VVM Redegørelse

More documents

Recommendations

Info

Energisektoren Hovedscenariet Maks. træpillescenariet 0-scenariet i Danmark 10 mg/Nm3 støv 20 mg/Nm3 støv 10 mg/Nm3 støv 20 mg/Nm3 støv Parameter kg/år Indeks kg/år Indeks kg/år Indeks kg/år Indeks kg/år Indeks kg/år Indeks Kadmium (Cd) 130 100 0,008 0,1 2,4 52 4,8 103 6,0 72 12,0 144 Kviksølv (Hg) 430 100 0,041 0,2 3,1 20 3,1 20 7,8 28 7,8 28 Krom (Cr) 360 100 0,407 2,4 6,0 47 12,1 94 15,1 66 30,3 132 Kobber (Cu) 320 100 0,041 0,3 6,6 58 13,3 116 16,7 82 33,3 163 Nikkel (Ni) 159 100 0,004 0,1 2,7 48 5,4 95 6,7 66 13,4 132 Bly (Pb) 750 100 0,016 0,1 4,9 18 9,9 37 12,4 26 24,7 52 Vanadium (V) - 0,815 - 0,9 - 1,8 - 2,3 - 4,6 - Arsen (As) 170 100 0,041 0,5 1,6 26 3,1 51 3,9 36 7,8 72 Molybdæn (Mo) - 0,008 - 1,7 - 3,4 - 4,3 - 8,5 - Selen (Se) 1010 100 0,122 0,3 18,5 51 18,5 51 46,3 72 46,3 72 Zink (Zn) 1550 100 0,407 0,6 120,7 218 241,5 436 302,5 305 605,1 611 Tabel 5-26: Den årlige emission fra Skærbækværket fordelt på driftsscenarier og den samlede emission fra termisk energiproduktion i Danmark i 2008. Tallene er indekseret i forhold til emissioner for en gennemsnitlig KWh produceret på termiske kraftværker i Danmark. For stofferne Vanadium og Molybdæn har DMU ikke opgjort samlede danske emissioner. Af Tabel 5-26 ses, at emissionerne af tungmetaller ved hovedscenariet ved en støvemission på 10 mg/Nm 3 udgør mellem 18 og 58 % af en gennemsnitlig KWh produceret på et dansk termisk kraftværk, hvis der ses bort fra udledningen af zink. Ved 20 mg støv/Nm 3 er de tilsvarende værdier hhv. 37 og 103%. For zink udgør udledningen hhv. 218 og 436 %. For maks. træpillescenariet udgør udledningen mellem 26 og 72% for 10 mg støv Nm 3 og mellem 28 og 163 % for 20 mg støv Nm 3 . Udledningen af zink udgør hhv. 305 og 611% af en gennemsnitlig KWh. 5.8.4.3.1 Vurdering De årlige emissioner til luften af tungmetaller vil stige som følge af omlægningen fra gasfyring til indfyring med biomasse. Skærbækværkets emission af tungmetaller ved maks træpillescenariet udgør mellem 36 og 72 % ved en støvemission på 10 mg/Nm 3 og mellem 28 og 163% ved en støvemission på 20 mg/Nm 3 . For zink er tallene hhv. 305 og 611% af emissionerne for en gennemsnits KWh produceret på et dansk kraftværk. Skærbækværkets emissioner ligger således under gennemsnittet for den danske termiske el-produktion for begge scenarier, ved en støvemission på 10 mg/Nm 3 . Ved en støvemission på 20 mg/Nm 3 ligger emissionerne af kviksølv, bly, Arsen og Selen under gennemsnittet ved begge scenarier mens det ligger over gennemsnittet for øvrige stoffer i maks. træpillescenariet og over gennemsnittet for Kadmium og Kobber i hovedscenariet. For zink ligger udledningerne over gennemsnittet i begge scenarier ved begge støvemissioner. Tungmetalemissionens påvirkning af miljø/natur er vurderet i afsnit 5.14. 94 Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 5.8.4.4 Samlede årlige udledning af NO x og SO 2 I 0-scenariet er den gennemsnitlige årlige NO x udledning sat til 100 mg/Nm 3 , da det er grænseværdien i henhold til IED. Dette vil fremover medføre en årlig NO x udledning på ca. 322 ton, ved et driftsscenarie svarende til 0-scenariet. I maks. træpillescenariet vil NO x udledningen stige til ca. 850 ton/året. En vurdering af de miljømæssige effekter ved udledningen af NO x findes i i afsnit 5.14. Udledningen af SO 2 stiger fra 19 ton/år til ca. 570 tons SO 2 ton/år. Det skal bemærkes at den fremtidige årlige udledning er baseret på grænseværdierne og ikke på den forventede emission for anlægget, hvorfor den vurderes som konservativ. I afsnit 3.7.2. diskuteres og vurderes behovet for afsvovlingsanlægget og vurderingen i forhold til natur gennemgås i afsnit 5.14. 5.8.5 Øvrige emissioner Udover de primære emissionerne fra værkets skorsten, kan der forekomme mindre emissioner i forbindelse med værkes drift. I dette afsnit beskrives støvkilder, udover emissionen fra værkets skorsten, og kilder til lugt for hhv. eksisterende forhold og efter omlægningen. 5.8.5.1 Øvrige emissioner - nuværende situation 5.8.5.1.1 Støv: Udover værkets hoveddrift findes der andre aktiviteter, der kan bidrage til mindre støvudbredelse inden for værkets skel. I Tabel 5-27 beskrives kilder til støv udover emissionen gennem værkets skorsten.
