VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
VVM Redegørelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
øvrige Natura 2000-områder samt det faktum, at tidshorisonten,<br />
inden den samlede deposition vil kunne føre til en<br />
overskridelse af de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier,<br />
langt overskrider den forventede levetid på anlægget<br />
(se afsnit 5.14.3.1.6 ).<br />
Det forventes at de meget lave værdier i tungmetaldepositionen<br />
ligeledes ikke vil føre til væsentlige indvirkninger<br />
på de marine naturtyper.<br />
Dels viser beregningerne meget lave depositioner i alle<br />
scenarierne /Bilag 15/ og dels medfører den øgede tungmetaldeposition<br />
i sig selv ikke overskridelser af miljøkvalitetskravene<br />
i umiddelbar nærhed af værket , hvilket<br />
fremgår af tabellen på side 156. Som det desuden fremgår<br />
af bilag 15, medfører de ekstra tilledninger af tungmetaller<br />
til vandfasen heller ikke i sig selv overskridelser af miljøkvalitetskravene,<br />
idet disse overholdes med meget stor<br />
margin i Natura 2000-området. Da projektet dermed er i<br />
overensstemmelse med de prioriterede indsatser i vandplanerne<br />
for opnåelse af god økologisk tilstand, vurderes<br />
den øgede tungmetaldeposition ikke at ville påvirke de<br />
marine naturtyper i Natura 2000-området.<br />
Kvælstofdeposition<br />
Det fremgår af de generelle retningslinjer fra Natura 2000<br />
planen for Lillebælt, at reduktion af kvælstofdeposition fra<br />
luften på områdets habitatnaturtyper, skal ske ved administration<br />
af husdyrgodkendelsesloven samt at den øvrige<br />
tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres,<br />
herunder fra dræntilløb og fodring. For marine naturtyper,<br />
større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer<br />
via vandplanlægningen. I indsatsplanerne indgår<br />
således ikke specifik reduktion af næringsstoftilførslen fra<br />
luften.<br />
Da merdepositionen af kvælstof er mere end halveret ved<br />
kanten af Natura 2000-området i forhold til områder ned<br />
maksimal depostition, vil merdepositionen af kvælstof<br />
ved brændselsomlægningen fra Skærbækværket til Natura<br />
2000 området være under 0,3 kg N/ha/år (i skov) og<br />
under 0,2 kg N/ha/år (i åbent land) samt under 0,02 kg N/<br />
ha/år (på vand) (Tabel 5-57).<br />
Der er således tale om et meget lille merbidrag som følge<br />
af brændselsomlægningen. Da den ekstra tilførsel af<br />
kvælstof via luftdepositioner samtidig ikke er i modstrid<br />
med indsatsplanerne for at opnå god økologisk tilstand i<br />
Natura 2000-området, vurderes den øgede mertilførsel<br />
ikke at ville påvirke naturområderne i natura 2000-området<br />
væsentligt.<br />
Nedenfor gennemgås de enkelte næringsstoffølsomme<br />
naturtyper i Natura 2000-området enkeltvis.<br />
Kvælstofdeposition når et maksimum i en afstand af knap<br />
2 km fra Skærbækværket og er dermed aftagende ud mod<br />
Natura 2000-område N112. I afsnit 5.14.3.1.6 om § 3-beskyttet<br />
natur vurderes der på naturområder, der ligger i en<br />
radius for den maksimale N-deposition, altså på områder,<br />
der ligger nærmere Skærbækværket end de nærmeste<br />
N2000-områder og det konkluderes at den øgede kvælstofdeposition<br />
er så lav i forhold til baggrundsdepositionen,<br />
at det ikke er væsentligt. Det vurderes derfor, at den<br />
begrænsede stigning i kvælstofdepositionen forårsaget<br />
af brændselsomlægningen på Skærbækværket heller ikke<br />
vil have væsentlig effekt på tilsvarende naturtyper, som<br />
ligger inden for Natura 2000-området og dermed i større<br />
afstand fra Skærbækværket.<br />
Ifølge bilag 3 i /140/ har naturtyperne kystklint/klippe<br />
(1230), kalkoverdrev (6210), tidvis våd eng (6410), kildevæld<br />
(7220) og rigkær (7230) en tålegrænse på 15-25<br />
kg N/ha/år, mens forklint (2110), hvid klint (2120), grå/<br />
grøn klint (2130), surt overdrev (6230), bøg på mor (9110),<br />
bøg på muld (9130), ege-blandskov (9160), skovbevokset<br />
tørvemose (91D0) samt elle- og askesump (91E0) har<br />
en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. På baggrund af det<br />
relativt begrænsede kvælstofbidrag forårsaget af brændselsomlægning<br />
kombineret med den store afstand fra<br />
kilden (Skærbækværket) til Natura 2000-området, så<br />
vurderes det, at være uvæsentligt i forhold til naturtypernes<br />
bevaringsstatus og disse naturtyper beskrives derfor<br />
ikke yderligere.<br />
Kransnålalgesø (3140) og nedbrudt højmose (7120) har<br />
kvælstoftålegrænser på 5-10 kg N/ha/år (Skov- og Naturstyrelsen,<br />
2003; Naturstyrelsen, 2005) og de udgør<br />
dermed de mest kvælstoffølsomme naturtyper på udpegningsgrundlaget<br />
for Natura 2000-område N112. Nedbrudt<br />
højmose består af højmose, hvor den naturlige hydrologi<br />
er ødelagt eller forstyrret, men hvor der fortsat findes<br />
karakteristiske højmoseplanter. Hvis en gunstig hydrologi<br />
genoprettes vil den naturlige højmosevegetation således<br />
genopstå og der vil kunne dannes tørvelag indenfor ca.<br />
30 år. Højmoser er ekstremt næringsfattige og modtager<br />
udelukkende næringsstoffer fra luften, hvilket gør dem<br />
sårbare overfor stigninger i kvælstofdepositionen. Øges<br />
kvælstofdepositionen, øges risikoen for etablering og<br />
vækst af græsser, halvgræsser og træer indenfor området.<br />
Indenfor Natura 2000-området findes nedbrudt højmose<br />
kun på Brandsø i Lillebælt, hvormed naturtypen ligger<br />
ca. 18 km fra Skærbækværket. Denne afstand er så<br />
stor, at kvælstofbidraget ikke er væsentligt i forhold til<br />
baggrundsdepositionen og dermed konkluderes det at<br />
påvirkningen af naturtypen ikke er væsentlig. Den maksimale<br />
merdeposition i åbent land ved kanten af Natura<br />
2000-område nr. 112 (~ 6 km fra Skærbækværket) og<br />
dermed tre gange nærmere Skærbækværket end Brandsø<br />
Brændselsomlægning Skærbækværket - <strong>VVM</strong> <strong>Redegørelse</strong> Juni 2012 177
Change language