca. 165 pladser. Kystmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, havneanlæg, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser /38/. Der er ifølge Skærbæk Fiskeriforening 7 erhvervsfiskere og et par bierhvervsfiskere, der benytter Skærbæk havn, hvorfra de fisker i hele Kolding Fjord. Der fanges primært Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 189
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22:
pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24:
3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26:
sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28:
tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30:
Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32:
Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34:
Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36:
mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38:
’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40:
4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42:
4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44:
4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46:
Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48:
Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50:
5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52:
5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54:
5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56:
Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58:
5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60:
5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62:
5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64:
5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66:
nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68:
Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70:
Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72:
Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74:
Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76:
længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78:
evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80:
Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82:
Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84:
5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86:
olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88:
Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90:
Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92:
I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93 and 94:
Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 95 and 96:
Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer
Page 97 and 98:
Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100:
Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102:
Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104:
Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106:
Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108:
Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110:
I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112:
Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114:
ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116:
5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118:
Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120:
Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122:
Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124:
Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126:
Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128:
Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130:
Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132:
Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134:
5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136:
fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138: Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140: Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142: Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144: Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146: Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148: Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150: Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152: 5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154: dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156: Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158: der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160: på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162: tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164: Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166: Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168: mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170: der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172: Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174: • Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176: Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178: øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180: mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182: 5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184: ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186: lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187: 5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 191 and 192: er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194: detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196: 5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198: I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200: vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202: virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204: Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206: Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208: Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 209 and 210: Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 211 and 212: 9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?