Kilde Beskrivelse Gamle askesiloer Værket råder over to askesiloer som blev brugt da værket var kulfyret. I dag benyttes de som mellemdepot for aske fra andre værker. I forbindelse med fyldning/tømning af siloerne fortrænges der støv, som indsamles af støvfilter i toppen af siloen. Kun meget små mængder slipper ud. Værkets centrale støvsuger Tabel 5-27: Mulige kilder til støv ved de eksisterende forhold. MST har ikke kendskab til klager vedr. støvgener. 5.8.5.1.2 Lugt I forbindelse med fyldning af olietanken og temperatursvingninger kan der som følge af, at luft i tanken fortrænges, forekomme mindre udslip af oliedampe, hvilket kan give anledning til lugt i området umiddelbart omkring tankene. Af værkets fem tanke er kun en i brug og denne bruges til oplag af letolie, som indfyres på værket. Olietanken fyldes en til to gange årligt og er placeret på den vestlige del af værkets matrikel. Nærmeste beboelse er funktionærboligerne øst for værkets matrikel. Idet tanken er placeret langt fra naboer og kun fyldes sjældent er påvirkningen ubetydelig og giver ikke anledning til gener. MST har ikke kendskab til klager vedr. lugt fra værket. 5.8.5.1.3 Vurdering Der kan forekomme mindre emissioner af støv ved fyldningen af askesiloer, men det medfører ikke gener uden for værkets matrikel. Ligeledes kan der forekomme mindre emissioner af oliedampe fra olietankene, der kan medføre lugt umiddelbart i området omkring tankene. Olietanken fyldes en til to gange årligt og de er placeret på den vestlige del af værkets matrikel, og det vurderes, at der ikke vil forekomme lugtgener uden for værkets skel. 5.8.5.2 Øvrige emissioner - anlægsfasen I anlægsfasen vil der kunne forekomme aktiviteter på byggepladsen, som kan medføre støvpåvirkning på området. Støv fra støvsugeranlæg filtreres inden afkast. Kun en ubetydelig mængde støv undslipper. Det kan skyldes transport med lastbiler, nedrivningsarbejder, jord og betonarbejde mv. Normal praksis for begrænsning af støvudbredelser for anlægsarbejde vil blive fulgt og i videst mulig omfang, vil støv blive bekæmpet ved kilden. Hvis det skønnes nødvendigt, f.eks. i forbindelse med lange varme perioder, vil der blive etableret støvbekæmpende foranstaltninger f.eks. præventiv vanding af veje og p-arealer. Det forventes ikke, at støv fra anlægsarbejderne vil påvirke de nærliggende boligområder. Det vurderes, at støvpåvirkningen i forbindelse med anlægsarbejdet vil være lav af lokal interesse med lav sandsynlighed for at forekomme uden for værkets område og det vil være i en afgrænset periode. Det betyder, at påvirkningsgraden vurderes til at være uvæsentlig. 5.8.5.3 Øvrige emissioner - efter omlægningen Efter omlægningen vil der blive etableret nye anlæg, der potentielt medfører nye kilder til lugtudbredelse og støvemissioner. I det følgende beskrives de nye kilder samt eventuelle foranstaltninger, der medvirker til at begrænse omfanget af påvirkningen. 5.8.5.3.1 Øvrige støvkilder For at indfyre biobrændsel skal der etableres et brændselshåndteringsanlæg, der medfører nye støvkilder. I Tabel 5-28 er de øvrige støvkilder fra værket beskrevet og ændringerne er vurderet. Brændselsomlægning Skærbækværket - VVM Redegørelse Juni 2012 95
Page 1 and 2:
Brændselsomlægning Skærbækværk
Page 3 and 4:
Indholdfortegnelse Hvad er VVM 2 1.
Page 5 and 6:
4.4.4.3.1 Anlægsfasen 43 4.4.4.3.2
Page 7 and 8:
5.8.3 Emissioner fra skorsten - Nuv
Page 9 and 10:
5.11.8.2.1 Anlæg 128 5.11.8.2.2 Dr
Page 11 and 12:
5.17.5.1 Sammenhængen mellem sikke
Page 13 and 14:
Indledning 1. Indledning Nærværen
Page 15 and 16:
I kapitel 4 redegøres for projekte
Page 17 and 18:
fyres med fossilt brændsel, der de
Page 19 and 20:
iomasse, f.eks. halm. Herudover eje
Page 21 and 22:
pramme med 2.000-4.000 tons at anl
Page 23 and 24:
3.5 Alternative tekniske løsninger
Page 25 and 26:
sideløbende med VVM-tilladelse og
Page 27 and 28:
tilladelse til bygge- og anlægsarb
Page 29 and 30:
Projektbeskrivelse og driftsscenari
Page 31 and 32:
Brændsel efter omlægning Gas, let
Page 33 and 34:
Figur 4-4: Illustration af træpill
Page 35 and 36:
mulighed for modtagelse af biopille
Page 37 and 38:
’Baggrunden for, at der også med
Page 39 and 40:
4.3.4 Maks. træpillescenariet I ma
Page 41 and 42:
4.3.7.4 Affald Tabel 4-10 viser udv
Page 43 and 44: 4.4.3.3 Stegenav Det er vurderet, a
Page 45 and 46: Beskrivelse af eksisterende forhold
Page 47 and 48: Ved at definere den enkelte miljøp
Page 49 and 50: 5.2 Planforhold Skærbækværkets o
Page 51 and 52: 5.2.2 Forslag til Kommuneplantillæ
Page 53 and 54: 5.2.3 Lokalplaner Udover kommunepla
Page 55 and 56: Værket består af flere bygningsde
Page 57 and 58: 5.3.4.1 STANDPUNKT 1 - Skråfoto fr
Page 59 and 60: 5.3.4.3 STANDPUNKT 3 - Fra vest ved
Page 61 and 62: 5.3.4.5 STANDPUNKT 5 - Fra nord ved
Page 63 and 64: 5.3.4.7 STANDPUNKT 1 - AFTEN/NAT -
Page 65 and 66: nyere blokke på Skærbækværket.
Page 67 and 68: Fredericia Kommune, der er myndighe
Page 69 and 70: Ved udtag af den varme bundaske i b
Page 71 and 72: Skærbækværkets boringer er place
Page 73 and 74: Tidspunkt Prøvested pH Chlorid Til
Page 75 and 76: længste udbredelse i retning mod s
Page 77 and 78: evt. negative konsekvenser af virks
Page 79 and 80: Bundaske: • På skov- og agerjord
Page 81 and 82: Figur 5-27: Vandbalance for udtagni
Page 83 and 84: 5.7.2 Eksisterende forhold Skærbæ
Page 85 and 86: olie og naturgas, mens produktionen
Page 87 and 88: Overholdelse af B-værdierne sikrer
Page 89 and 90: Værket har i dag miljøgodkendelse
Page 91 and 92: I Tabel 5-22 ses det, at den samled
Page 93: Som det fremgår af Tabel 5-24 udg
Page 97 and 98: Lugtforholdene vedr. værkets oliet
Page 99 and 100: Figur 5-32: Kort der viser tilkørs
Page 101 and 102: Som beskrevet i kapitel 5.2 findes
Page 103 and 104: Vejnavn E20 E20/E45 E20 Vej 161 Kra
Page 105 and 106: Vej navn E201 E20/E451 E201 Vej 161
Page 107 and 108: Lillebæltsbro, og må derfor sejle
Page 109 and 110: I anlægsfasen vil skibstrafikken p
Page 111 and 112: Som det fremgår af Tabel 5-38 forv
Page 113 and 114: ancer og transit af træpiller af s
Page 115 and 116: 5.11.2 Eksisterende forhold 5.11.2.
Page 117 and 118: Det ses af beregningerne, at græns
Page 119 and 120: Materiel/aktivitet Antal Tidsrum An
Page 121 and 122: Fase 2 Efter anlægsfase 1 hvor der
Page 123 and 124: Figur 5-36 : Støjberegning, drifts
Page 125 and 126: Position Referencetidsrum Kildestyr
Page 127 and 128: Figur 5-37 viser støjudbredelsen i
Page 129 and 130: Position Hverdage Lørdage Søndage
Page 131 and 132: Når ovenstående værdier sammenli
Page 133 and 134: 5.13 Sedimenttransport og kystmorfo
Page 135 and 136: fører en kortvarig påvirkning af
Page 137 and 138: Vandet har en relativ lang opholdst
Page 139 and 140: Vandrefalk Vandrefalk er ikke på u
Page 141 and 142: Projektet kan potentielt påvirke n
Page 143 and 144: Figur 5-42: Fredninger inden for 4
Page 145 and 146:
Naturtype: Kode: N112 N111 N226 N92
Page 147 and 148:
Hele havområdet udgøres af habita
Page 149 and 150:
Naturtype Naturtypekode Grå/grøn
Page 151 and 152:
5.14.2.3.2 Arter Arter, der udgør
Page 153 and 154:
dermed den dykand, der lever på dy
Page 155 and 156:
Art Hvor i landskabet findes arter?
Page 157 and 158:
der i Taulov ca. 3 km nordvest for
Page 159 and 160:
på ca. 200 m³ pr time. Spandkæde
Page 161 and 162:
tidspunkt (februar-marts), hvor van
Page 163 and 164:
Ved bortgravning af det mest TBT-ho
Page 165 and 166:
Ved maks. træpillescenariet forven
Page 167 and 168:
mentation ikke er vigtigere for ål
Page 169 and 170:
der for spættet sæl ved Skærbæk
Page 171 and 172:
Støj Det vurderes ligeledes at st
Page 173 and 174:
• Område 6. Engområde 950 m NNV
Page 175 and 176:
Forstyrrelser fra færdsel og rekre
Page 177 and 178:
øvrige Natura 2000-områder samt d
Page 179 and 180:
mere udsatte for forstyrrelser fra
Page 181 and 182:
5.14.3.1.12 Bilag IV-arter Bilag IV
Page 183 and 184:
ufferkapacitet mod ændringer i pH.
Page 185 and 186:
lev anvendt vand til bl.a. befugtni
Page 187 and 188:
5.14.4 Opsummering af effekter på
Page 189 and 190:
fortrække fra området omkring Sk
Page 191 and 192:
er ikke offentlig adgang til værke
Page 193 and 194:
detaljer om risikoforholdene vedr.
Page 195 and 196:
5.17.3 Risiko for dominoeffekt Der
Page 197 and 198:
I sikkerhedszonen er der en række
Page 199 and 200:
vigtige arter sted i den type lavva
Page 201 and 202:
virkning af Kolding Fjord i form at
Page 203 and 204:
Påvirkning Afværgeforanstaltning
Page 205 and 206:
Manglende oplysninger i redegørels
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
9. juli 2002 om niende tilpasning t
Page 213 and 214:
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarh
show all

VVM Redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?